26-06-2019, 03:09 PM
Klarlund og Glashütte Original havde inviteret til præsentation af de nye modeller igår. Et fint arrangement med champagne og lækre rugbrødshapser, men det er nu urene, jeg vil koncentrere mig om. Jeg er jo, hvis nogen ikek skulle have bemærket det, ret glad for GO, og selvom jeg har et godt øje til en gammel model, Panomaticlunar, så skader det jo ikke at kigge på det nye også, og der var bestemt nogle lækre ting.

De nye modeller var overdækket, da vi kom op, men efter en kort introduktion fra Ronni fra Klarlund, og fra Glashüttes udsendte Merdal, blev sløret løftet.

På første bord var der de nye, orange GO Sixties, som jeg vil springe let henover, fordi jeg har set dem tidligere, og er ret sikker på, at jeg også har omtalt dem herinde. Men der var også lige et Chronometer, som fortjener et par ord med på vejen.

Det er inspireret af de skibskronometre, som blev lavet i Glashütte for år tilbage, dengang skibe stadig havde behov for den slags til navigation. Det er en smuk og elegant skive, men det rigtig sjove kommer, når man skal stille det. Når man trækker kronen ud, returnere sekundviseren til 0. Det er en funktion, som mange ure har, men når man så drejer på kronen, springer minutviseren med et minut ad gangen, så du ikke skal stå og nusse med at forsøge at ramme mærket helt præcist. Det er et ret flot værk med graveret balancebro, og en powerreserve på 100 timer.

Ved næste bord var så den største nyhed. GO havde på et tidspunkt nogle sportsure, Sport evolution, men de udgik og GO har ikke haft noget i sportssegmentet i en del år. Nu har man så lavet GO SeaQ Diver. De kalder kollektionen for ”Spezialist” med reference til det gamle GUB-værk Spezimatic, som sad i forlægget til SeaQ urene: et GUB Spezimatic diver fra 1969.

Der er to forskellige version med nogle variationer. Der er SeaQ 1969, der ligner originalen meget, men er blevet lidt større, 39,5 mm i stedet for 36 mm. Den har Spezimatics moderne afløser, Cal 39 i maven og lille dato. Det føles helt rigtigt på armen med lænke på, men kan helt sikkert også bæres med en Nato. Jeg er personligt ikke vild med gummiremme, men den mulighed forligger også. Lænken er lækker, massiv og give uret vægt.
SeaQ Panoramadate er 43,25 mm og fås med sort skive og bezel og blå skive og bezel .Det er også lækkert, men som med andre historiske genoptryk, så kan jeg godt lide den lille dato fremfor den store. Måske er det noget pjat, men det virker på mig, som om uret ikke er designet til at have den store dato. Den blå version kunne dog måske godt friste alligevel, hvis man er til lidt større ure.

Ved det sidste bord var der er en Panomaticlunar i Guld med blå skive. Jeg har ellers mest været til de champagnefarvede skiver til Panomaticlunar, men denne her var en mix af mat og blank, og det var faktisk rigtig flot. For mig skal det bare være i stål, så er den helt perfekt, men den tid den glæde (Når/hvis jeg kan holde mig fra andre ure, indtil der er sparet op til den)

Sidst, men ikke mindst, var er en limited edition i platin af PanoInverse. Ikke bare balancebroen, men også værkpladerne er gravet både for og bag, og det så bare så godt ud. Langt fra min økonomiske formåen, men holdt da helt k… hvor var det lækkert.

Sendt fra min SLA-L22 med Tapatalk

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)