Uddrag af, hvad Marklund Skrev:.... Jeg er mere interesseret i, at høre om forskellene på værket.
Kan forstå, at 8500-modellerne havde en noget højere salgspris, så tænker jo, at der er nogle forbedringer der giver noget værdi.
Det kan blive en "drøj omgang", at sammenligne 2500 med 8500; men forsøget skal alligevel gøres
Kaliber 2500 er en videreudvikling af Omega's kaliber 1120, der har sin oprindelse i ETA 2892.
Fra ETA 2892 til Omega 1120 er der tilføjet 2 lejesten i automatikken.
Fra 1120 til 2500 tilførte Omega yderligere 4, 2 til fjederhuset og 2 til det CoAxiale escapement (total 27).
Hermed bliver kaliber 2500 altså Omega's første CoAxiale urværk.
Det skal fremhæves, at det CoAxiale escapement bliver indbygget i en bestående standard konstruktion.
[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=wDVlwYOpvdw[/youtube]Videoen viser håndtering af balancen i kaliber 2500
Kaliber 8500 er det første Omega designede værk, der fra grunden er beregnet til CoAxialt escapement.
En Youtube bruger, Sebastian Zdtb - har lagt nogle appetitlige makrofotos af 8500 på:
Flickr
Vejen fra 2500 til 8500 har ikke været direkte. For det første voldte teknologien en del knuder i 2500. Blandt andet valget af et urealistisk højt svingningstal.
Dette er årsagen til at men ser 2500 i versionerne 2500A-B-C-D.
Det andet trin på vejen mod 8500 er 3313 - 33xx serien er designet af Omega og fremstillet af Frederic Piguet.
Det stakkels 33xx værk har været tillagt ophav i Frederic Piguet's kaliber 1185; men er altså et selvstændigt Omega design.
Historien om forviklingen kan læses hos Chuck Maddox, der udtaler
However, the c.33xx IS NOT based on the FP c.1185
Udviklingen fra 1120 til 8500 kan læses i Omegas skrift:
1999-2009 TEN YEARS OF OMEGA’S CO-AXIAL ESCAPEMENT
Firmaernes information om egne produkter, skal naturligvis tages med behørige gran salt. De har jo en tendens til at udelade "skæverterne".
Det følgende er mine personlige betragtninger om de to kalibre, bl.a. på baggrund af ovenstående kilder, og hvad jeg ellers har sat ind på Omega LinkCentralen.
8500 er mere attraktiv end 2500, på grund af:
#1. Det er første værk, der unikt er opbygget om et CoAxialt escapement, og ikke blot et standardværk, der er tilpasset.
#2. Det har 2 fjederhuse med forbedret gangreserve og moment.
#3. Det har Silicium balance, hvilket medfører stor tolerance overfor temperatur og magnetfelter.
#4. Det er en klasse bedre forarbejdet end 2500.
#5. Visse detaljer, f.eks. lynetteindlægget -er langt bedre på 8500 end 2500.
På "renomé siden" er, at 8500 er et inhouse Omega værk.
.... i min søgen efter oplysninger til dette svar, faldt jeg også over en tråd med navnet, "Omega caliber 8500 Vs. 2500"
- Den tråd udviklede sig til et gevaldigt slagsmål over 14 sider om, hvorvidt 8500 kunne kaldes inhouse, når det nu var ETA, der bygger det, og at det i øvrigt blot var et ETA værk.
Det er et klassisk stridspunkt på de forskellige ur-fora, så jeg vil lade spørgsmålet stå åbent, og konstatere:
#a. Hvis man vil have et 8500 værk, må man købe et Omega, for det leveres ikke til anden side.
#b. Værket er en selvstændig Omega konstruktion, der (selvfølgeligt) bygges hos ETA.
#c. I den klassiske opfattelse af inhouse, er 8500 ikke inhouse, for det kræver "alt under eet tag".
Til gengæld er Swatch Group noget af et større foretagende.
Swatch Group watch and jewelry brands:
Prestige and Luxury Range: Breguet, Harry Winston, Blancpain, Glashütte Original, Jaquet Droz, Léon Hatot, Omega.
High Range: Longines, Rado, Union Glashütte.
Middle Range: Tissot, Balmain, Certina, Mido, Hamilton; Calvin Klein watches + jewelry.
Basic Range: Swatch, Flik Flak.
Swatch Group Production: ETA, Meco, François Golay, Nivarox-FAR, Comadur, Rubattel & Weyermann, MOM Le Prélet, Universo,
Manufacture Ruedin, Lascor, Simon Et Membrez, Novi, Swatch Group Assembly, Dress Your Body.
(Disse virksomheder er spredt på 156 produktionscentre)
Swatch Group Electronic Systems: EM Microelectronic, Renata, Micro Crystal, Swiss Timing
Swatch Group er som sagt et kæmpe foretagende. Med beherskelse af mikroelektronik, har det været logisk, at anvende Silicium balance.
Indenfor organisationen rådede man jo forlods over ekspertise til behandling og skæring af Si-wafers.
(et "ægte" inhouse firma ville være henvist til at gå i byen for denne specialitet, eller foretage en nærmest ubetalelig investering i egen produktion).
Med disse (forhåbentligt) velvalgte ord, vil jeg anbefale 8500 frem for 2500.
Med venlig hilsen - Geodoc