27-05-2013, 07:50 PM
Endelig har jeg landet en IWC. Min første! Valget faldt på IWC Aquatimer 3568 med hvid skive af mange årsager, men lad mig blot nævne, at størrelsen, lænkens bredde og urets generelle fremtræden trak i mig.

Jeg skal ikke trætte Jer med urets detaljer, da I sikkert alle kender modellen, så i stedet vil jeg springe lige til de ting, som jeg subjektivt vælger at fremhæve:
Urets no nonsens udtryk er det første, der slår mig, når jeg står med det i hænderne. Det er tungt, let at aflæse og holdt i en flot finish, som ved første øjekast ikke tiltrækker sig den store opmærksomhed. Ved nærmere bekendtskab ser man de flotte små detaljer på både skive, visere og markeringer, men især kassens flotte slibninger imponerer mig. Det er på en og samme gang både smukt og kraftfuldt i sit æstetiske udtryk.
De nedadgående horn gør dels noget for urets flotte æstetiske fremtoning, men på armen vinder denne form endnu mere anerkendelse, da uret sidder meget komfortabelt – bl.a. pga. hornenes udformning. Det er et tungt ur, så IWC har gjort brug af formen på urets horn, urets tykkelse (som ”kun” er på 14mm) samt lænke og gummi rem, for at få uret til at sidde godt på armen. Dette er IWC sluppet rigtig godt fra!

Urets skive, visere og dato vindue er holdt i et enkelt design, hvor det at kunne aflæse uret let og hurtigt er i centrum. Samtidig vinder designet ved et grundigere kig, hvor det her tydeligt fremgår, at vi har med et ur i luksus klassen at gøre: finishen er simpelthen rigtig flot, og det hele er meget præcist og detaljeret designet og påsat. Flot arbejde af IWC! Den gule tip på sekundviseren giver lidt pep til tingene, og på en forunderlig måde signalerer det enkle smukke æstetiske formfuldendte design også med denne lille gule detalje en form for humor. Det kan jeg godt lide!

Safirglasset er let buet i kanten og medvirker kraftigt til den gode aflæsning og urets kraftfulde udtryk, trods de elegante elementer indeholdt i designet. Lynettens safirglas giver et godt spil til glasset og det børstede stål, og sammenholdt med facet kanterne, går design og udtryk og i en højere enhed, som man skal se uret for at kunne forstå til fulde. Klasse! - andet er der ikke at sige til det!

Bagkassen er holdt enkel og funktionel i designet. De kraftige huller medvirker hertil, men også fraværet af pynt yder æstetikken ret i den kraftfulde retning. Jeg kunne nu godt lide ubåden på de tidligere modellers bagkasser, så disse måtte gerne have været på denne model også, finder jeg.
Når jeg ikke svømmer helt over af begejstring for uret, så skyldes det nogle få punkter: lynettens 60 klik burde kunne gøres bedre. De er ikke helt faste i det, og når man sammenligner med fx Seikos kunnen inden for feltet til langt færre penge, så burde en producent som IWC kunne gøre det bedre. Lynetten er ikke ringe, og den er klart bedre end PO cal. 2500 modellernes – så værre er det heller ikke.
Hvad der virkelig skuffer mig er dette:

Selv med samtlige led monteret på lænken, strammer den om håndleddet *shock* Det kan ikke være rigtigt, at man i denne prisklasse ikke kan finde ud af at montere et enkelt led mere AB fabrik, så man sikrer, at stort set alle kan passe lænken. Det er en ommer, IWC!
Især når man medtænker dette:

Gummi remmen i standard længde kan lige akkurat nå ubehageligt tæt omkring min arm – men så heller ikke mere *shock* Der kan tilkøbes en XL rem, men til ret mange penge, så også her: det er en ommer, IWC!
Den endelige ”dom” over Aquatimeren er klar: vellavet luksus, hvor specielt funktion og design når en flot æstetisk højde, så det tydeligt fremgår, at man her har et ur i luksus klassen. Lænkens flotte perlage slibninger er en fryd for øjet, og det super lette og geniale lænke justeringssystem er intet mindre end fænomenalt tænkt! For mig fungerer quick change systemet af rem og lænke også fint, men det irriterer mig samtidig også, da det begrænser brugen af remme stærkt til uret. På en måde er man således bundet til sin IWC AD som en anden afhængig bænkepassende øldrikker til sin nærmeste kiosk, og det er ikke så fedt.

Jeg har ikke beskæftiget mig med værket, som trods den store og gode forarbejdning hos IWC, ikke er et inhouse værk, men skabt på baggrund af ETA 2892 værket. Jeg har mange positive ting at sige om base værket, og også om IWC´s evne til at forbedre noget allerede godt – derfor lader jeg værk snakken ligge ved dette.

En sidste kommentar skulle lige være, at man med uret på både lænke og gummi rem har et ur, som faktisk kan tjene til alle formål: i poolen og til pæn brug – på skiftevis den lækre bløde gummi rem, og den smukke nye type hel-børstede lænke. En flot helhed fra IWC, og et kip med Schaffhausen flaget for dette herfra!

De venligste hilsner, John

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)