12-02-2008, 11:14 PM
En af mine venner var fristet af et ur,de havde til salg. Da jeg var i London tog jeg forbi for at verificere og med penge på lommen for at snuppe det åbenbare gode tilbud (mint og komplet PAM27c til 25k dkk)... Efter telefonisk kontakt til hende ejeren fik jeg at vide at man kunne komme og kigge på tingene i deres fine butik.
Fro tager jeg forbi med kæresten på en lørdag eftermiddag, da det heldigvis ligger tæt på et af shoppingdistrikterne, hvor hun så får en pause og jeg stillet lysten for ure...
Var ved at dø af grin da jeg så den såkaldte "antik arkade" - patetisk, ultralille og denne på nettet overbevisende butik var ca 2 m2. Basalt set var det stueetagen i en ældre forretningsbygning, der var opdelt i disse små "båse". man kunne ikke komme ind, men kigge ind gennem en luge - måske man også kunne købe en busbillet.
Det vildeste ur de havde var et gammelt ubestemmeligt Rolex Oyster, ved siden af ubrugeligt tingeltangel, plastikure og andet crap. Vred over at spilde min tid beder jeg den ikke engelsktalende person i butikken om at finde hvad der åbenbart ikke er der. Jeg skrider og 5 min senere ringer vores veninde til mig og siger at nu er hun på rejse og jeg bare skal sende hende penge, for uret er på et fjernlager...
Det er så let at puste noget stort op på nettet, men IRL er det en anden historie! Det er sku ærgeligt at miste 75% af et urs pris for nada, fremfor at give 100% hos en af the good guy's - og dem er der heldigvis mange af!
"Buy the seller, not the watch"...
Fro tager jeg forbi med kæresten på en lørdag eftermiddag, da det heldigvis ligger tæt på et af shoppingdistrikterne, hvor hun så får en pause og jeg stillet lysten for ure...
Var ved at dø af grin da jeg så den såkaldte "antik arkade" - patetisk, ultralille og denne på nettet overbevisende butik var ca 2 m2. Basalt set var det stueetagen i en ældre forretningsbygning, der var opdelt i disse små "båse". man kunne ikke komme ind, men kigge ind gennem en luge - måske man også kunne købe en busbillet.
Det vildeste ur de havde var et gammelt ubestemmeligt Rolex Oyster, ved siden af ubrugeligt tingeltangel, plastikure og andet crap. Vred over at spilde min tid beder jeg den ikke engelsktalende person i butikken om at finde hvad der åbenbart ikke er der. Jeg skrider og 5 min senere ringer vores veninde til mig og siger at nu er hun på rejse og jeg bare skal sende hende penge, for uret er på et fjernlager...
Det er så let at puste noget stort op på nettet, men IRL er det en anden historie! Det er sku ærgeligt at miste 75% af et urs pris for nada, fremfor at give 100% hos en af the good guy's - og dem er der heldigvis mange af!
"Buy the seller, not the watch"...
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)