02-10-2014, 02:20 PM
Lad mig starte med at sige at Rolex ÉR og BLIVER mit brand of choice. Selvom jeg i årevis har ejet MASSER af andre ure og haft stor fornøjelse af disse har jeg ofte følt at jeg var Rolex utro når jeg gik med andet. Derudover har jeg ofte leget med tanken om at sælge min beskedne Rolex samling, som PT tæller 4 ure, for at købe det ur jeg har drømt om i mange år, nemlig et Richard Mille. Det er dog altid blevet ved fantasien og drømmene, idet servicepriserne på RM gør at jeg ALDRIG ville kunne forsvare overfor mig selv at indlever et ur til et service der koster stortset det samme som en familieferie for 4. Og hver gang jeg har leget med tanken, er jeg jo alligevel også altid kommet frem til den samme konklusion - Nemlig at jeg alligevel ender tilbage ved Rolex…
Men det har ikke altid forholdt sig således….
Min ur-interesse startede for år tilbage, faktisk helt tilbage da jeg var knægt. Min far rejste meget og kom tit hjem med reklameure eller andre sjove ure fra lufthavnen - dog aldrig noget dyrt. Mit første ur blev ligeledes købt i en lufthavn, sammen med min far - et Swatch ur…Jeg plagede i lang tid indtil jeg fik lov at få det og husker at det var det FEDESTE ever…
Anyways - Som jeg blev ældre forsvandt lidt af fascinationen for de tikkende vidundere - dog aldrig sådan helt. Da min folkeskoleklasse var så heldige at komme med i børnelykkehjulet blev lidt af min interesse vækket lidt igen, da vi kom hjem med en eneste præmie, nemlig et ur…Det var et lorteur, men dengang syntes jeg det var meget sjovt. Skæbnen ville at jeg fandt det her for et par år siden da min interesse for ure virkelig havde taget fart - Og det gamle ur fik nu alligevel et smil frem på læben…
i 2007 mistede jeg min mor og arvede lidt penge…. En stor del af dem blev placeret i en spritny Harley…. Dum investering. Havde den i halvandet år og solgte med mega tab. Havde for lidt fornøjelse af den i forhold til de penge der var bundet op i den. Herefter begyndte jeg at kigge på lidt dyrere ure, og startede faktisk med at være helt pjattet med U-Boat ure, men blev slemt skuffet idet de allerførste serier kom med mineralglas og stadig kostede +10K…No good. Så ville skæbnen at jeg via et urforum og min egen fascination for U-Boat, blev gjort opmærksom på Panerai. Det talte til mig og jeg endte efter kort tid med at købe mit første RIGTIGE ur, et PAM112 og min lykke var gjort…troede jeg.
Uret blev solgt efter et års tid og med penge på lommen søgte jeg mod et andet Panerai - Nemli et PAM24, som jeg kiggede på hos en dansk Greymarket. Skæbnen ville at ved dette møde havde urhandleren en Sub No-Date på armen som jeg fik prøvet og så var løbet bare kørt….. Jeg havde altid forsvoret at jeg aldrig skulle have et Rolex ur da det var alt for almindeligt og jeg var da heller ikke interesseret i en Sub…. Nix, jeg ville have en Sea-Dweller da jeg ikke ville undvære datoen, men heller ikke var vild med cyclopsen….
jeg fandt en SD, og tilmed en V-serie….uret som jeg har den dag i dag og som jeg ved aldrig forlader mig. Jeg elsker det ur og samtidig hader jeg det som pesten…. Jeg elsker det ur fordi jeg købte det stortset spritnyt og alle brugsspor derfor er mine egne. Jeg elsker det fordi det er så forbandet driftsikkert og robust. Jeg elsker det fordi det er så alsidigt at det kan gå til ALT. jeg elsker det fordi det har en beskeden størresle, der passer til mine tilsvarende små håndled og uret derfor faktisk syner større end det er…
Men jeg hader også det ur af mange af de samme årsager, idet jeg HVER gang jeg kigger på nyt, ikke kan lade være med at tænke på at det ur jeg har, kan opfylde alle de horologiske behov som et nyt køb skulle opfylde. Når jeg kigger på et "dress" ur, tænker jeg at min Dweller sagtens kan gå til et jakkesæt. Når jeg kigger på et andet dykkerur tænker jeg, hvorfor skulle jeg? Jeg har jo det ultimative dykkerur (i mine øjne) Når jeg savner at kunne skifte til rem, så tænker jeg på at en lænke alligevel er mere alsidig. Når jeg kigger på et "sommer" ur eller et "rejse" ur, tænker jeg at jeg alligevel faktisk hellere vil have min dweller med, hvis nu jeg oplever et eller andet sindssygt som efterlader permanente ar på mit ur, så skal de sgu da ikke sidde på et ur jeg højst sansynligt ikke vil beholde?
Når det så er sagt, så er jeg heldigvis nogenlunde kommet over dette og har tilladt mig at købe Rolex ure som jeg bærer nænsomt og sjældent, men som jeg har stor fornøjelse af selvom jeg godt ved at de en dag skal videre i systemet….
Så alt i alt elsker jeg Rolex for at være så klassiske, robuste, tidløse og samtidig hader jeg dem af de samme årsager da det også er dem der gør at jeg ikke kan få mig selv til at dedikere mig til et andet mærke, trods ihærdige forsøg…. De gør mig kort sagt pissekedelig, da jeg i andet forsøg øjensynligt fandt mit drømmeur og uret for livet....
Andre der har samme forhold til et ur/brand???
/MortenKN
Men det har ikke altid forholdt sig således….
Min ur-interesse startede for år tilbage, faktisk helt tilbage da jeg var knægt. Min far rejste meget og kom tit hjem med reklameure eller andre sjove ure fra lufthavnen - dog aldrig noget dyrt. Mit første ur blev ligeledes købt i en lufthavn, sammen med min far - et Swatch ur…Jeg plagede i lang tid indtil jeg fik lov at få det og husker at det var det FEDESTE ever…
Anyways - Som jeg blev ældre forsvandt lidt af fascinationen for de tikkende vidundere - dog aldrig sådan helt. Da min folkeskoleklasse var så heldige at komme med i børnelykkehjulet blev lidt af min interesse vækket lidt igen, da vi kom hjem med en eneste præmie, nemlig et ur…Det var et lorteur, men dengang syntes jeg det var meget sjovt. Skæbnen ville at jeg fandt det her for et par år siden da min interesse for ure virkelig havde taget fart - Og det gamle ur fik nu alligevel et smil frem på læben…
i 2007 mistede jeg min mor og arvede lidt penge…. En stor del af dem blev placeret i en spritny Harley…. Dum investering. Havde den i halvandet år og solgte med mega tab. Havde for lidt fornøjelse af den i forhold til de penge der var bundet op i den. Herefter begyndte jeg at kigge på lidt dyrere ure, og startede faktisk med at være helt pjattet med U-Boat ure, men blev slemt skuffet idet de allerførste serier kom med mineralglas og stadig kostede +10K…No good. Så ville skæbnen at jeg via et urforum og min egen fascination for U-Boat, blev gjort opmærksom på Panerai. Det talte til mig og jeg endte efter kort tid med at købe mit første RIGTIGE ur, et PAM112 og min lykke var gjort…troede jeg.
Uret blev solgt efter et års tid og med penge på lommen søgte jeg mod et andet Panerai - Nemli et PAM24, som jeg kiggede på hos en dansk Greymarket. Skæbnen ville at ved dette møde havde urhandleren en Sub No-Date på armen som jeg fik prøvet og så var løbet bare kørt….. Jeg havde altid forsvoret at jeg aldrig skulle have et Rolex ur da det var alt for almindeligt og jeg var da heller ikke interesseret i en Sub…. Nix, jeg ville have en Sea-Dweller da jeg ikke ville undvære datoen, men heller ikke var vild med cyclopsen….
jeg fandt en SD, og tilmed en V-serie….uret som jeg har den dag i dag og som jeg ved aldrig forlader mig. Jeg elsker det ur og samtidig hader jeg det som pesten…. Jeg elsker det ur fordi jeg købte det stortset spritnyt og alle brugsspor derfor er mine egne. Jeg elsker det fordi det er så forbandet driftsikkert og robust. Jeg elsker det fordi det er så alsidigt at det kan gå til ALT. jeg elsker det fordi det har en beskeden størresle, der passer til mine tilsvarende små håndled og uret derfor faktisk syner større end det er…
Men jeg hader også det ur af mange af de samme årsager, idet jeg HVER gang jeg kigger på nyt, ikke kan lade være med at tænke på at det ur jeg har, kan opfylde alle de horologiske behov som et nyt køb skulle opfylde. Når jeg kigger på et "dress" ur, tænker jeg at min Dweller sagtens kan gå til et jakkesæt. Når jeg kigger på et andet dykkerur tænker jeg, hvorfor skulle jeg? Jeg har jo det ultimative dykkerur (i mine øjne) Når jeg savner at kunne skifte til rem, så tænker jeg på at en lænke alligevel er mere alsidig. Når jeg kigger på et "sommer" ur eller et "rejse" ur, tænker jeg at jeg alligevel faktisk hellere vil have min dweller med, hvis nu jeg oplever et eller andet sindssygt som efterlader permanente ar på mit ur, så skal de sgu da ikke sidde på et ur jeg højst sansynligt ikke vil beholde?
Når det så er sagt, så er jeg heldigvis nogenlunde kommet over dette og har tilladt mig at købe Rolex ure som jeg bærer nænsomt og sjældent, men som jeg har stor fornøjelse af selvom jeg godt ved at de en dag skal videre i systemet….
Så alt i alt elsker jeg Rolex for at være så klassiske, robuste, tidløse og samtidig hader jeg dem af de samme årsager da det også er dem der gør at jeg ikke kan få mig selv til at dedikere mig til et andet mærke, trods ihærdige forsøg…. De gør mig kort sagt pissekedelig, da jeg i andet forsøg øjensynligt fandt mit drømmeur og uret for livet....
Andre der har samme forhold til et ur/brand???
/MortenKN
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
)
