20-03-2007, 09:00 AM
Zniper69 Skrev:Inden der bliver opdateret er der nok lige en lille ting mere jeg skal have på plads! Ser I.. Jeg nævnte det vidst lige kort i tråden på et tidspunkt, men nu vil jeg gerne lige vide en ting! Jeg har ret tynde håndled, hvilket i bund og grund passer meget godt til mine ret tynde arme!![]()
Men for lige at komme til sagen.. Vi snakker, har ikke lige noget at måle med, men mit øjemål siger, 19-20 cm om håndledet.. Så dét er jo utvivlsomt noget jeg lige skal tage i betragtning når jeg anskaffer mig et ur.. Hvor stort et ur kan jeg tillade mig at putte på sådan et håndled uden at det vil ligne at det er uret der går med mig - og ikke mig der går med uret?
Jeg kan jo godt regne ud at vi ikke skal op i 50mm fra rem til rem (der hvor remmene fastspændes på uret - kender ikke lige fagudtryket). Men snakker vi max 42mm eller bliver det stadig for voldsomt? Findes der et regelsæt?
Iøvrigt lige en anden lille ting.. Når kronen sidder i venstre side er det så et højrearms-ur? Muligvis dumt spørgsmål, men jeg er jo ikke ekspert!
Hej,
"Den rigtige størrelse" er (heldigvis) en subjektiv vurdering. Moden i disse dage er store ure (f.eks. Panerai, Breitling, U-boat, Omega, etc.). Klassiske ure er mindre - spørg bare Baun!
Valget er dit, men du skal ikke kun kigge på diameteren - husk højden og lyståbningen. Materialer og farver spiller også ind, lige som den tilsigtede brug (dress, sport/dykning, tool).
Jeg har ligesom dig små håndled og synes, at 38-40/41 passer bedst. Baun vil sige 36-38, fordi sådan er vintage Omega. Andre, der har håndled som dine lår, vil sige 44+ mm.
Altså en smagssag. Prøv dig frem.
Mht. kronen og hvilken vej den "skal" vende. Igen dit valg. Den konservative børnelærdom, at uret "skal" sidde på venstre hånd, skyldes jo, at man i gamle dage skulle skrive med højre hånd.
Bær uret på den arm du lyster, med kronen i den retning du lyster. Der er nogen, der foretrækker at have kronen "op ad armen", så den ikke irriterer håndleddet. Men så kræver det, at du tager uret af, når det skal stilles/trækkes op (hvilket jeg sgu gør alligevel).
Nå, nok ord fra de varme lande. Håber svaret kunne bruges.
# GT
"Cultural diversity is as necessary for humankind as biodiversity is for nature!"

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)