16-05-2005, 12:02 AM
Guru13 Skrev:Et andet tema i forbindelse med vedligholdelse er automature. Her har jeg set nogen være fortalere for at man skal holde dem igang, med automatiske winders hvis man ikke går med dem, og andre sige, at man bare skal lade dem gå istå og at det sidste slider mindst.Stefan Garvig Skrev:Her er mine spørgsmål til Teknologisk Institut samt svar, der bringes med tilladelse fra vedkommende fra Teknologisk Institut.
I svar 1 henvises til en tysk site for et firma, der fremstiller smøreolier. Den site er jeg ved at granske.
Spørgsmål 1
Jeg er passioneret ur-entusiast og har et spørgsmål om smøring af mekaniske ure. Nuvel, jeg ved ikke, om det som privatperson er betimeligt at stille spørgsmål til dig/Teknologisk Institut om sådant. Men hvis du har mulighed for at svare - eller henvise til andre, der har mulighed for at svare - da vil jeg være dig meget taknemmelig.
Hvor længe skal der gå, før et mekanisk ur bør serviceres mht. olieskift?
Olier (og smørefedtstoffer) hærder med tiden, og i urkredse siges det, at efter ca. fem år bør et mekanisk ur efterses og renses/smøres. Thi da er urets olie hærdet/størknet, og smøre-evnen er væk, hvilket fører til slidtage på lejer, tandhjul og andre bevægelige dele i uret.
Urmagere anbefaler, at mekaniske ure efterses hvert femte år. Men har urmagerne ret? Kunne et ur - vedligeholdt med den rigtige, langtidsholdbare olie - gå mere end de anbefalede fem år uden at lide skade pga. slidtage?
Så mit spørgsmål er herefter: Findes sådanne (ur)olier med mere end fem års levetid?
Svar 1
Et smøremiddels levetid afhænger meget af hvad det består af og ved hvilken temperatur det arbejder. Typisk nedbrydes det bl.a. af faktorer som afdampning, oxidation og kemisk eller termisk nedbrydning af oliebestanddele eller tilsatte additiver. Det man traditionelt kalder hærdning af olien er en reaktion med ilt. Tilsmudsning med støv og eventuelle slidpartikler vil dog også medvirke til at afkorte smøremidlets levetid. I dag er det muligt at lave meget stabile syntetiske smøremidler med meget lang levetid, når de anvendes ved lave temperaturer. Vælges det rigtige smøremiddel til en given anvendelse, er det slet ikke umuligt at opnå det man i praksis kalder levetidssmøring, hvilket meget vel kan være mere end 5 år.
Jeg medsender et link til en hjemmeside for en leverandør af smøremidler i denne kategori - [url]"http://www.dr-tillwich.com">http://www.dr-tillwich.com[/url]
Jeg kender ikke noget specielt til firmaets produkter og der er sikkert en række andre leverandører. Der kan givet findes mere om disse forhold på internettet.
Spørgsmål 2:
Et lille spørgsmål: Levetidssmøring! Hvad ligger der i det begreb?
Umiddelbart vil jeg tro, at levetidssmøring betyder noget i stil med "tilstrækkelig smøring i et givent produkts normerede levetid". Bronzelejer med indpresset olie, der frigives ved mekanisk påvirkning, dvs. opvarmning, har jeg hørt om. Sådanne bronzelejer skulle kunne fungere i meget lang tid, har jeg ladet mig fortælle. De har bl.a. været brugt i båndoptagere - f.eks i Ferrograph (engelsk) - og måske i Nagra-båndoptagere?
Svar 2:
Med hensyn til begrebet levetidssmøring har du fuldstændig ret - det refererer kun til et givet produkts levetid. Under de rigtige driftsbetingelser og med det rigtigt smøremiddel mener jeg dog godt at det kan være meget mere end de 5 år du nævner, men det er meget svært at sætte præcis tid på en given anvendelse uden at kende den godt og samtidig have erfaringer med smøremidlet.
Smøremiddelproducenter kan lave nogle accelererede ældningstest som giver gode billeder af produktets levetid, så jeg vil anbefale at du kontakter leverandøren for at få data for de relevante produkter.
Sådan Hr. Garvig !!!
Den lader vi lige stå et øjeblik.
Og bruger vores sunde fornuft vedr. service af mekaniske ure, og roligt venter nogle år mere.
Guru13
Jeg er overhovedet ikke makaniker, men min almindelige fornuft siger mig, at når noget bevæger sig, så slider det på både lejer og andet (og måske olien), så ud fra et burde det være smart nok, hvis man har flere automat ure, at lade de ure man ikke går med, få lov at ligge ude at tikke.
Omvendt kan olie jo stivne og "ting" gro fast, så måske vil det under alle omstændigheder være godt at lade et sådan "skifteur" gå lidt en gang imellem.
Jeg ved ikke om nogen med lidt proffesionel værk erfaring har en ide? Skal man lade ure ligge uden at holde dem igang, eller er det bedre hele tiden at have dem gående?
venligst John
Mvh. John - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)