Anmeldelse: Ur etui
#1
Her er en lille anmeldelse af et etui til 5 ure.
Etuiet er lavet af kunstlæder, men i en kvalitet så da jeg modtog det med posten var i tvivl om det var ægte læder eller ej.
"læderet" er ikke præget, men med en overflade som okselæder. Duften minder lidt om "ny bil".

Indvendigt er det en grålig velour i puder og sider, Skillerum mellem ure er faste og kan ikke flyttes.
Der er ingen dug der kan lægges over urene når låget lukkes.

Prisen taget i betragtning mener jeg det er en rimelig æske, men rummene måtte gerne være større da det kniber med pladsen i bredden og længden.
Foto viser et ny 48mm ur hvor kæden endnu ikke er afkortet, samt et 41mm ur med afkortet kæde.
Som det kan ses kniber det for 48m,m uret at være der i bredden, og hele kæden kan ikke komme ned i rummet.
41mm uret er kan fint være der.

Æsken lukkes med magneter, som ligger inde i "læderet" - der er derfor ingen synlige samlinger i lukke mekanismen eller andre clips der skal lukkes eller spændes.
Æsken lukkes meget nemt da magneter næsten med det samme kommer på plads.

Mangler: bredere og dybere rum, en snip eller lille flip til at tage puder op, da de sidder klemt og er derfor svære at få op.
Et plus ville være en lille "skumgummi" klud der fulgte med for at undgå at ure slår sig under transport, da låget ikke er nævneværdigt foret til at beskytte mod at urene rasler rundt.

Æsken er købt ved silver-z.dk og koster Kr. 295,- levering er inkl. i prisen
http://www.silver-z.dk/smykker/110-smykk...rt-laeder/

Æsken blev leveret dagen efter som stort brev, og der blev sendt en email da den blev afsendt. Da den er sendt som brev er der ikke track & trace.

Nedenfor er billeder af æsken samt urene jeg har brugt som reference.

Fra oven forfra:
İmage

Front forfra:
İmage

Tomt uden ure - bemærk hvor tæt puderne sidder på mellemrum:
İmage

48mm uret til venstre og 41mm ur til højre:
İmage

Uret med afkortet rem sidder stramt i puden:
İmage

41mm uret alene:
İmage

Front hvor magneterne kan ses under læderet
İmage

bagside:
İmage

PS: Jeg har intet med butikken eller andre webshops at gøre, andet end denne vare er købt ved den nævnte butil.
Denne anmeldelse står derfor helt for min egen regning, og er uafhængig af omtalte butik.
Hvis der skulle være fejl, er du derfor velkommen til at overse dem eller på anden måde ignorere hele eller dele af denne anmeldelse Icon_e_wink
/Anders
Lidt fattigere ... men meget rigere
Svar


Beskeder i denne tråd
Anmeldelse: Ur etui - af Glatnakken - 13-07-2012, 03:25 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)