13-04-2013, 05:51 PM
Eller er det?
Mit første ur, som startede denne galskab, var et Festina på 45 mm. Jeg følte at den størrelse var perfekt til mig. Et stort, dyrt(!) og robust herreur, som jeg var utroligt glad for. Men efter jeg blev påvirket af brugerne på et andet dansk urforum, vendte jeg blikket i mod mindre ure. Jeg var i forvejen egentligt ikke så fokuseret på hvor store urene var, men kiggede mere på designet.
Mit første rigtigt dyre indkøb blev et Omega seamaster 2254 (41 mm).
Utroligt lækkert på armen, fladt og ret let. Derefter fulgte en del ure, bl.a. et Breitling på 38 mm, Longines på 41 mm. Men ikke større end det. Kort tid efter havde jeg en del ure omkring de 41 mm og var sikker på at det var den perfekte størrelse for mig.
Indtil jeg vandt en auktion på et Breitling Avenger Seawolf i titanium (44 mm).
Jeg havde ikke forventet at købe det ur, da mit bud var ret lavt. Jeg husker at jeg på et tidspunkt fravalgte ure, blot fordi de var for store. Sådan havde jeg det med Breitling Seawolf indtil jeg vandt denne auktion.
I mellem tiden havde jeg også et spritnyt Rolex Submariner 14060 på vej ind (40 mm).
Købt for kun kr. 22.500 (2008). Desværre var jeg blevet så glad for det Seawolf, at Rolex'en slet ikke fik en chance. Jeg var faktisk lidt skuffet da jeg pakkede det op. En mærkelig fornemmelse når man netop har brugt så mange penge på et ur. Så uret blev solgt med det samme. Det kom aldrig på min arm.
Senere i 2008 købte jeg et nyt Breitling SuperOcean Steelfish (44 mm).
Kort tid forinden havde jeg købt et brugt Omega Planet Ocean med orange lünette (42 mm). Jeg havde altså på dette tidspunkt 2 store Breitling’s og 2 lidt mindre Omega’s, samt et Seiko MM300 (43 mm), et Kobold Soarway Diver Seal (44 mm) og et par Fortis (44 mm).
I 2009 begyndte Rolex Submariner igen at friste. Så Seawolf, Kobold og Fortis urene blev solgt, og et Submariner 14060 blev købt.
Kort tid efter er jeg på besøg hos Halse i Horsens, hvor Peter fremviser sit Panerai Submersible 24 (44 mm).
Jeg var HELT solgt. Ud røg mit elskede Seamaster 2254, samt Breitling Steelfish. Begge ure havde jeg haft i over 1 år og var sikker på at de var keeper’s.
Samlingen bestod nu af et Rolex, et Panerai, et Orient Diver 300 og et Sinn U1.
Derefter gik det stærkt. Der blev byttet og handlet på livet løs. Dog var det de store ure der trak mest (44 mm+) og sådan har det faktisk været siden.
I dag er mine 2 foretrukne ure et Omega Planet Ocean XL (45,5 mm) og et Breitling Avenger Seawolf (45 mm) Jeg har dog også mindre ure, men de bliver aldrig brugt.
NU kunne jeg så godt tænke mig om man kan ”afvænnes” de store ure? Og vil derfor i den kommende tid forsøge kun at bruge disse ure:
Størrelsen er fra 38 mm til 42 mm.
Spændende om de kan erstatte disse (bare for en tid):
Hvordan har du det med størrelsen på dine ure?
Mit første ur, som startede denne galskab, var et Festina på 45 mm. Jeg følte at den størrelse var perfekt til mig. Et stort, dyrt(!) og robust herreur, som jeg var utroligt glad for. Men efter jeg blev påvirket af brugerne på et andet dansk urforum, vendte jeg blikket i mod mindre ure. Jeg var i forvejen egentligt ikke så fokuseret på hvor store urene var, men kiggede mere på designet.
Mit første rigtigt dyre indkøb blev et Omega seamaster 2254 (41 mm).
Utroligt lækkert på armen, fladt og ret let. Derefter fulgte en del ure, bl.a. et Breitling på 38 mm, Longines på 41 mm. Men ikke større end det. Kort tid efter havde jeg en del ure omkring de 41 mm og var sikker på at det var den perfekte størrelse for mig.
Indtil jeg vandt en auktion på et Breitling Avenger Seawolf i titanium (44 mm).
Jeg havde ikke forventet at købe det ur, da mit bud var ret lavt. Jeg husker at jeg på et tidspunkt fravalgte ure, blot fordi de var for store. Sådan havde jeg det med Breitling Seawolf indtil jeg vandt denne auktion.
I mellem tiden havde jeg også et spritnyt Rolex Submariner 14060 på vej ind (40 mm).
Købt for kun kr. 22.500 (2008). Desværre var jeg blevet så glad for det Seawolf, at Rolex'en slet ikke fik en chance. Jeg var faktisk lidt skuffet da jeg pakkede det op. En mærkelig fornemmelse når man netop har brugt så mange penge på et ur. Så uret blev solgt med det samme. Det kom aldrig på min arm.
Senere i 2008 købte jeg et nyt Breitling SuperOcean Steelfish (44 mm).
Kort tid forinden havde jeg købt et brugt Omega Planet Ocean med orange lünette (42 mm). Jeg havde altså på dette tidspunkt 2 store Breitling’s og 2 lidt mindre Omega’s, samt et Seiko MM300 (43 mm), et Kobold Soarway Diver Seal (44 mm) og et par Fortis (44 mm).
I 2009 begyndte Rolex Submariner igen at friste. Så Seawolf, Kobold og Fortis urene blev solgt, og et Submariner 14060 blev købt.
Kort tid efter er jeg på besøg hos Halse i Horsens, hvor Peter fremviser sit Panerai Submersible 24 (44 mm).
Jeg var HELT solgt. Ud røg mit elskede Seamaster 2254, samt Breitling Steelfish. Begge ure havde jeg haft i over 1 år og var sikker på at de var keeper’s.
Samlingen bestod nu af et Rolex, et Panerai, et Orient Diver 300 og et Sinn U1.
Derefter gik det stærkt. Der blev byttet og handlet på livet løs. Dog var det de store ure der trak mest (44 mm+) og sådan har det faktisk været siden.
I dag er mine 2 foretrukne ure et Omega Planet Ocean XL (45,5 mm) og et Breitling Avenger Seawolf (45 mm) Jeg har dog også mindre ure, men de bliver aldrig brugt.
NU kunne jeg så godt tænke mig om man kan ”afvænnes” de store ure? Og vil derfor i den kommende tid forsøge kun at bruge disse ure:
Størrelsen er fra 38 mm til 42 mm.
Spændende om de kan erstatte disse (bare for en tid):
Hvordan har du det med størrelsen på dine ure?
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
