Hvordan starter det, og hvorfor
#1
Samler vi på ure?

Det startede med at mit Seiko gik i stykker og jeg begyndte at lede efter et nyt. Jeg tænkte, at man får nok mere for pengene på nettet - fandt ind til Web-ur.dk - som også havde nogle brugte ure. Hvad var nu det?

Søgte videre og fandt Vintageure.dk og var solgt. En helt ny følelse kom op i mig, jeg begyndte at forstå min svigerfars glæde over at eje et 60'er Omega Seamaster guldur. Jeg måtte have et klassisk 60,er Omega ur!

I embeds medfør var jeg i Kbh. (bor i Nyborg) og med tilladelse fra konen om at spendere 3-5 K på et ur gik jeg ind til Mads Laier. Jeg kiggede på klassiske Omega Constallation og Seamaster osv. og der var en del at vælge mellem. Jeg havde slet ikke overvejet noget nyere, men Mads hentede en bakke med bla. et Seamaster 120 Automatik. Efter at have haft det på armen ville jeg ikke have andet! mere end 7 K fattigere kom jeg hjem og fik knus af konen, hun syntes også det var dejligt. Ingen af os vidste vist, at de 7 K bare var en beskeden begyndelse.

Hvorfor jeg må eje det næste ur og det næste? Fordi jeg altid falder over et jeg må eje! og nu har MG sat det BA, som jeg længe har kigget efter til salg for 17.9 i samme uge, som jeg lige har købt et Omega Dynamic Cronograh af Mølbak - det er sku da at skabe problemer for en der må eje det næste og det næste...

vh Baun
Svar


Beskeder i denne tråd
Hvordan starter det, og hvorfor - af baun - 08-09-2005, 02:45 PM
[Intet emne] - af Mads Gjødesen - 08-09-2005, 04:04 PM
Konfirmation - af bjorn_e58 - 08-09-2005, 04:18 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)