Var det mig, der var gal på den?

[Morten G.]

En af de lokale ursmede her i har hjulpet mig nogle gange. Han har serviceret et Omega ur for mig. Pudset en lænke op. Pudset en urkasse op. Selvfølgelig modbetaling. Han har også justeret et Panerai (uden betaling). Tilpasset et par lænker eller tre (en gang betalte jeg kr. 65). Bestilt rem hjem til mig. Den gode service og det pæne arbejde gør, at jeg gerne henvender mig i butikken. Da jeg kom for at få hjælp med et Rolex – hentede han en kasse fyldt med Rolex – som vi lige kunne kigge på sammen. Derefter tog han ingen betaling for hjælpen. Servicen leveres på trods af, at jeg ikke har købt et ur i butikken. Det er sgu iorden

Den samme service og imødekommenhed er jeg stødt på hos Klarlund og Wempe i Berlin. Den ene butik besøgte jeg iført fleece, fornuftige bukser og vandrestøvler og den anden iført forvaskede shorts og blege ben på vej til tivoli med datteren.

Men måske er nogle urmagere forkælede mht. til kundegrundlag. Der kommer altid en kunde til på trods af, at en anden kunde behandles dårligt?
Det må også være vanskeligt i dag at drive forretning udelukkende på baggrund af, at man prøver at vurdere en kunde ud fra dennes udseende, påklædning og ønske om service.

Det gør vel ikke noget at urmageren tager et mindre beløb for at verificere et urs ægthed. På samme måde som, at man kan komme til at betale for at få passet en lænke til. Jeg har et par gange betalt for at få kortet en lænke af. Men det har ikke betydet, at servicen har været dårlig. Her har aflevering og afhentning af uret også været præget af en god snak om ure.