Daytona Zenith eller Rolex værk

[Mads Gjødesen]

Der er skrevet og talt meget om Odets review på Exploreren. Han er kendt for sin store kærlighed til finere værk-konstruktioner, så derfor er det nok lidt som at sætte en Rolls-Royce mekaniker til at skrue i en godt brugt Land-Rover. Det kommer der ikke noget godt ud af. Man kan også let få en Rolex-urmager til at ryste på hovedet, hvis han skal servicere et kompliceret værk fra en af de finere schweiziske manufakturer. Her er alt ikke lige simpelt og logisk konstrueret. To forskellige ure med to forskellige tilhængere. Begge værker har fordele og ulemper. Fokuserer man kun på ulemperne kan det hurtigt blive et meget negativt review.

Jeg er ikke selv imponeret over Rolex´s evner til at skabe horologiske vidundere. Innovativ ville også være et forkert ord at bruge om Rolex. Det er både godt og skidt at være selvforsynende i så høj grad som Rolex. Det dræber ofte nytænkning, hvis en god ide kræver en stor omlægning af produktionsapparatet og indkøb af nye maskiner. Det økonomiske aspekt kan hurtigt blive afgørende. Så er det lettere at fortsætte med det gamle. Det virker jo fint. Sådan ser jeg det lidt hos Rolex pt.

Jeg er ikke så skeptisk som Odets mht. Rolex. I mine øjne producerer Rolex nogle solide og driftssikre ure med lang holdbarhed og tilfredsstillende præcision. Historie og kvalitet er god og gensalgsværdien er i top. Derfor skal man ikke være bange for at købe et Daytona med cal. 4130. Det skal nok holde, også selv om det ikke er det flotteste værk, der er lavet.

Mads Gjødesen