15-09-2008, 07:24 PM
hannover_dk Skrev:Speedy Skrev:Svært at sige, lige nu færre men bedre ure. Prøver egentlig at rense ud, det går nogenlunde men nyt trænger sig på lige så hurtigt som gammelt kommer ud.
Hvor får du dem hen. Bruger du sitet her - eller hvad har du positiv erfaring med som salgskanal?
vh
Det er egentlig ikke noget entydigt svar jeg kan give, har haft et par ure liggende til salg så længe at jeg snart havde glemt dem. Henvendelser på dem har gjort at jeg har solgt nogle helt andre da jeg kom i snak med folk. Ellers er det til gode urfolk fra Forum, et par svenskere og en normand!
Jeg har vel også "ry" for at sælge til rimelige priser(har jeg da hørt) så jeg har faktisk oplevet at folk har henvendt sig bare for at spørge om jeg havde noget interessant.
Har solgt en del ure til samme pris som jeg havde købt dem til, det har givet nogle gode ursnakke og venskaber syntes jeg.
Ikke at jeg siger nej til fortjeneste, men jeg ser det som et privilegie at kunne have et ur i 1 måned, 3 eller et halvt år og så få det samme som jeg selv har givet. På den måde har jeg jo haft rigtig mange ure "gratis".
Ikke for at lyde hellig, jeg har sandelig også prøvet at tjene på at sælge ure, men jeg er bare godt tilfreds hvis det hviler i sig selv.
Sidste eksempel på den politik er da jeg solgte min flighty, den kunne jeg have fået mindst et par tusinde mere for hos en svensker der ville komme dagen efter og hente den, men jeg havde mere lyst til at den fik et godt hjem i Taastrup. Men jeg tabte ikke noget på handlen, gik kun glip af en fortjeneste.
Gad vide om det giver noget pay-off i sidste ende, jeg ved det ikke men det skulle da ikke undre mig. Men så længe man ikke forventer noget så bliver man jo heller ikke skuffet!
Nåh for søren, det blev langt. Bare et forsøg på at forklare min evig handlen med ure, som der jo alligevel har været en del skriverier om herinde til tider

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)