Seiko Sumo med Yobokies Pepsi mod
#1
Så blev det alligevel til et påskeæg til mig - efter et super hyggeligt besøg hos JoePete, hvor jeg fik lov at se nogle fede ure .......... jeg var meget positivt overrasket over Breitling, men især en lækker Doxa var ved at slå benene helt væk under mig ! Icon_e_biggrin1

Og når det hele så kombineres med super espresso, lidt chokolade og (som altid) kanon hyggeligt selskab, så går det hele op i en højere enhed, selvom det blot var en kort visit ! Tak for et hyggeligt besøg hos dig, John - og tak for en super fin handel !! Icon_smil

Nå, men årsagen til besøget var, som flere har regnet ud, den blå Seiko Sumo med Pepsi lynette fra Yobokies, som John havde sat til salg på ItsTime ! Jeg har længe ønsket mig et Sumo og har flere gange været på nippet til at trykke på aftrækkeren og bestille et hjem fra Japan. Men som tidligere sagt, så er jeg ikke vild med den helt blå og er bange for, at den sorte bliver en smule kedelig.

Det mest paradoksale er dog, at jeg aldrig har haft en Sumo mellem fingrene før nu - så jeg har alene baseret min lyst til Sumo på billeder og på andres beskrivelse af uret og dets kvaliteter ........... og jeg må klart bekende, at det ikke skuffer !!! Kassens forarbejdning, lynettens udførelse og betjening, samt følelsen, når man trækker uret op er overbevisende - det generelle kvalitetsindtryk er lysår fra urets prisniveau (til den gode side) !!

Slibningerne på hornene og skivens udførelse er virkelig på niveau med langt dyrere ure !! Og Pepsi lynetten giver lige uret det sidste til at jeg blev skubbet helt ud over kanten !! Når man så dertil lægger Johns (i ordets positive forstand) OCD-lignende sirlighed med sine ure, så har det i sandhed været en god dag !!

Jeg har ganske simpelt svært ved at få armene ned over dette ur ........... og når man så har sit kamera med og på vejen hjem løber ind i den perfekte sten og det perfekte lys i "the magic hour" i timen før solnedgang, så får man ganske rimelige billeder ud af det Icon_e_wink Billederne er taget med Canon EOS 5D Mk. III og Canon EF 70-200 f/2.8 Mk. II objektiv og optimeret i Lightroom 5.


İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar


Beskeder i denne tråd
Seiko Sumo med Yobokies Pepsi mod - af pbr - 03-04-2015, 10:35 PM
Re: Seiko Sumo med Yobokies Pepsi mod - af Miwes - 03-04-2015, 11:03 PM
Re: Seiko Sumo med Yobokies Pepsi mod - af pbr - 03-04-2015, 11:13 PM
Re: Seiko Sumo med Yobokies Pepsi mod - af pbr - 04-04-2015, 11:16 AM
Re: Seiko Sumo med Yobokies Pepsi mod - af KimT - 04-04-2015, 02:24 PM
Re: Seiko Sumo med Yobokies Pepsi mod - af HG - 04-04-2015, 02:44 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)