Modificeret ETA

[baun]

Når nu fasinationen af de ure som er lavet (eller i det mindste berørt af) en rigtig urmager er så stor, hvorfor er interessen så ikke større for ure der blev lavet for mange år siden, så ikke større?

Jeg fornemmer at det er temmelig "modepræget", hvor interessen ligger - fx. det med at urene ikke kan blive store nok. For år tilbage handlede om at lave tynde ure med automatik som samtidig var robuste nok!

Er der ikke mere mere sjæl og håndværk i de lidt gamle ure - og hvis ja, hvorfor handler debatten så mest om de nye?

Jeg er selv med på vognen. Kigger efter et Omega Speedmaster og er faldet for et Broad Arrow, men der er jo meget mere sjæl i en fra 60'erne med cal. 321. Jeg tror jeg bliver lidt forført af debatten! Jeg startede egentlig med at være betaget af tanken om at eje et Omega fra 50'erne (og har også købt et), men nu kigger jeg mest på de nyere - eller helt nye!

Jeg tror jeg vil prøve at finde tilbage - og købe gamle velholdte eller istandsatte ure med historie og sjæl! Så er spørgsmålet - hvor langt skal man tilbage for at urene fra Omega kan siges at have sjæl?

Under alle omstændigheder er der et spændende studie at kigge på ure.