23-02-2006, 01:40 AM
Dranov Skrev:Går med tanker om at skal have et rigtigt ur.
Dykning er ikke lige min sport, samme med flyvning men hælder nok lidt mod motorsport. Dvs. dykkerure ikke lige er det rigtige og samme med piloture.
Jeg har set at flere mærker har et eller flere ure med temaet racing.
Indtil videre tæller min liste følgende.
- Rolex Daytona (fedt med dyrt)
- Omega Speedmaster Racing Cronometer (OK, men Speedmaster Broad Arrow har et bedre værk)
- Tag Heuer Carrera automatic cronograph (har dog hørt lidt dårlig om værket?)
- De andre Tag Heuer ure, Monza ... (ikke lige min smag)
Er der nogen der ved om der er andre ure med samme tema.
... og nu modsiger jeg mig selv for IWC Aquatimer Crono-automatic (sort skive med stållænke) er også et fedt ur. Er der nogen der ved noget om værket/kvaliteten i det ur?
![]()
/Mike
Hej Mike - jeg synes også at ure og motorsport (biler) er en rigtig god cocktail!
I de senere år, er ganske mange ur-mærker blevet associeret med bilmærker (primært) og motorsport (sekundært) :
Omega har betalt Schumi for at være én af deres "ambassadører", og i den forbindelse har de udsendt en lang række såkaldte "Limited Editions" alle baseret på den almindelige Speedmaster Automatic.
Rolex sponsorer /er associeret med, jeg ved ikke helt hvad forskellen er :
Le Mans 24 timers løbet
Daytona 24 timers løbet
Goodwood Revival (som er en serie af opvisnings-løb for Vintage racerbiler og ditto MC)
Jaeger Le-Coultre producerer AMvox2 chronometret hvis skivedesign angiveligt skulle være inspireret af Aston Martin. JLC har et partnership med AML.
Breitling producerer uret "Breitling for Bentley" - nyd lige denne hjemmeside http://www.breitlingforbentley.com/en/
Girard-Perregaux har tidligere (er det vist ikke mere) været associaret med Ferrari -og har i tidens løb produceret flere modeller, bl.a. "Pour Ferrari" og "250 F" er der vist også et der hedder. I øvrigt er der p.t. et G-P ur med Ferrari-logo til salg på denne site.
TAG Heuer sponsorerer MacLaren-Mercedes.
IWC har et markedsføringssamarbejde med AMG... og sådan kunne man blive ved.
Jeg er enig med dig i, at de fleste TAG Heuer der laves idag er kedelige; men til gengæld synes jeg de originale Heuer modeller er langt mere spændende. Måske ikke grundet deres horologiske kvaliteter - selv om deres cal.11/12 var et af de første/det første chronograf-værker med Automatik. Jeg ved at dette værk blev udviklet som et Joint-Venture med bl.a Breitling; men det gør ikke præstationen mindre.
Heuer var suverænt den første ur-producent der fik øje for de muligheder der lå i et sponsor-ship med Racing. Heuer sponsorede f.eks. den nu for længst afdøde F1-kører Jo Siffert, og det var efter sigende Steve McQueens personlige venskab med/beundring for Jo Siffert, som fik Steve mcQueen til at bære et Heuer Monaco under indspilningen til filmen "Le Mans". For sådan et ur bar Jo Siffert.
Heuer blev senere mangeårig sponsor for Ferrari's F1 team og var officiel tidtager ved alle F1 løb i mange år.
Heuer lavede flere ure, hvis navne var associeret med motorsport - mest kendt er :
Monaco, Silverstone, Monza og Jarama, alle opkaldt efter europæiske motorbaner. Endvidere er der Carrera og Autavia -modellerne.
Såe... Heuer er klart min favorit - på brugtmarket forstås. Men det handler jo om Vintage-ure, ikke
Pyha - det blev et langt; men forhåbentlig fyldestgørende svar.

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)