(01-01-2016, 04:47 AM)Gert Skrev: Yep. Fint indlæg. Willy trængte nok til noget modstand på fakta-planet ;-)
Men inden vi bliver alt for imponerede: Hvor blev investerings-aspektet af? Det er vel det, som tråden handler om.
Eller er det bare en selvfølge for ur-nørder, at det bedste ur også er den bedste investering?
Enhver debat forudsætter et ordentligt eller i det mindste nuanceret fundament som udgangspunkt. Hvis Willy bevidst fordrejer debatten til Lange's fordel, kan resultatet ikke blive andet end upålideligt. Jeg er ikke bleg for at erklære Lange som vinder i en duel, om end jeg alene gør det under forudsætning af tilstedeværelsen af objektive og/eller saglige kilder. Willy har i denne og andre debatter ikke formået at foretage en enkelt kildehenvisning, hvorfor jeg ikke billiger hans udsagn. Det er bl.a. med til at forklare de andre brugeres positive modtagelse af mit indlæg, idet jeg på saglig manér formår at stille Willy til regnskab for hans udsagn. Det skal i den sammenhæng tilføjes, at det netop var formålet bag mit indlæg, hvilket forklarer udeladelsen af det investeringsmæssige aspekt.
Hvorvidt noget er en god investering eller ej beror på en konkret vurdering, der tager afsæt i flere faktorer.
Det kan ikke uden videre siges generelt efter min opfattelse, idet nogle Patek-ure stiger stødt i løbet af en periode, mens andre allerede kan sælges med profit, så snart du har forladt butikken. Sidstnævnte er eksempelvis tilfældet med ref. 5131J-014 som blev solgt for omkring 406.000 DKK i sin levetid, mens en hurtig søgning på Chrono24 vidner om nogle ''lidt'' højere priser på markedet. Nautilus-familien er et godt eksempel på Patek-ure, der stiger stødt i løbet af en periode - som for resten ikke behøver at være særligt lang! TimeToWatch.dk har fremhævet ref. 3710 som eksempel, hvilket illustrerer det fint. Et andet eksempel er 5980-familien som i det seneste år er steget ''nævneværdigt'' i løbet af kort tid. Herudover er der nogle Patek-ure, som ikke ligefrem giver gryn på ens konto, f.eks. ref. 5120.
Lange har ligeledes nogle let omsættelige ure på deres hold. Et eksempel udgør deres Zeitwerk i Luminous- og Handwerkskunst-varianten, hvorimod et almindeligt Lange 1 eller 1815 uden kronograf-funktion ikke ligefrem kan kaldes for en investering på kort sigt. Det er uden tvivl fine ure, men det ikke en god investering, hvis man udelukkende fokuserer på det økonomiske.
Jeg er ikke bleg for at indrømme, at jeg ikke er fan af folk som udelukkende køber ure af investeringsmæssige grunde. Det er fair nok, at man tager højde for gensalgsværdien af et ur, idet mange entusiaster ikke ejer kongens mønt. Dog knækker filmen for mit vedkommende, når folk udelukkende køber et ur, heriblandt ref. 5131 og 5959, for derefter at sætte det til salg for overpris. Her er der ikke tale om entusiaster, men spekulanter på amatørniveau.
Hvis du vil have et svar i form af enten ''ja eller nej'' - så ville jeg vælge Patek som partner i et katolsk ægteskab.
Mit valg er både baseret på objektive og subjektive faktorer, idet jeg anser Patek for noget særligt. Patek har en fin historie uden knæk i filmen, hvilket står i modsætning til Lange, som blev sat på stand-by under kommunismens indtag efter 2. Verdenskrig, jf.
http://www.my-watchsite.com/103-a-lange-...tion_full. Jeg er for resten ikke særligt imponeret over deres historie, idet andre firmaer i form af Patek, Breguet, Jaeger, Audemars og andre producenter har bidraget med noget ''nyt'' til branchen i deres levetid, hvorimod Lange læner sig op af Datograph - som er en ''gammel'' nyhed efterhånden - og deres tourbillon med stop-sekund-funktion. Det kan godt være at Patek lancerede ref. 5070 tilbage i 1998 - som huserede et lemania cal. 2310 - hvilket blev solgt for omkring 220.000 DKK i sin tid, forudsat at man kunne få fingre i det, da det ur var efterspurgt. Tiden har i hvert fald vist at de folk, der købte en ref. 5070 for 15-18 år siden, har gjort en gjort en god investering eller i det mindste sikret deres efterkommere en nævneværdig formue. Det samme kan ikke siges for Lange's første generation af Datograph.
Mit formål er ikke slå ned på det ene eller andet mærke, men fremhæve behovet for at foretage en konkret vurdering, hvilket illustreres af mit førnævnte eksempel. Datograph huserer uden tvivl et mere sofistikeret værk end ref. 5070 - dog taler en produktionsperiode på 13 år ikke til dens fordel.