25-05-2012, 12:31 PM
Hvordan opfatter du uret?
Med spørgsmålet menes om du opfatter uret som noget "levende" eller som en død genstand. Jeg fisker lidt efter at høre om jeg er den enste der nærmest kan "binde" mig følelsesmæssigt til et ur. Grunden til spørgsmålet er min evige kredsen omkring AP. Især ROC og dykkeren er jeg helt syg efter, og min facination bliver kun større. Begge er indfor min økonomiske rækkevidde, men det bliver desværre på bekostning af et par andre ure. Deribland desværre et enkelt som jeg er SVÆRT glad for og som jeg ved at jeg får ulamindelig svært ved at skille mig af med. Uret har fulgt mig i tykt og tyndt og har derfor de battlescars som jeg har påført det. Jeg kan slet ikke forene mig med tanke om at andre skulle gå med mit ur og "mine ar".... Men alligevel har uret som sådan ikke nogen årgangsmæssig speciel betydning for mig, ligesom modellen ikke er svær at genanskaffe, hvis man skulle få lyst til det. Men alligevel er der bare en stemme indeni der siger: DONT DO IT!
Er jeg syg i bolden og skal jeg bare skyde lortet af og købe drømmen, eller skal jeg lytte til stemmen og beholde det som har fungeret så længe for mig?
Eller skal jeg bare lade mig indlægge med det samme og lade mig diagnosticere som følelsmæssigt forstyrret?
Andre der har samme følelse omkring deres ure?
Med spørgsmålet menes om du opfatter uret som noget "levende" eller som en død genstand. Jeg fisker lidt efter at høre om jeg er den enste der nærmest kan "binde" mig følelsesmæssigt til et ur. Grunden til spørgsmålet er min evige kredsen omkring AP. Især ROC og dykkeren er jeg helt syg efter, og min facination bliver kun større. Begge er indfor min økonomiske rækkevidde, men det bliver desværre på bekostning af et par andre ure. Deribland desværre et enkelt som jeg er SVÆRT glad for og som jeg ved at jeg får ulamindelig svært ved at skille mig af med. Uret har fulgt mig i tykt og tyndt og har derfor de battlescars som jeg har påført det. Jeg kan slet ikke forene mig med tanke om at andre skulle gå med mit ur og "mine ar".... Men alligevel har uret som sådan ikke nogen årgangsmæssig speciel betydning for mig, ligesom modellen ikke er svær at genanskaffe, hvis man skulle få lyst til det. Men alligevel er der bare en stemme indeni der siger: DONT DO IT!
Er jeg syg i bolden og skal jeg bare skyde lortet af og købe drømmen, eller skal jeg lytte til stemmen og beholde det som har fungeret så længe for mig?
Eller skal jeg bare lade mig indlægge med det samme og lade mig diagnosticere som følelsmæssigt forstyrret?
Andre der har samme følelse omkring deres ure?
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)