Hvordan starter det, og hvorfor
#3
Jeg tror nok, det startede til min konfirmation, hvor ønsket var "et dykkerur". Onkler og tanter lagde penge i en pulje og købte et dykkerur, som viste sig at være en skuffelse. Det var før quartz tiden, og var sikkert et udmærket ur af et relativt ukendt fabrikat; men det var ikke tæt. Efter få år var der dug på indersiden af glasset, og stopursfunktionen svigtede, så det holdt ikke længe. Da jeg blev 18 fik jeg så et Certina quartz ur, som var noget helt nyt dengang, ret tyndt, gik helt præcist - dvs. går helt præcist, for jeg har det endnu, 30 år senere, og det går stadig.

I lang tid var min interesse slumrende, dog med den viden, at min bedstefar havde haft et Omega guldur, som jeg skulle arve, og som min far brugte til pænt brug. Min far lever heldigvis endnu, men han gav mig uret for nogle år siden.

Det med dykkeruret lå dog også stadig i baghovedet, og jeg vidste vel godt med mig selv, at jeg i virkeligheden mente et Rolex-ur. Da mit job bringer mig en del omkring blev jeg derfor ret lun på at købe et GMT-II, hvilket jeg da også gjorde for nogle år siden, og det vakte helt klart den slumrende interesse til live. Jeg fandt først efterfølgende frem til vintageure.dk og timezone.com, men efter at jeg har fulgt dem noget tid, og bl.a. har læst indlæg med synspunkter som "Rolex ses på hvert gadehjørne", "Rolex er dyrt og dårligt", "Rolex køber alle" er jeg alligevel helt overbevist om, at det er det rigtige for mig. Med den vakte interesse er senere kommet en SD til og fruen har fået et Lady Datejust.

Heldigvis er hun tilfreds med det ene, så det kun er mig, der fortsætter med den lidt dyre interesse. Jeg har bestemt fået øjnene op for at der er meget andet en Rolex, og jeg er ved at købe et andet moderne ur end Bedstefars som supplement til dress/pænt brug. Og engang skal det være et Lange&Söhne.

Til den mere kuriøse side købte jeg et russisk lommeur af en Russer for 10DM i Berlin kort tid efter at muren faldt. Det går fint.

Noget andet, som er kommet med interessen er en vane med at se på folks håndled, eller se på billeder, om man kan spotte noget interessant. Jeg må så indrømme, at Rolex Sub, GMT, SD er særdeles nemme at spotte, men det gælder egenlig også flere Omega modeller og Bretiling, og der kommer vel flere med lidt øvelse. Og sammenligner jeg USA med Danmark, er vi altså lidt bagud hjemme i DK; men det blev vist også diskuteret i tråden om Patek. På den anden side er det altså ikke dagligt i min gøren og laden i Californien, at jeg ser et Rolex, så flosklen om "på hvert gadehjørne" holder ikke helt.

Dyrker I andre også "Watchspotting"?

/Bjørn.
Svar


Beskeder i denne tråd
Hvordan starter det, og hvorfor - af baun - 08-09-2005, 02:45 PM
[Intet emne] - af Mads Gjødesen - 08-09-2005, 04:04 PM
Konfirmation - af bjorn_e58 - 08-09-2005, 04:18 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)