Bare lidt uvidenhed herfra!!
#4
Beklager.
/Jan

Hej John,
Jeg vil give dig helt ret i at ure som Breguet, Blancspain og Ulysse Nardin ikke altid får den omtale de fortjener på dette forum og i almindelighed.

Audemars Piguet tilgengæld er ofte nævnt og det drejer sig vel mere om, at målgruppen for dette ur lægger i samme ende som Patek og derfor ikke er for de fleste alm. menneskers budget - samtidigt har bl.a Breguet og AP det problem, at de bliver handlet selv i forretningerne og endnu mere på secondhand markedet langt under listepriser, hvilket gør markedet på mange måder ugennemsigtigt og mange vælger det derfor fra.

Guld i urværker er en lækker detalje og når det nu absolut er unødvendigt at smide guld i værket - så bliver det jo netop kræs, men det giver dog mest mening i dressure og ikke i sportsure.

7750 er et fantastisk råværk og et af de bedste billige råværker på markedet - men da det netop er et råværk, er der jo også stor forskel på hvor meget de enkelte producenter vælger at modificere det -
samtidigt, er det naturligvis for den alm. forbruger (og dermed salgstallet/succes) designet der er den vigtigste faktor og ikke om man har valgt den ene eller anden type bro eller balance i urværket.

Urene er gennem tiden blevet større og større - for en del år siden var 36-38mm det mest normale i dag er 40mm det mest gængse men mange der går med Panerai vil sige at under 44mm føler man sig lidt bar på armen
Producenterne har ingen ISO standarder for dette men producerer det da sælger - eks. JLC har i mange år lavet deres smukke reverso ure i en str som vi i dag vil synes var for lille til en mand, men efter Panerai/AP etc har sat vokseværk på urkasserne har de introduceret flere reverso modeller som eks Grand date etc. som er betydelig større og "passer" ind til nutidens forstilling af et herreur.

Mht Daytona og materialer så tror jeg der er flere årsager til, at twotone og hel guld ikke er så populær som stål - det er klart at hele historien om Newman og de eftertragtede stål Daytonaer også betyder meget i dag - og folk der smidder 47k (listepris) og 60k (greymarket) for et ur har en tendens til, at de gerne vil vise noget andre ikke har, noget folk kender og som er svært at få fat i. Samtidigt skal man tænke på målgruppen og hvad uret skal signalere - det er ikke et dressur som en reverso eller en calatrava, men et sportsur og skal signalere toolwatch - et redskab som både ser godt ud, men også kan holde til det meste (og det signalere guld ikke for de fleste).

Jeg kunne som mange ur-fanatics godt finde på at gå med 2 ure - eksempelvis den 20 Nov, men fortrækker dog at gå med et af gangen.

/Jan
Svar


Beskeder i denne tråd
Bare lidt uvidenhed herfra!! - af John S. - 11-11-2004, 08:56 PM
[Intet emne] - af Christian Bentzen - 12-11-2004, 09:20 PM
Det var ikke meningen det skulle være et anonymt indlæg - af Jan Sørensen - 14-11-2004, 11:52 AM
[Intet emne] - af Mads Gjødesen - 15-11-2004, 02:36 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)