Daytona værker?
#7
Hej John

Kan da prøve....

OBS: Dette er mine personlige holdninger og ikke nødvendigvis det eneste rigtige. Saglige argumenter for- og imod er velkomne.

Valjoux 72: Klassisk chrono fra en svunden tid hvor konstruktionen kom i første rykke frem for prisbillig produktion uden timetunge løsninger. Min svaghed for vintage kronografer fornægter sig ikke. 72´eren er et af de store klassikere og ikke uden grund.
Finishen var ikke i højsædet dengang på ure som Daytonaen. Det var tool-watches hvor fokus lå i funktionalitet og driftsikkerhed. Så finishen er stort set ikke eksisterende.

4030: Klassisk værk i form af EP cal. 400. Desværre neddroslet fra 36.000 til 28.800 svingninger. Dermed forsvinder lidt af EP karakteristika´ene og charmen. Dog er næsten alle EP´s kvaliteter bibeholdt og funktionalitet og driftsikkerhed på vanlig Rolex niveau. Finishen er også på Rolex niveau. Respektabel, men med fokus på det funktionelle frem for det æstetiske.

4130: Rolex egen in-house konstruktion som bærer præg af at være 30 år nyere end 4030. Alt Rolex know-how er lagt ind og værket er Rolex både flotteste (konstruksmæssigt) og mest innovative værk til dato. En klasse over Rolex andre cal. 3xxx værker som er videreudvikling på videreudvikling af gl. værker. Samtidig også let at servicere. Finishen er måske det eneste lille "men". Igen på Rolex niveau. Er man til masser af dekorering og flot håndværk er den ikke i top. Rolex holder sig til deres kerneområder: Præcision og holdbarhed. Take it or leave it...

Om 4030 eller 4130 total set er bedst, er svært at afgøre. Her spiller også følelser ind. På papiret er 4130 overlegen. Som at sammenligne en vintage klassisk 911 med en ny. Rolex har haft 4030 at tage udgangspunkt i så det ville da være sørgeligt hvis det var dårligere. Passionerede urnørder med hang til horologi og gode historier vil nok finde 4130 en anelse kønsløst, tangerende til det sterile. Desuden har 4030 langt større samlerværdi end 4130. Så de to værker deler vandene lidt mht. hvad der er "bedst".

Håber det hjalp lidt?

Mads Gjødesen
Svar


Beskeder i denne tråd
Daytona værker? - af lex - 07-11-2006, 11:13 PM
[Intet emne] - af Peter - 08-11-2006, 04:05 AM
[Intet emne] - af KlausM_phpbb3_import15744 - 08-11-2006, 06:47 AM
[Intet emne] - af Mads Gjødesen - 08-11-2006, 10:10 AM
[Intet emne] - af lex - 08-11-2006, 12:47 PM
[Intet emne] - af hannover_dk - 08-11-2006, 08:31 PM
[Intet emne] - af Mads Gjødesen - 09-11-2006, 12:42 PM
[Intet emne] - af hannover_dk - 09-11-2006, 12:54 PM
[Intet emne] - af Jens_phpbb3_import15753 - 09-11-2006, 06:27 PM
[Intet emne] - af Mads Gjødesen - 09-11-2006, 10:09 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)