Nyt Dansk Urmærke: REC Watches
#1
Hej Urdebatten!

Jeg har været såkaldt "lurker" herinde igennem længere tid, men nu var tiden endelig kommet til at oprette mig en profil!

Årsagen er denne: Jeg er den ene halvdel bag et splinternyt dansk urmærke, kaldet REC Watches. Icon_e_biggrin1 og FØR du læser videre, vil jeg gerne understrege følgende. Dette skal absolut ikke opfattes som et skruppelløst forsøg på at sælge ure. Tværtimod vil jeg hellere end gerne, særligt fra passionister som jer, have feedback på både vores koncept, produkter, valg af komponenter, og alt ind imellem! Så længe kritikken holdes konstruktiv, så er jeg åben og taknemmelig for hvad som helst - og håber på at i vil tage jer tid til at læse følgende.

Vi hedder REC Watches, og vores koncept er ganske simpelt; vi genbruger gamle og ikoniske objekter, og transformerer disse direkte til komponenter i et ur. På den måde bliver hvert eneste REC ur ikke bare synligt unikt, men det indkapsler også en del af den sjæl og historie som et givent genbrugt objekt har været igennem. De meget rå komponenter (i første omgang, skiven) giver også urene et hidtil uset og meget råt udseende, som jeg garanterer dig du ikke har set før! Hele konceptet indkapsles fint af vores motto "Recover. Recycle. Reclaim.", der sammen med den engelske udtale af REC (der leder tankerne hen på "wreck") er årsagen til virksomhedens navn. Hele vores første kollektion er baseret på den klassiske Mini Cooper, i Danmark bedre kendt som Morris Mascot'en, som på mange måder er et ikon for de glade 60'ere og et symbol på vedvarende minimalisme. Jeg vil ikke gå i dybden med brandets historie, men jeg vil understrege at vi har tænkt længe over valget af netop denne. Vi har indtil nu genbrugt 2 hele Minier (der giver ca 600 urskiver fra hver), med en tredje på vej. Alle objekterne finder vi i øvrigt selv, se fx. https://www.youtube.com/watch?v=t5jtBM55e80

İmage
Et Mark I M2

Intentionen er at vi altid vil lade os inspirere af de objekter vi genbruger. Med andre ord tager forsøger vi at overføre visse karakteristika fra disse til urenes design. For Mini-kollektionen har det konkret betydet at vi har forsøgt at overføre instrumentbrættets specielle udseende til uret på Mark I-uret og de karakteristiske kølerhjelms-striber på Cooper uret. Jeg håber det giver mening <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
Samtidigt synes vi at den specifikke historie som den konkrete Mini har været igennem på alle måder er værd at fortælle. Så udover at bilens VIN (stelnummer) fremgår på backcasen, så har vi lavet slægsforskning på alle bilerne, så vi kan fortælle den specifikke historie i den medfølgende brochure.

İmage
Et Cooper C5

Værk-mæssigt har vi været lidt udfordret af at være en så lille fisk i en stor og (til tider lidt for) konservativ industri. Det lykkedes os dog til sidst at finde nogle solide, omend quartz, værker. I Mark I uret finder du derfor et OS21 Miyota værk. Det var vigtigt for os at finde en værk der understøttede centraliseringen af subdials'ne, og Miyota-værket levede op til vores krav. I Cooper uret finder du et Ronda kaliber 763 quartz værk. Det er utroligt hvad ordet "swiss movement" gør ved folk, da det både er et lidt billigere og til tider mere problematisk værk en Miyota værket (hvis jeg skal være hudløst ærlig). Ikke desto mindre, igen et solidt værk - uden på nogen måder at være prangende.

İmage
VIN No. bag på et Mark I M4

Før du revser værk-valget, så husk venligst på at vi var særdeles betinget af et stramt iværksætter-budget. Vi har talt med mange værkproducenter, særligt på BaselWorld, og i vores kvantiteter viste det sig hurtigt svært at få foden indenfor. Samtidigt er vi pt. nede i en prisklasse (~2500kr) hvor vores omkostninger ikke kan bære dyrere mekaniske værker. Når det er sagt, så vil jeg gerne pointere at vi absolut forventer at lave mekaniske ure i fremtiden, eksempelvis når/hvis vi genbruger dyrere objekter. Det er så at sige på ønskelisten i fremtiden Icon_e_biggrin1

Det var vidst det meste. I skal være meget velkomne til også at tage et kig på vores site http://www.recwatches.com, og alt feedback modtages gerne - også på sitets opbygning, billeder m.m. Vi vil bare gerne gøre det bedre hvor vi kan :) Tag dog højde for at vi altså ikke kan nå at ændre produkterne som de ser ud... de står lige nu op til loftet i en lille lejlighed midt i københavn - i bedste iværksætterstil kører vi kontor + lager + lejlighed indtil vi får muligheden for andet Icon_rolleyes

Mvh. Jonathan Kamstrup

EDIT: Fiksede image links :)
Svar
#2
Meget sjov idé, der med genbrugs og retro-konceptet falder fint ind i tidsånden.
Samtidigt altid godt at høre om iværksætteri

Jeg kan ikke se mig selv med nogle af de to ure på armen, men mon ikke der er andre der kan det, så god vind med salget.
Med venlig hilsen
Jesper

I kassen pt.:
Breitling SuperOcean A17360
Breitling Avenger Seawolf titanium E17370
Rolex GMT Master II 16710
Omega Planet Ocean 2200.50.00
Maurice Lacroix Pontos PT6048
Junghans Automatic cal. 651.10 (1969)
Svar
#3
Absolut prisværdigt initiativ! Hjemmesiden er også rigtig lækker... Personligt er jeg mere til "tool" agtige dykkerure, men dem I laver ser godt ud. Når I begynder at lave rå divere med mekaniske/automatiske værker så er jeg klart på Icon_e_smile


Sent from my iPhone using Tapatalk
Mvh Ole


Seiko PMMM (skx171 MOD)
Magrette Moana Pacific Diver Pro All Black
Orient Pro Sat Diver 300m
Helson Sharkdiver 42 Black

Helson Sharkdiver 42 Brass
Svar
#4
@ jkjaers:

Tusind tak for de pæne ord. Du har ret i det med at genbruge, men vi forsøger at holde fokuset på "den sjove lille historie" som hvert ur kommer med. Vi er udemærket klar over at vi ikke redder verden, men genrbugs-delen er en naturlig konsekvens af at ville visualisere denne historie :) Hvis jeg må vil jeg gerne spørge ind til hvorfor du ikke kan se dig selv med et af vores ure - af ren nysgerrighed. Er det mangel på automatiske værker? designet? konceptet? Og du behøver ikke lægge fingre imellem Icon_e_smile

@ obp666:

Mange tak for de rosende ord! Hjemmesiden er et work in progress, og den har stadig skønhedsfejl hist og her - den har kun været live og uden for BETA i små 14 dages tid. Der kommer dog til at ske ting og sager med den i løbet af Marts måned, kan jeg vist godt røbe Icon_e_wink Jeg må bare sige til hvis vi laver et automatisk diver ur så! :)
Svar
#5
Pisse fedt initiativ og ikke mindst et modigt et af slagsen. Der er helt sikkert et marked for jeres ure. Jeg er dog ikke så vild med navnet til urene. Jeg kan ikke se sammenhæng imellem jeres produkt også navnet Rec, for mig giver nanvet Rec watches konjunktion hen imod billige kopi ure. For mig ser det helt klar ud at i skal fokusere på jeres produkts unikke historie men alt i alt pisse fedt koncept!
Svar
#6
Nu har jeg været inde og tjekke jeres side igen i lidt større format end min Tlf kan klare og det ser rigtig godt ud. Det er et super fedt koncept at transformere gamle ikoner om til ure og på den måde tilføre urene noget historie.

Det næste projekt bør jo næsten stamme fra gamle Nimbus motorcykler (blir nok lidt svært at skaffe) eller Nilfisk støvsugeren - det ku blive et interessant ur Icon_e_smile

I min optik bør I kigge på primært 2 ting ved selve urene:

Højere vandtæthed - 100m minimum, så man kan blære sig på stranden...
Glasset - safir ville være at foretrække

Mht automatiske værker, så bruger rigtig mange mikromærker værker fra miyota og disse mærker producerer heller ikke nødvendigvis de store partier...?

Alternativt kunne man prøve at tage kontakt til Vostok/Vostok Europe - de har deres egne inhouse værker der gør det hæderligt.

Men anyway - thumbs up herfra!


Sent from my iPad using Tapatalk
Mvh Ole


Seiko PMMM (skx171 MOD)
Magrette Moana Pacific Diver Pro All Black
Orient Pro Sat Diver 300m
Helson Sharkdiver 42 Black

Helson Sharkdiver 42 Brass
Svar
#7
@ Mikkelvb

Hej Mikkel. Tak for feedbacken :) Navnet har vi haft længe, og responsen har været lidt blandet. Som skrevet er det jo en dobbeltfoldig betydning - REC henviser både til vores koncept med RECover RECycle REClaim, samt leder tankerne hen på det engelske ord "wreck".

@ obp666

Vi har masser af gode ideer, og Nimbus motorcyklen har faktisk været inde og vende. Som du dog rigtigt siger, er den lidt mere besværlig at anskaffe i de rigtige mængder - og dertil skal metallet på sådan en også igennem en længere behandlingsproces. Som du kan se har vi en "POLL" funktion på vores site, så folk selv kan engagere sig i hvad vores næste projekt skal være Icon_e_smile

Safir-glas vil klart være at foretrække som du siger, men vi måtte starte et sted. Mht. vandtætheden så var vi egentlig godt tilfredse med 5ATM, da vi jo på ingen måde udgiver os for at være et dykkerur, og 5ATM som regel er rigeligt til et almindeligt strand-besøg Icon_e_smile
Svar
#8
ja, super fed idé - og når det måske bliver muligt at designe sit eget ur, så åbner det også op for nogen nye markedet.
Mht værk og mekanisk etc - så er det ikke noget, som jeg går op i, sålænge det viser klokken <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: -->
Anders 


Rolex Explorer 2 ref 216570 - Victorinox Inox - Seiko Orange Monster - Citizen divemaster "Pingo" - Casio G-Shock GD-110-1ER - Omega De Ville 1969
Svar
#9
JKamstrup Skrev:@ jkjaers:

Tusind tak for de pæne ord. Du har ret i det med at genbruge, men vi forsøger at holde fokuset på "den sjove lille historie" som hvert ur kommer med. Vi er udemærket klar over at vi ikke redder verden, men genrbugs-delen er en naturlig konsekvens af at ville visualisere denne historie :) Hvis jeg må vil jeg gerne spørge ind til hvorfor du ikke kan se dig selv med et af vores ure - af ren nysgerrighed. Er det mangel på automatiske værker? designet? konceptet? Og du behøver ikke lægge fingre imellem Icon_e_smile

Jeg har ikke noget grimt at sige om jeres ure Icon_e_wink Min urinteresser er 100% rettet mod mekaniske ure, så så længe der er quartz i maven er jeg ikke køber.
Som det afsløres i min signatur er mine valg primært simple, symmetriske dykkere uden subdials mm. (Skulle jeg vælge et nu ville jeg dog tage Mark I M2)
Der er med andre ord et stykke vej fra jeres ure til min kasse, men derfor vil jeg da genoverveje hvis der dukkede andre modeller op.
Med venlig hilsen
Jesper

I kassen pt.:
Breitling SuperOcean A17360
Breitling Avenger Seawolf titanium E17370
Rolex GMT Master II 16710
Omega Planet Ocean 2200.50.00
Maurice Lacroix Pontos PT6048
Junghans Automatic cal. 651.10 (1969)
Svar
#10
Hvis der var Swiss mekanik (ETA, Sellitas, Unitas) i sådan en Cooper og prisen var rimelig kunne jeg sagtens se mig selv med sådan et <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: -->

Jeg er jo også bilnørd så det ville passe mig fint. Jeg bruger mest dress til dagligt og divere i fritiden så jeg er til det hele Icon_crazy
Med venlig hilsen

Borgbjerg
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)