Spørgsmål fra en rookie
#3
Hej NHQ

Jeg mærker på dit kompetente spørgsmål, at du er på sporet af noget, som vil give dig værdi resten af livet - og som vil blive arvet med respekt af en heldig person en dag.

Som du rigtigt skriver "Et ur er ultimativt mandens eneste rigtige smykke" Og når man gør det rigtigt, kan det blive en del af ens personlighed. Derfor er valget så vigtigt.

Første råd - giv dig god tid - og undersøg til bunds hvad der siger dig noget. Image, design, kvalitet, komfort, stil, pris, rem og især helheden må vurderes nøje. Det tager tid og det bliver en rejse gennem mange brands.

Mange starter med Rolex og Omega som de kender - bevæger sig til Breitling, Tag Heuer, AP, JLC og PP (der er mange flere, her blot nævnt nogle som eksempel).

Hver har de sin charme, historie og sit image - og image kan nok være forskellig i forskellige kredse af mennesker. Fx. oplever jeg at nogle (som kommer fra hjem med penge) regner Omega for et ret almindeligt ur, mens andre (som kommer fra andre kår og miljøer) regner det for et luksus ur. De ting som betyder meget for den ene urkøber/ejer er ligegyldig for en anden - så der er kun dig selv til at finde "Dit ur"

Efter rejsen rundt i mærkerne, kommer nogen tilbage - det gjorde jeg selv (Omega) - til hvor de startede, men rigtig mange finder det rette undervejs. Det ligner sgu da det med at finde en kone. En væsentlig forskel er dog "At du bestemmer sammen med din tegnebog" hvem du vælger. Gad vide om det er derfor ure og mænd forhold holder længere Icon_rolleyes

God fornøjelse på rejsen - og som med andre rejser - man får lyst til at gøre det igen, så pas på - flerkoneri er tilladt og yderst behageligt her!

Der er ikke jalousi og bøvl. Kun fryd og gammen - og tom tegnebog!

vh Baun
Svar


Beskeder i denne tråd
Spørgsmål fra en rookie - af NHQ - 06-07-2007, 10:59 PM
[Intet emne] - af Bjarne - 07-07-2007, 08:03 AM
Du er på sporet af noget meget værdifuldt.... - af baun - 07-07-2007, 10:27 AM
Uret er fundet - Omega - af NHQ - 09-07-2007, 10:26 PM
[Intet emne] - af Tommy Munk - 09-07-2007, 11:07 PM
Re: Uret er fundet - Omega - af hannover_dk - 09-07-2007, 11:30 PM
Re: Uret er fundet - Omega - af baun - 10-07-2007, 09:46 AM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)