Har jeg virkelig fundet mit eneste ene ur?

[MortenKN]

Dem der kender mig ved at jeg har haft MANGE ure, nogen længere end andre, men den som har været hos mig længst er dog min V-Serie Sea-Dweller som jeg købte hos Mywatch.DK for en 5 år siden. Alt andet som jeg har haft i mellemtiden har kun været kortvarige forelskelser og deciderede hjerneblødninger..... Og jeg får sgu en underlig fornemmelse i maven når jeg spænder noget andet end min Dweller om armen....en følelse der minder om...Utroskab? Ja det er faktisk den følelse jeg får, når jeg f.eks efterlader min Sea-Dweller i boksen og prøver min datters Explorer II af i en kort periode, eller når jeg køber et IWC i titanium og bilder mig selv ind at det er et udemærket supplement til Sea-Dwelleren. De ender alligevel med at blive forvist til boksen efter en stund, hvor de så ligger indtil de blir solgt....

Alligevel får jeg jo de her "cravings" efter bestemte ure og når så beslutningen er taget, så kan det satme kun gå for langsomt med at få fundet uret og få det på armen.... Og så kører cyklusen med at få uret hjem, gå med det indtil den der nagende fornemmelse begynder i maven. Den der fornemmelse af at jeg nærmest "snyder" min trofaste Sea-Dweller for armtid og derved føler mig direkte illoyal overfor det. Så ryger uret i boksen og Dwelleren på armen....IGEN!

Lige PT er jeg hamrende varm på et Spidolite og den nye Tudor Heritage Blue. Det er begge ure hvor jeg må påregne et tab hvis jeg ikke køber endda meget fornuftigt ind og det kan blive svært på et ur der er så få af som et LW Spidolite eller et ur som er så nyt som Tudor Heritage Blue.

Faktisk har den her trælse fornemmelse flere gange fået mig til KRAFTIGT at overveje at skyde min Sea-Dweller af, idet jeg sommetider kan føle mig begrænset af den. Jeg vil jo gerne dyrke denne hobby uden at være begrænset på nogen måde.

Måske er jeg bare en håbløs romantiker der elsker tanken om at have ET ur for livet som følger mig i tykt og tyndt og som er så velkonstrueret at det kan gå i arv til mine børn om forhåbentlig mange mange år. Måske er jeg bare en ur-tosse der trænger til at få udvidet sin horisont. I dont know.

Er der andre end mig der kan få den følelse af at være illoyal eller direkte utro overfor et ur??

MortenKN

[TioMalo]

Min fuld forståelse, Morten.
Har det ligeledes når jeg tager noget andet på end min 5512 / 5513 / 14060M / 14060M COSC... Og, jeg føler også at det begrænser mig (seriously).

Vh. John

[KimT]

Jeg har det på ingen måde som du beskriver, men jeg prøver tit at tvinge mig selv til det. Jeg ville
ønske jeg kunne have ET ur, som bare var det helt rigtige og det som fulgte mig gennem tykt og tyndt,
skabte en historie sammen med mig, for at blive overdraget til min søn senere i livet. Et ur som han
kunne se på og mindes, at ligegyldig hvor hans far var og hvad han lavede, så var det ur med.

Sådan fungere det bare ikke for mig - der går ikke en dag, hvor jeg ikke falder over noget nyt som jeg føler
skal prøves

Dog skal det siges at det ur som kommer tættest på for mig, er mit 15400 som min søn iøvrigt også
synes er det fedeste ur jeg har/har haft og som han siger han gerne vil have jeg beholder, så han kan arve det.
Som det ser ud lige nu, er det også planen, men man ved jo aldrig hvad tiden bringer. Det eneste der kan vælte
AP´en af pinden, er noget PP, men jeg har dog erkendt at et 5711 ikke fungerer så skal det være, er det nød til
at blive et 5980 og med prisen på sådan et, bliver det nok ikke aktuelt.

Det var en lang smøre for at sige nej, jeg har det ikke ligesom dig

[TimeToWatch.dk]

Personligt ville jeg være ked af at ALLE mine ure blot var på "gennemrejse", for de ure jeg klart er gladest for, er de ure jeg har en personlig historik med. Altså mine keepers. Jeg er nok også nået dertil hvor det specifikke ur betyder noget for mig. Altså at det ikke er nok at det bare er et AP RO Jumbo ref. 5402 i samlingen, men at netop mit eksemplar betyder noget for mig. Tiden arbejder bestemt i urets favør. Jo længere tid man ejer det, jo mere personligt bliver det. Det kan jeg mærke når jeg skiller mig af med ure i samlingen, der har fået meget armtid og været keeper-kandidat. De bliver sværere at slippe...

Morten jeg syntes seriøst du skulle smide DIT nuværende 16600 i helle, og fuldstændig holde det ude af bytte-regnskabet. Du vil klart fortryde det den dag det er røget fordi du lige skulle bruge cash til et andet ur, der kortvarigt kunne mærkes i dilleren (citat Kristoffer)

/Mads

[baun]

Jeg har en god håndfuld ure eller 2 som jeg har et mere personligt forhold til end resten. Faktisk ikke ure jeg bruger meget, men ure jeg vender tilbage til at bruge.

Jeg kan godt genkende dette med at være "trofast" mod visse ure - eller en kategori.... Og jeg bryder den altid. Det skal være mig der ejer urene. Ikke urene der ejer mig.

Det var sådan men Omega vintage ure - og jeg brød det ved også at købe og bruge andre vintageure - ikonerne: Navitimer, Submarinar, Carrera osv.

Det var også sådan med "Vintage ure" hvilket blev imødegået af Omega Dynamic og Hour Vision


...... Og så måtte jeg også lige bryde med "swiss made" ved at nyde et Seiko GS.

Når og hvis jeg føler en begrænsning jeg ikke bryder mig om bryder jeg den. Der er naturligvis andre begrænsninger som passer mig fint og som derfor ikke er ubehagelige begrænsninger. Dem føler jeg naturligvis ikke behov for at bryde.

Vh baun

[MortenKN]

Fint input boys..... Sea-Dwelleren bliver og så ryger den i det der helle. Jeg tror ærlig talt ikke jeg ville kunne gennemføre et salg hvis det endelig kom dertil.... Såeh, den er nok det man kan kalde en keeper. Om der kommer flere af den slags tvivler jeg på. Det er jo så et andet problem ved at have valgt et ur som går til det hele - Det er svært at forsvare at købe og beholde andre ure end det jeg har, når det er så alsidigt som det er.

Nuvel - Jeg er ikke altid et rationelt tænkende menneske og jeg skal nok bare tillade mig selv at købe andre ure og acceptere at jeg ALTDI vil vende tilbage til min 16600 og at INGEN ure her i verden kan tage dens plads. så må jeg leve med de tab jeg har på disse til tider tåbelige indkøb og ligeledes leve med den følelse af illoyalitet jeg har når jeg går med andre ure..... Det skal jeg nok bare lære

Det er jo bare et ur for helvede....

[Claus Tukjær]

Det er nemlig bare ure..... Den ene dag vil jeg ikke af med mine "keepers", dagen efter kunne jeg ikke være mere kold..... I dag er jeg kold <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->

[TimeToWatch.dk]

Morten jeg har erfaret at man godt kan være sine ure "utro" uden de store konsekvenser Det er straks en anden snak med de kvindelige bekendskaber, så spar den hellige indstilling til høvdingen du har derhjemme og løb hornene af på urene

/Mads

[Len]

MortenKN Skrev:Fint input boys..... Sea-Dwelleren bliver og så ryger den i det der helle. Jeg tror ærlig talt ikke jeg ville kunne gennemføre et salg hvis det endelig kom dertil.... Såeh, den er nok det man kan kalde en keeper. Om der kommer flere af den slags tvivler jeg på. Det er jo så et andet problem ved at have valgt et ur som går til det hele - Det er svært at forsvare at købe og beholde andre ure end det jeg har, når det er så alsidigt som det er.

Nuvel - Jeg er ikke altid et rationelt tænkende menneske og jeg skal nok bare tillade mig selv at købe andre ure og acceptere at jeg ALTDI vil vende tilbage til min 16600 og at INGEN ure her i verden kan tage dens plads. så må jeg leve med de tab jeg har på disse til tider tåbelige indkøb og ligeledes leve med den følelse af illoyalitet jeg har når jeg går med andre ure..... Det skal jeg nok bare lære

Det er jo bare et ur for helvede....

God beslutning

Jeg er glad for mine to submariners, men skulle jeg blive nødt til at sælge ud så er det 16600 eller 16660 der sidst ryger.

[MortenKN]

Jeg tror at "bottom line" er at jeg er gift med min dweller og praktiserer tilfældig utroskab med andre ure.....

With that in mind, så vil jeg begynde at kigge lidt efter den der Tudor Heritage Blue.....