07-05-2013, 09:41 PM
Året er ca. 1980 og jeg er stadig en lille purk der skal starte i skole. På det tidspunkt bor vi i en større lejlighed på det mondæne Østerbro i ambassadekvarteret. Mine forældre har et par år forinden købt en lejlighed efter vi har været bosat i USA.
Min far har meget rejseaktivitet og rejser meget i Asien via sit arbejde. Engang i mellem får jeg en gave af min far købt på en rejse, men det er sjældent. Efter en rejse til Singapore viser min far stolt et ur frem som han har købt. Det er først 11-12 senere, at jeg skal finde ud af, at det er lidt kostbart ur. Et Rolex ur. Min far dør i en relativ ung alder på 49 år og da jeg er enebarn ligger det selvfølgelig til, at jeg skal overtage uret.
Jeg er lige blevet myndig og bor stadig hjemme, da jeg venter på en lejlighed. På det tidspunkt er jeg godt klar over, at uret er et Rolex ur. Jeg bruger det fast de næste ca. 10 år og i ung alder, hvor man godt kan lide at imponere og vise sig frem over for venner og ikke mindst pigerne. Mine venner er gode til tøj og jeg er god til ure. Jeg bruger uret selv på arbejdet, hvor uret får en del knubs og ridser. Jeg tager ikke nogle hensyn til uret og passer egentlig heller ikke godt på det. Det er jo et Rolex og et Rolex kan jo holde til lidt af hvert.
I 1997 sender jeg uret til reparation for udskiftning af glas. Glasset er ekstremt ridset. Jeg husker, at jeg flere gange under arbejde med møbler skulle levere store sovesofaer og den slags til lejligheder på Vesterbro. Tit skulle man kante møblerne rundt op ad trapperne, da der sjældent var meget plads på trapperne. Flere gange tog uret af og blev skrabet op ad væggene i opgangene. Rolex uret gik aldrig i stå. Det gik bare videre uden at brokke sig! Derfor måtte det en tur forbi Klarlund og have skiftet glas.
Herefter tog mobiltelefonen over rent tidsmæssigt og uret blev så skrinlagt i en længere årrække, ja faktisk indtil for nylig, hvor jeg overhørte en snak om Rolex ure og tilfældigvis så et billede af mit ur på en Ipad. Det var forældrekollegaer af børn fra samme sportshold, som min søn spiller på og jeg kunne naturligvis ikke dy mig til at stå frem for at erklære, at sådan et ur, havde jeg derhjemme. Jeg måtte bevise min påstand og viste så uret frem. Den forælder far jeg viste uret til kender en del til ure, da en fra hans familie er urmager, så det var lidt af et chok, at uret var gået fra at være et såkaldt ’’almindeligt’’ Rolex ur til at være et vaskeægte Vintage Rolex 1655 ur. Jeg kigger på Chrono24.dk og ser at modellen jo nærmest koster en formue og fristes vel til at sælge for høste lidt kroner, men stort set alle jeg rådfører mig med, råder mig til at beholde uret.
Der går vel en god uges tid, hvor jeg tænker over hvad jeg skal gøre. Jeg beslutter mig for at beholde uret og sende det til service. Jeg kontakter også Mads Gjødesen, som jeg har en del korrespondance med. Hans råd om, at give Klarlund klar besked på under service:
• Ingen polering
• Ingen udskiftning af krans
• Ingen udskiftning af visere
• Ingen udskiftning af krone
Jeg oplyser til Klarlund, at de kun må skifte må skifte de mekaniske dele der trænger og endvidere glasset.
Klarlund leverer så uret i dag og helt efter aftalen.
Jeg vil med denne lille historie om mit ur takke Mads for at hjælpe, råde og vejlede mig til, at komme godt på vej til flere år med mit dejlige ur, som jeg fremadrettet vil behandle med stor omhu og respekt. Helt utroligt, at der findes folk som Mads, der jo driver en forretning og samtidig bruger tid på at råde og vejlede hurtigt over email. Det er enestående og det hører til sjældenhederne den dag i dag, hvor alting bare er så ’’discountiseret’’ med fokus på kroner og ører.
Her følger lidt billeder fra før og efter service 2013
Før service:
Efter service:
Venligste hilsner
Kordreng!
Min far har meget rejseaktivitet og rejser meget i Asien via sit arbejde. Engang i mellem får jeg en gave af min far købt på en rejse, men det er sjældent. Efter en rejse til Singapore viser min far stolt et ur frem som han har købt. Det er først 11-12 senere, at jeg skal finde ud af, at det er lidt kostbart ur. Et Rolex ur. Min far dør i en relativ ung alder på 49 år og da jeg er enebarn ligger det selvfølgelig til, at jeg skal overtage uret.
Jeg er lige blevet myndig og bor stadig hjemme, da jeg venter på en lejlighed. På det tidspunkt er jeg godt klar over, at uret er et Rolex ur. Jeg bruger det fast de næste ca. 10 år og i ung alder, hvor man godt kan lide at imponere og vise sig frem over for venner og ikke mindst pigerne. Mine venner er gode til tøj og jeg er god til ure. Jeg bruger uret selv på arbejdet, hvor uret får en del knubs og ridser. Jeg tager ikke nogle hensyn til uret og passer egentlig heller ikke godt på det. Det er jo et Rolex og et Rolex kan jo holde til lidt af hvert.
I 1997 sender jeg uret til reparation for udskiftning af glas. Glasset er ekstremt ridset. Jeg husker, at jeg flere gange under arbejde med møbler skulle levere store sovesofaer og den slags til lejligheder på Vesterbro. Tit skulle man kante møblerne rundt op ad trapperne, da der sjældent var meget plads på trapperne. Flere gange tog uret af og blev skrabet op ad væggene i opgangene. Rolex uret gik aldrig i stå. Det gik bare videre uden at brokke sig! Derfor måtte det en tur forbi Klarlund og have skiftet glas.
Herefter tog mobiltelefonen over rent tidsmæssigt og uret blev så skrinlagt i en længere årrække, ja faktisk indtil for nylig, hvor jeg overhørte en snak om Rolex ure og tilfældigvis så et billede af mit ur på en Ipad. Det var forældrekollegaer af børn fra samme sportshold, som min søn spiller på og jeg kunne naturligvis ikke dy mig til at stå frem for at erklære, at sådan et ur, havde jeg derhjemme. Jeg måtte bevise min påstand og viste så uret frem. Den forælder far jeg viste uret til kender en del til ure, da en fra hans familie er urmager, så det var lidt af et chok, at uret var gået fra at være et såkaldt ’’almindeligt’’ Rolex ur til at være et vaskeægte Vintage Rolex 1655 ur. Jeg kigger på Chrono24.dk og ser at modellen jo nærmest koster en formue og fristes vel til at sælge for høste lidt kroner, men stort set alle jeg rådfører mig med, råder mig til at beholde uret.
Der går vel en god uges tid, hvor jeg tænker over hvad jeg skal gøre. Jeg beslutter mig for at beholde uret og sende det til service. Jeg kontakter også Mads Gjødesen, som jeg har en del korrespondance med. Hans råd om, at give Klarlund klar besked på under service:
• Ingen polering
• Ingen udskiftning af krans
• Ingen udskiftning af visere
• Ingen udskiftning af krone
Jeg oplyser til Klarlund, at de kun må skifte må skifte de mekaniske dele der trænger og endvidere glasset.
Klarlund leverer så uret i dag og helt efter aftalen.
Jeg vil med denne lille historie om mit ur takke Mads for at hjælpe, råde og vejlede mig til, at komme godt på vej til flere år med mit dejlige ur, som jeg fremadrettet vil behandle med stor omhu og respekt. Helt utroligt, at der findes folk som Mads, der jo driver en forretning og samtidig bruger tid på at råde og vejlede hurtigt over email. Det er enestående og det hører til sjældenhederne den dag i dag, hvor alting bare er så ’’discountiseret’’ med fokus på kroner og ører.
Her følger lidt billeder fra før og efter service 2013
Før service:
Efter service:
Venligste hilsner
Kordreng!
Rolex 1655
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
Og endnu federe med den historie du har til det... Jeg ville 100% også selv beholde det, stod jeg i dine sko! - Selvom uret da helt sikkert gerne måtte have fundet vej til min arm... 
)
