04-01-2016, 06:19 PM
En ursamlers bekendelser
Jeg har længe været på rejse ud i uret's univers og hvorfor det lige skulle være i dag jeg går til bekendelse ved jeg ikke, men her kommer en status over den rejse, som på ingen måde er til ende.
Hvornår er man en ur-snob og hvornår er man fuldstændig crazy…det ved jeg simpelthen ikke, men har nok været forbi af flere omgange.
Det startede med lidt penge, hvor der blev kigget på Rolex, Panerai, Breitling og Omega, nyt eller brugt. Kontakt med et ur-forum, fik mig ret hurtigt ud på brugt-markedet, hvor der kunne gøres rigtig gode handler indenfor de nævnte mærker.
Jeg fandt et Pam 87 med blå skive hos CT-Watches og fik gennem Claus kontakt til Peter Halse, der ejede uret og det blev indkøbt. Nu havde jeg fået drømmeuret og det havde jeg haft lyst til det meste af livet, altså at få et ur i den kaliber….tænk bare et Panerai, waouw.
Jeg gav 44.000,- for det og når man tænker på at jeg normalt købte ure til max. 4-5000 kr. og det var vel og mærket når det gik vildt for sig. Jeg havde egentlig et beløb der hed 70.000,- og kunne købe nyt af et eller andet mærke, men så kunne der også lige blive til en god iMac computer og lykken var gjort.
Tiden med mit Pam 87 var helt vildt og jeg flashede uret ved enhver tænkelig lejlighed, men ikke en i familien kendte mærket og syntes egentlig blot det var et grimt og kluntet ur, men så fik de lige trumfkortet med den fantastiske historie om den italienske marine osv., men det ændrede ikke noget på at det var et skrumlet og mærkelig ur, med en eller anden dims der spærrede for kronen på uret.
Det gjorde mig i midlertidig ikke noget og jeg var nærmest overbærende med de uvidende mennesker omkring mig, der ikke kunne gøre for at de var vokset op med Skagen-ure og hvad der ellers var af skrammel på markedet (var der nogen som sagde ur-snob).
Efter en periode hvor der flere gange opstod situationer hvor mit ur kunne komme videre til den pris jeg havde givet for det, sagde jeg ja og fik besøg af en køber der kom forbi og jeg havde nu lidt og købe for igen, så et Paul Picot blev indkøbt. Ved egentlig ikke hvorfor jeg valgte uret, men det passede mig sikkert fint at der ikke var så mange der havde et Paul Picot og jeg var ret vild med urets look.
Nu gik det for alvor vildt for sig og der blev indkøbt og byttet rundt med Breitling, Omega og et hav af andre mærker, så til tider var der et nyt ur på vej hver uge nærmest….det var altså blevet alt andet end en samling. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal kategoriserer min trang til nye ure, men kæden var altså hoppet af, sådan for alvor.
Så kom fasen hvor jeg savnede mit Pam 87 og var stærkt irriteret over at drømmeuret var solgt og glæden ved alle de andre ure pist forsvundet og det begyndte at kede mig lidt. På et tidspunkt begyndte det igen og nu kunne jeg få fat på et Pam 243 og så var lykken gjort.
Hvad tror i skete…ja, det var ikke hvad jeg regnede med og det kom videre, så for nu at gøre denne historie lidt kortere, så har jeg altså haft rigtig mange ure, hvilket jo ikke er stoppet og det skal heller ikke stoppe, men der er sket en ændring, som jeg har det rigtig godt med.
Jeg er begyndt at droppe de alt for mærkelige ure, selv om der stadig er lidt af lysten til disse ure tilbage, så bliver det mere gængse modeller jeg falder for (bilder jeg mig ind) og en af de store åbenbaringer har været indkøbet af specielt to ure.
Mit Certina DS Action og Certina DS Master og her handler det om et mekanisk ur og et med quartz –værk. Det er så fede ure og giver mig så meget fornøjelse og om jeg skulle gennem alt det andet før jeg kunne se lyset ved jeg ikke, men jeg har pakket min indre ur-snob langt væk og er fløjtende ligeglad om man køber et ur til 50.000 eller 5.000, når blot man glæder sig over sit nye ur og det giver den rigtige feel.
Jeg blev også klar over på denne rejse, at selv om prisforskellen kan være kæmpe stor, trods nærmest identiske ydre, så er det indmaden der bestemmer det meste og her har vi forskellige behov.
Vi bliver aldrig enige om hvad der er verdens bedste ur, for det er kun mig der ved det og som den helt store afsløring kan jeg da fortælle at i den absolutte top liga, ligger et ur til ca. 7000,- med et af verdens bedste værker (ETA 251.233) der styre tiden med uhørt præcision, med 27 lejer og temperatur styret quartz-værk, vi taler indenfor 10 sek. på et år og jeg skal gi dig.
Se dette er en sand historie og eventyret fortsætter, med følgende samling indtil videre
Jeg har længe været på rejse ud i uret's univers og hvorfor det lige skulle være i dag jeg går til bekendelse ved jeg ikke, men her kommer en status over den rejse, som på ingen måde er til ende.
Hvornår er man en ur-snob og hvornår er man fuldstændig crazy…det ved jeg simpelthen ikke, men har nok været forbi af flere omgange.
Det startede med lidt penge, hvor der blev kigget på Rolex, Panerai, Breitling og Omega, nyt eller brugt. Kontakt med et ur-forum, fik mig ret hurtigt ud på brugt-markedet, hvor der kunne gøres rigtig gode handler indenfor de nævnte mærker.
Jeg fandt et Pam 87 med blå skive hos CT-Watches og fik gennem Claus kontakt til Peter Halse, der ejede uret og det blev indkøbt. Nu havde jeg fået drømmeuret og det havde jeg haft lyst til det meste af livet, altså at få et ur i den kaliber….tænk bare et Panerai, waouw.
Jeg gav 44.000,- for det og når man tænker på at jeg normalt købte ure til max. 4-5000 kr. og det var vel og mærket når det gik vildt for sig. Jeg havde egentlig et beløb der hed 70.000,- og kunne købe nyt af et eller andet mærke, men så kunne der også lige blive til en god iMac computer og lykken var gjort.
Tiden med mit Pam 87 var helt vildt og jeg flashede uret ved enhver tænkelig lejlighed, men ikke en i familien kendte mærket og syntes egentlig blot det var et grimt og kluntet ur, men så fik de lige trumfkortet med den fantastiske historie om den italienske marine osv., men det ændrede ikke noget på at det var et skrumlet og mærkelig ur, med en eller anden dims der spærrede for kronen på uret.
Det gjorde mig i midlertidig ikke noget og jeg var nærmest overbærende med de uvidende mennesker omkring mig, der ikke kunne gøre for at de var vokset op med Skagen-ure og hvad der ellers var af skrammel på markedet (var der nogen som sagde ur-snob).
Efter en periode hvor der flere gange opstod situationer hvor mit ur kunne komme videre til den pris jeg havde givet for det, sagde jeg ja og fik besøg af en køber der kom forbi og jeg havde nu lidt og købe for igen, så et Paul Picot blev indkøbt. Ved egentlig ikke hvorfor jeg valgte uret, men det passede mig sikkert fint at der ikke var så mange der havde et Paul Picot og jeg var ret vild med urets look.
Nu gik det for alvor vildt for sig og der blev indkøbt og byttet rundt med Breitling, Omega og et hav af andre mærker, så til tider var der et nyt ur på vej hver uge nærmest….det var altså blevet alt andet end en samling. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal kategoriserer min trang til nye ure, men kæden var altså hoppet af, sådan for alvor.
Så kom fasen hvor jeg savnede mit Pam 87 og var stærkt irriteret over at drømmeuret var solgt og glæden ved alle de andre ure pist forsvundet og det begyndte at kede mig lidt. På et tidspunkt begyndte det igen og nu kunne jeg få fat på et Pam 243 og så var lykken gjort.
Hvad tror i skete…ja, det var ikke hvad jeg regnede med og det kom videre, så for nu at gøre denne historie lidt kortere, så har jeg altså haft rigtig mange ure, hvilket jo ikke er stoppet og det skal heller ikke stoppe, men der er sket en ændring, som jeg har det rigtig godt med.
Jeg er begyndt at droppe de alt for mærkelige ure, selv om der stadig er lidt af lysten til disse ure tilbage, så bliver det mere gængse modeller jeg falder for (bilder jeg mig ind) og en af de store åbenbaringer har været indkøbet af specielt to ure.
Mit Certina DS Action og Certina DS Master og her handler det om et mekanisk ur og et med quartz –værk. Det er så fede ure og giver mig så meget fornøjelse og om jeg skulle gennem alt det andet før jeg kunne se lyset ved jeg ikke, men jeg har pakket min indre ur-snob langt væk og er fløjtende ligeglad om man køber et ur til 50.000 eller 5.000, når blot man glæder sig over sit nye ur og det giver den rigtige feel.
Jeg blev også klar over på denne rejse, at selv om prisforskellen kan være kæmpe stor, trods nærmest identiske ydre, så er det indmaden der bestemmer det meste og her har vi forskellige behov.
Vi bliver aldrig enige om hvad der er verdens bedste ur, for det er kun mig der ved det og som den helt store afsløring kan jeg da fortælle at i den absolutte top liga, ligger et ur til ca. 7000,- med et af verdens bedste værker (ETA 251.233) der styre tiden med uhørt præcision, med 27 lejer og temperatur styret quartz-værk, vi taler indenfor 10 sek. på et år og jeg skal gi dig.
Se dette er en sand historie og eventyret fortsætter, med følgende samling indtil videre
Med venlig hilsen Michael
Elsker når ure kommer med en historie
Elsker når ure kommer med en historie

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)