22-10-2007, 11:15 PM
Glashütte Original Senator med Månefase, Powerreserve og lille dato.
Ref. 39-44-04-12-04
Jeg anskaffede ovenstående for et år siden ur efter en god, lange betænkningstid, hvor jeg også var hos flere forhandlere og prøve det på håndleddet. Da der ikke er en Glashütte forhandler i Danmark, blev uret købt i London. Det er ikke det billigste GO, man kan få, men dog stadig i den billige ende.
Værk:
Værket er det ’gamle’ , unidirektionelle, automatiske cal. 39, som også bruges i nogle af Union Glashüttes ure, under betegnelsen cal. 26. Det er ny ved at blive erstattet med den nye cal. 100. Jeg har ikke set denne model med en cal. 100 endnu og ved ikke om den kommer, men en af de ting, der tiltrak mig ved uret var netop, at det havde den gamle cal. 39. Dette værk er basalt set en opdatering af GUB’s Spiezematic værk, og dermed den direkte forbindelse til GO’s historie. Jeg er ikke ekspert i værkfinish, men det ser nydeligt ud med mine øjne.
Hvis jeg var lidt tættere på forhandleren, ville jeg nok få justeret uret, da det vinder lidt for meget, men jeg bruger ikke uret dagligt, så det er egentlig ligegyldigt. Hvem interesserer sig for, hvad klokker er, når man er i godt selskab? Så går tiden jo alligevel for hurtigt.
Kasse:
Den afrundede kasse er satineret stål, der får det til at se nærmest blødt ud, og er en god kontrast til den polerede bezel. I disse tider er 39 mm jo ikke ret meget, men til et relativt diskret dress-ur er det rigeligt. Der er intet at udsætte på finishen; den er i top.
Skiven:
Skiven er enkel og diskret, men månefasen og powerreserve indikatoren, som er harmonisk placeret, tiltrækker alligevel interessen, når folk får øje på uret. For mig er en detalje som det lille GO på sekundviseren ganske fascinerende.
Alt i er jeg stadig godt tilfreds med mit køb. Det er næppe mit sidste tyske ur. Der er jo også Lange, men de laver desværre kun ure i ædelmetal, så der mangler de billige’ modeller. Men kommer tid, kommer råd og måske en lottogevinst.
Ref. 39-44-04-12-04
Jeg anskaffede ovenstående for et år siden ur efter en god, lange betænkningstid, hvor jeg også var hos flere forhandlere og prøve det på håndleddet. Da der ikke er en Glashütte forhandler i Danmark, blev uret købt i London. Det er ikke det billigste GO, man kan få, men dog stadig i den billige ende.
Værk:
Værket er det ’gamle’ , unidirektionelle, automatiske cal. 39, som også bruges i nogle af Union Glashüttes ure, under betegnelsen cal. 26. Det er ny ved at blive erstattet med den nye cal. 100. Jeg har ikke set denne model med en cal. 100 endnu og ved ikke om den kommer, men en af de ting, der tiltrak mig ved uret var netop, at det havde den gamle cal. 39. Dette værk er basalt set en opdatering af GUB’s Spiezematic værk, og dermed den direkte forbindelse til GO’s historie. Jeg er ikke ekspert i værkfinish, men det ser nydeligt ud med mine øjne.
Hvis jeg var lidt tættere på forhandleren, ville jeg nok få justeret uret, da det vinder lidt for meget, men jeg bruger ikke uret dagligt, så det er egentlig ligegyldigt. Hvem interesserer sig for, hvad klokker er, når man er i godt selskab? Så går tiden jo alligevel for hurtigt.
Kasse:
Den afrundede kasse er satineret stål, der får det til at se nærmest blødt ud, og er en god kontrast til den polerede bezel. I disse tider er 39 mm jo ikke ret meget, men til et relativt diskret dress-ur er det rigeligt. Der er intet at udsætte på finishen; den er i top.
Skiven:
Skiven er enkel og diskret, men månefasen og powerreserve indikatoren, som er harmonisk placeret, tiltrækker alligevel interessen, når folk får øje på uret. For mig er en detalje som det lille GO på sekundviseren ganske fascinerende.
Alt i er jeg stadig godt tilfreds med mit køb. Det er næppe mit sidste tyske ur. Der er jo også Lange, men de laver desværre kun ure i ædelmetal, så der mangler de billige’ modeller. Men kommer tid, kommer råd og måske en lottogevinst.
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)