handels etik

[bjorn_e58]

Klaus, du skal ikke have på puklen - i hvert fald ikke af mig. Du har din pris-politik, og jeg vil ikke udelukke, at jeg ville købe vinduer af dig. Du har din faste pris, men det er jo netop din pris - og ikke DEN faste pris på vinduer. Og det er min pointe: Vi lever i en verden, hvor vi handler indtil vi som køber har fundet en sælger, som vi er enige om mht. vare, kvalitet, levering, pris, osv. Det er ret simpelt.

Og hvis vi lige skal prikke lidt mere hul i argumentet om, at en vejledende udsalgspris bør være den faste pris (som "jakob h" argumenterer for): Hvorfor skal en forretning på et dyrt forretningsstrøg tage samme pris for en vare som en forretning i sidegade i en lille provinsby? Med din argumentation, Jakob, så betyder det jo, at forretningen med den dyre beliggenhed er med til at betale til ham med den billige. Sidstnævnte har jo mindre generelle omkostninger, og har derfor større overskud. Er det OK, medens det ikke er OK at jeg, når jeg står i forretningen, som køber forsøger at få en vare til en pris, som jeg mener er rigtig? Vi forhandler jo også pris når vi søger nyt job, eller når vi handler hus. Som Ib Jensen skrev, så viser historien tydeligt, at planøkonomi ikke fører til noget godt.

Jeg købte i lørdags noget på et loppemarked; sælger sagde 300, jeg 250, og vi blev enige om 275. Jeg er meget sikker på, at sælger ville have været tilfreds med 250, og jeg ved, at jeg også ville have købt til 300. Men vi var begge tilfredse, så hvori er problemet? Er jeg blevet snydt? Er sælger? Hvis det havde være et ur kunne det have været 30.000, 25.000 og 27.500 - ville det ikke være OK?

/Bjørn.