Opfølgning på mit tidligere tråd vedr. GMT-Master II
#16
Først lille kommentar til TimeToWatch.dk. Det er ikke lasergraveringen der er skæv, men selve skiven. Hvis det kun var graveringen i selve metalrammen rundt om, ville jeg netop ikke kunne se det på datoen. Jeg fangede først der var noget galt da jeg syntes at datoen sad en smule skævt. Fik det så netop verificeret ved at jeg så at skiven netop var skæv i forhold til lasergraveringen.

Har i dag været inde hos Klarlund på Østergade i dag og fremvist dem fejlen. Hun (teknikeren) kunne godt se at den var skæv, men det var absolut ikke noget de kunne gøre noget ved, men muligvis sende det til fabrikken hvis jeg ønskede det. Hun fortalte ligeledes at det er meget normalt da, citat: "Rolex går ikke så meget op i om det sidder helt lige". Det var jeg dog lidt uforstående overfor, så hun hentede et andet ur af samme model så jeg kunne sammenligne. Her sad det betydeligt mere lige, men dog også en smule skævt til samme side. Her var forstørrelsesglasset så væsentlig dårligere, men det er jo en anden snak jeg før har været inde på.

Resultatet blev at jeg måtte gå igen med beskeden om at sådan er det bare. Jeg har åbenbart fået et unikum for igen at citere hende.

Jeg synes nu det er lidt trist at jeg skal se på en skæv skive og skæv dato hver gang jeg ser på mit 60000krs ur.

Nu prøver jeg lige at tage fat i MC Mortensen (Forhandleren jeg købte uret af) og høre om de kan hjælpe mig. Jeg ved der findes mange "hysteriske" personer som TimeToWatch også nævner at være udsat for, men jeg betegner mig absolut ikke som en af slagsen. Jeg forventer (eller forventede) blot at jeg for 60000kr kunne få et ur med lige skive og et forstørrelsesglas der forstørrede.
Svar


Beskeder i denne tråd
Re: Opfølgning på mit tidligere tråd vedr. GMT-Master II - af Wolfgang - 08-04-2015, 04:56 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)