Heuer Bundeswehr
#11
Flot ur Kim Tillykke med det, Helt enig i at det faktum at man ved at uret er designet ud fra og til et job
og har bevist sit værd i marken er ultra fedt. Icon_cool

Det var helt klart også en af flere grund til at jeg valgte min Promaster,
Man finder ikke noget desk hensyn i de her ure.
Yoshikazu Akahane. 28/+50.
Svar
#12
ja også tillykke endnu en gang herfra kim - det er virkelig et fedt vintage militær ur!

du ved jo også at mit hjerte banker for sådanne sager - jeg er dog ikke nået til heuer endnu men præcis denne her heuer bund har jeg også kigget på/efter mange gange!

enjoy

vh. jon
-------------------------------------
Ure? - Lidt af hvert vel....
Svar
#13
Tillykke igen med uret og velkommen i militær-klubben.

Der er så utroligt meget at sige om Heuer BUND, og det er som om interessen aldrig rigtigt holder op. Det er nok af den simple grund af det er et af de nemmeste militær ure at få fat på OG det ser rigtigt godt ud.

At vi idag kender uret som "Heuer" BUND er lidt sjovt, idet det faktisk var Leonidas der introducerede dette lidt specielle kassedesign med de 4 gennemgående skruer der presser bagkassen op mod pak-ring og glas. Leonidas havde før, under og efter 2. verdenskrig diverse kontrakter med det Italienske luftvåben (AMI) og hær (EI), bla bombe timere og forskellige "dash board" ure til montering i fly mm. I 1964 leverede Leonidas de første ure med dette kassedesign til AMI; Leonidas CP1 (Cronometro da Polso type1), med en lidt mindre kasse end den kommende Heuer og med Valjoux 222 værk. Senere fulgte CP2 med en større kasse til AMI og EI, stadig med Valjoux 222.

ligheden med Heuer er slående, men man bemærker den kantede og polerede kasse. Her min Leo. "CP2" EI
İmage

Ved oprettelsen af det nye luftwaffe i 1956 var det Hanhart der fik kontrakten og senere var det Junghans. Heuer var derfor efter sigende meget interesseret i et partnerskab med Leonidas som havde erfaringer med militær kontrakter. Om kontrakten med Bundeswehr kom før eller efter at Leonidas og Heuer var blevet Leonidas-Heuer ved jeg ikke, men de første ure der blev leveret på den nye kontrakt kom med Leonidas skiver OG Valjoux 222 - så faderen til Kim's og min Heuer er en Leonidas BUND.

Heuer BUND blev ikke kun leveret til Luftwaffe men også til hæren. Bla blev der leveret en special version optimeret til stjerne-navigation. Denne har "Sternzeit reguliert" printet på skiven og er som navnet siger reguleret til stjernetid/astronomisk tid hvor et døgn er 23 timer 56 minutter og 4,1 sekunder (circa). Så hvis I finder en franken-bund med noget krimskrams på skiven og som går 5 minutter for stærkt, så giv lige Kim og mig et praj Icon_e_biggrin1

Sidst men ikke mindst leverede Heuer et identisk ur til det Norske luftvåben. Disse ure er graveret med "LUFTFORSVARET" på bagkassen, samt serienummer (seks cifre) og år.

nyd klokken Kim - den er super på den lyse læder Icon_hello

/longbear
Svar
#14
Tak for dit værdifulde input Lars. Det giver lysten at "studere" videre indenfor disse ure et skub mere.
Svar
#15
Super lækkert ur Kim
Mvh Kim 
Svar
#16
Med alle disse gode historier fra både longbear og dig Kim - så får man næsten selv lyst til sådan et Icon_e_biggrin1 Og så er det jo ydermere også et rigtig skønt ur at kigge på - tillykke igen.
Mvh Danny  Icon_smil
Svar
#17
Til lykke med det militær-ikoniske ur, Kim. Fed klokke med god historie Icon_drinks
De venligste hilsner, John
Svar
#18
Måske tager jeg fejl…. men kan det passe at du havde uret til salg på det gl. forum?
Venligst
Henry Lerche Rasmussen
Icon_violin

Vulcain Owners Group
https://www.facebook.com/groups/326314512747838/
Svar
#19
Jeg har solgt det, men ikke på forummet. Det var annonceret på den gamle ItsTime.dk salgsside og på facebook.
Svar
#20
(15-02-2015, 06:02 PM)longbear Skrev: Der er så utroligt meget at sige om Heuer BUND, og det er som om interessen aldrig rigtigt holder op. Det er nok af den simple grund af det er et af de nemmeste militær ure at få fat på OG det ser rigtigt godt ud.

At vi idag kender uret som "Heuer" BUND er lidt sjovt, idet det faktisk var Leonidas der introducerede dette lidt specielle kassedesign med de 4 gennemgående skruer der presser bagkassen op mod pak-ring og glas

Sidst men ikke mindst leverede Heuer et identisk ur til det Norske luftvåben. Disse ure er graveret med "LUFTFORSVARET" på bagkassen, samt serienummer (seks cifre)

/longbear

Jeg kan se at der er en masse Sinn 155 modeller i omløb som er fra omkring 1980. De er også med Valjoux 230 værk, er det okay modeller?
Venligst
Henry Lerche Rasmussen
Icon_violin

Vulcain Owners Group
https://www.facebook.com/groups/326314512747838/
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)