Er dyrere altid bedre?

[Claus Tukjær]

Jeg glædes ofte over hvor meget man kan få for sine penge i bl.a Sinn U1 - Orient Diver 300 - Helson SharkDiver o.s.v.

Jeg må dog erkende at et Panerai Submersible 243 frister (igen), men jeg ved også at jeg ikke bliver mere glad for det, end for de 3 jeg har i dag.

Jeg tror ikke dyrere nødvendigvis er bedre....

[jkjaers]

Jeg synes kurven for mig knækker på et tidspunkt, så jeg forestiller mig ikke at gå i et dyrere segment. Angsten for at skade uret samt urimelige serviceomkostning afholder mig derfra. Derudover synes jeg at visse meget dyre ure ure tiltrækker en kundegruppe jeg helst ikke vil sættes i bås med.

Derudover ville jeg skulle afhænde mine andre ure og tanken om kun et ur virker på mig utiltalende :-)

Mine ure bruges i rotation efter hvad jeg har lydt til på dagen,og det er ikke nødvendigvis mit dyreste ur der bruges mest.

[TimeToWatch.dk]

Jeg tror ikke der er nogen som sætter prisen som en faktor i deres valg. Derimod er vi flere der godt kan lide super finish og komplicerede værker, og så er prisen desværre en faktor der automatisk følger med Men hvis man ikke værdsætter disse parametre, og som f.eks. Claus T. er mere til store dykkere, ja så er det da bare super, og der er masser af penge at spare

Kunne jeg købe high-end ure med komplikationer for 20 k gjorde jeg det hellere end gerne. Det er bare ikke muligt

Jeg tror mange har fået sat en skræk i hovedet mht. at high-end ure er dyre bekendskaber fordi der florere en række historier hvor service/renovering har været dyre, brugsspor har koster en stor afskrivning osv. Men køber man fornuftigt ind og sikre at uret går fint og ikke skal serviceres foreløbig, vælger modeller der ikke skal have fabriksservice, samt holder sig fra mint condition ure som vil tabe pga. brugsspor, ja så kan man sagtens køre high-end uden det koster på tabskontoen. MEN man skal værdsætte de parametre et high-end ur har i form af flot finish, lækkert værk, historie, osv. Gør man ikke det skal man ikke smide penge den vej.

/Mads

[KlausM]

Jeg synes John (Joepete) har fat i noget rigtigt. For mig er der mange faktorer der spiller ind. Desværre er det ofte sådan at god design og lækre materialer også koster. Jeg har over tid opdaget at flere af de ure jeg holder mest af er også dem der er købt bedst ind, altså til en god pris. Handlen har så også en betydning.
Mvh
Klaus

[Stensbjerg]

Fin tråd Per <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: -->
jeg tror ondt i nakken af at "kigge for meget op ad" er en almindelig følge sygdom af vores fælles lidelse


Jeg har af flere årsager valgt at genfinde glæden ved at kigge i (et for mig) billigere og bredere perspektiv,
det kommer mit næste køb også helt klart til at afspejle.

[baun]

Sikke en masse fine svar med mange gode vinkler. Det er tydeligvis noget urtosser har en mening om og gjort sig tanker om.

Jeg har det ikke sådan at jeg er tolerant over for brugsspor jeg selv har lavet. Har jeg et NOS Seamaster 30 er den noget særligt. Hvis jeg bruger den og den får brugsspor er der bare en Seamaster 30 og ikke noget særligt. Og jeg vil gerne have noget særligt.... Uden jeg lige kan sige hvorfor

Det samme med et nyt meget dyrt ur som aldrig skal sælges. Lad os antage at min smukke kone giver mig et Omega AT med cal 8500 i rose guld. Jeg ville naturlig blive glad og bruge uret, men aldrig til daglig. Skulle jeg bruge det til daglig ville jeg tage det af ustandselig: når jeg går i haven, træner med hundene, går på jagt, laver lidt gør det selv ting og når der skal motioneres.... Tænk hvis der kom sved på den fine kroko rem eller gud forbyde det, ridser i kassen. Jeg ville ærgre mig hver gang.

Vh baun

[jk]

Da vi nu er i gang med at filosofere og teoretisere: Bedre er jo et adjektiv, som kvalificerer substantivet. Derfor må man vel egentlig spørge bedre ”hvad”?
Bedre nøjagtighed, bedre holdbarhed, bedre design, bedre kvalitet, bedre salgspris, bedre udseende o.s.v.
På en lang række af disse punkter kan man fastslå, at et dyrere ur sikkert ikke er bedre. En double red Seadweller går næppe mere nøjagtigt end en hvid.

Hvis man derimod spørger til bedre håndværksmæssig kvalitet, vil der i mange tilfælde være en nøje sammenhæng til prisen. Derfor er det helt rigtigt, når Mads siger, at hvis man ikke sætter pris på den flotte finish, det teknologisk lækre værk m.v., så er det dyre high-end ur ikke ”bedre”.

Nogle finder glæde ved at eje det ypperste i bilverdenen, nogle i møbelverdenen andre i urverdenen. Det koster i alle ”verdener”. Jeg håber bestemt at Ferrarierne kommer ud at køre trods risikoen for buler, de Sede sofaen bliver siddet i trods angsten for pletter, og PP-uret bliver båret trods muligheden for ridser.

JK

[baun]

Ja det er rigtigt. Man kan spørge bedre til hvad. Derfor kom jeg også med lidt mere uddybning en blot overskriften:


Hvilket ur nyder jeg allermest at gå med? Sådan når alt tages i betragtning. Og vil det altid være sådan at man hellere vil gå med et dyrere end et billigere:


Altså fokus på glæden ved at bære det. Så altså ikke glæden ved at eje det eller have det i samlingen.

Men alle andre vinkler er da bestemt mindst ligeså vigtige og betydningsfulde. Jeg har jo selv adskillige ure jeg ikke nyder at bære, men at eje.

Vh baun

[TimeToWatch.dk]

Jeg kan nyde at gå med et Sub 5513 til 30 k i samme udstrækning som et Daytona til 180 k, men jeg må da indrømme at ligger der et AP RO Diver side om side med et Breitling Seawolf, så ryger AP'en på armen i 10 ud af 10 tilfælde. Ikke nødvendigvis fordi det er dyrere, en fordi uret tiltaler mig mere. Lå der et Lange & Söhne Tourbillon til 1,5 mio. ville AP'en stadig ryge på armen i 9 af 10 tilfælde. Så det er som Jens Kristian også er inde på et spørgsmål om mange faktorer der præger en og ikke prisen isoleret set.

Tvivler på at nogen herinde ville foretrække et ur til 1 mio i et design der ikke tiltalte dem, frem for et 30 k ur de kunne lide, udelukkende fordi det var dyrest. Men har man to ure liggende hvor udseendet begge tiltaler en er mine erfaringer at hvis det ene er 3 x dyrere end det andet, ja så ryger det dyreste oftest på armen. Et konkret eksempel. Jeg har pt. to næsten identiske Daytonas liggende, det ene i stål og det andet i hvidguld, og her ryger det i hvidguld på armen 9 ud af 10 gange.

/Mads

[baun]

Det er klart at urhandlere kan have en del ure som ikke er valgt fordi "man ikke kunne undvære det" altså valgt udelukkende til ejet brug hvadenten der er for at bruge det eller blot for at eje/samle det. Der ville formentlig ikke ligge et ur i ens private udvalg man ikke bryder sig særligt om.

Men hvis nu man en lørdag har valgt at bruge sit hvidgulds Daytona, tager man det så ikke af hvis man skal i haven, motionere, på jagt, hugge brænde eller lignende. Jeg har faktisk lidt svært ved at se en lørdag for mig hvor jeg kunne have sådan et ur på hele dagen.

Jeg kunne meget bedre have det på på hverdage på kontoret, men jeg tror faktisk at jeg hvis jeg havde 2 næstens ens og ganske dyre ure med den forskel at det ene var hvidguld og det andet stål ville vælge ståluret til en hverdag og hvidguldsuret til aftner i selsksbelig lag.

Jeg bærer dog ganske ofte Omega vintage guldure til hverdag, men de koster jo heller ikke nødvendigvis mere end 8-25 K og de har vel også få brugsspor selvom de er i fin stand. Har jeg tøj på som matcher et guldur nyder jeg naturligvis at bruge dem jeg har. Jeg har faktisk ingen guldure jeg ikke bruger

Vh baun