04-07-2005, 04:47 PM
Trym Skrev:Kære Michael - havde du det også svært i skolen?
Prøv dog at læse hans meget grundige gennemgang, med billeder, alle kan være med uden at være experter. Jeg synes som altid at det er interessant at læse dybdegående artikler om ure - uanset om artiklernes forfattere og jeg ikke har den samme smag i ure - og hører ikke selv til typen som ikke tåler kritik af mine mange ure, når det er af lødig karakter. Det er OK at være uenig, men artiklens relevans ændres vel ikke ved at den er skrevet for nogen tid siden! Rolex har i tidens løb lavet fantastiske ure - derfor er det da nettop ærgeligt at kvaliteten i den grad er faldet. Kritik af Rolex hører vel hjemme i dette forum eller ....?
Nu husker jeg da også hvorfor jeg ikke har skrevet her i lang tid !
"Kære" Trym - tak for dit nedladne og lettere ubehøvlede svar
Jeg skal såmænd heller ikke blande mig i din "glæde" over Odets artikler. Hvis du synes de er lødige, så be my guest. Jeg er som du måske - eller måske ikke - kan se og læse, ikke enig med dig. Hvilket jeg ikke er ene om - gudskelov. At Odets mener at kvaliteten på det testede 14270 ikke er som den skal være, er jo ikke ensbetydende med, at der er noget galt med det pågældende ur eller med Rolex' sortiment sådan generelt. Men det mener du øjensynligt.
Hvad er dine egne erfaringer med Rolex ure ? Hvad har du ejet ? Hvad ejer du ? Hvad sammenligner du med ? Du skriver jo at "du selv er den glade ejer af flere Rolex ure ..." Går udfra, at du har en masse konkrete erfaringer at bygge på. Det ville da være for let, hvis du alene baserer dine udtalelelser om, at kvaliteten på Rolex ure er faldet, på ordene i Walt Odets artikel om ref. 14270. At bruge den pågældende artikel (som er flere år gammel), som sandhedsvidne er for let og et mere end tyndt grundlag at udtale sig på. Der findes som du sikkert ved et hav af artikler om Rolex ure og Rolex ures kvalitet, som ikke just har samme indhold som Odets artikel. Men af en eller anden grund, er det udelukkende Odets artikel/artikler, der synes at have din interesse - mystisk.
PS: Blot som lidt af et "curiosum", så ejer jeg faktisk et Explorer ref. 14270 og har gjort det i flere år. En af mine personlige favoritter i øvrigt. Et ur i en særdeles god forarbejdningskvalitet og med et meget præcist værk - cal. 3000.
PPS: En helt anden ting ....hvis du synes at du spilder din tid på at skrive indlæg på dette forum, så lad være. Det er jo helt frit om man vil skrive eller ej. Der er ingen tvang såvidt jeg ved. Rent bortset fra det, så er det jo ikke ligefrem fordi du har slidt dit tastatur tyndt på at skrive indlæg - 17 af slagsen på lidt over 1 år ....

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)