Patina og "edel faule"

[hannover_dk]

Jeg er enig i dine eksempler og beskrivelse. Eneste lige ?? er at jeg ikke er helt tryg ved at stjernen sidder lidt skævt på øverste sort skivede constellation. Den er sikkert helt OK, men jeg bruger selv stjernens placering til et af kriterierne for redial or not.

Stjernen sidder med nogle bittesmå jern"søm" gennem skriven, og når er rediales, så er det ofte håbløst at få den ned helt præcist lige. Ofte limes den på, og så kan den komme til at pege lidt skævt. Nå - som samt, jeg tror den er helt OK og at det er billedet der driller. Sidder den virkeligt skævt, så er der et ?? Det gjorde den aldrig hos Omega fra start.
Jeg har god erfaring med denne beskrivelse:
http://users.tpg.com.au/mondodec/Condial2.pdf

Den giver både god indsigt i re-dials, og "værdien" ved at holde sig til originalen

Jeg synes som du. Patina må ikke være store pletter, men derimod helt små freger, som kan være med til at vise alder og ægthed - og et på almindelig afstand fint farveskift, dem lever jeg fint med.

Helt det samme - eller endnu mere positiv, er jeg med den patina som tritium ex. kan få - skiftet til gult med lidt rødt i. Den slags patina, på ex gamle chronographer, eller rolex (som jeg ikke ejer), synes jeg er helt nødvendigt - for at gøre uret troværdigt.

Du har helt ret når du drager møbler med ind. En fin gammel kommode, men lidt mærker af brug i lakken, og slid omkring nøglehul, får man jo heller ikke forbedret i pris ved at smide rystepudseren og lidt trip trap lak på den.

Alder koster - alder ses - og i gamle ting er det helt klart overvejende positivt.

vh John