Datoen på mit nye Seiko-ur fungerer ikke korrekt
#1
Hej Urforum!

Jeg skriver dette indlæg for at høre om andre har haft samme problemer som mig og for at høre om jeres generelle erfaringer med ure.

For ca. en måned siden købte jeg et nyt Seiko-ur hos Knud Pedersen i Århus. Uret kostede 2300 kr. og er et automatisk af slagsen med dato.

Problemet med mit ur er at den efter et par døgn ikke viser datoen korrekt. Efter ca. 2 døgn hvor uret har gået perfekt skifter uret på få timer datoen 2-3 dage frem. Det er meget underligt da den viser selve klokkeslettet korrekt.

Dette skete konsekvent flere gange i en periode på 1½ uge hvorfor jeg gik ned til urhandleren for at få det repareret. De sendte det ind til reparation men kunne ikke finde nogen fejl. Der står på reparationssedlen at det er blevet skilt ad og samlet igen uden at de kunne finde nogen fejl.

Fik det så tilbage i lørdags, hvor urmanden i forretningen stillede uret. Det var den 3/3. Klokken 00 skifter uret korrekt til den 4. I går aftes går jeg i seng ved 23-tiden. Jeg tager altid uret af når jeg sover, men da jeg vågner i morges står datoen på den 6, hvilket jo ikke er korrekt!

Er der andre der har oplevet dette problem?

Derudover: Før jeg afleverede uret til reparation gik det aldrig i stå. Dvs. jeg kunne sove en hel nat uden at uret er gået i stå når jeg vågner om morgenen(sover ca. 8 timer hver nat). Efter jeg har fået uret tilbage er det gået i stå både den 4 og den 5 omkring ved 7-tiden. (plejer at stå op lidt over 7). Dette synes jeg er underligt og en smule irriterende at det går i stå hver nat.

I den forbindelse vil jeg blot høre om det er normalt at et automatisk ur går i stå efter en ca. 8 timer hvor det ikke har siddet på armen?

Jeg har en teori for hvorfor datoen går forkert: Hvis jeg drejer på kronen selvom den er helt inde ved uret så kan man se den skubber til datoen lidt. Som om den bliver korrigeret. Burde dette kunne lade sig gøre? Eller er det en fejl? Jeg mener slet ikke der burde ske noget når kronen er helt inde ved uret. Det kan være derfor datoen går amok igen og igen hvis en trøje eller jakke kommer til at røre ved kronen som jo ikke kan undgås.

Har andre oplevet et sådant problem?

Det er jo netop ikke en fejl de kan se ved at skille uret ad...

Er jeg helt galt på den eller har jeg fat i noget? Urmageren hos Knud Pedersen behandler mig som om jeg prøver at snyde dem! De siger de aldrig har hørt noget sådant(det med datoen) og behandler mig respektløst som om det er noget jeg finder på. Jeg vil bare have mit ur til at fungere korrekt!

Håber på nogen svar/råd!

På forhånd tak.

Mvh.

Frederik
Svar
#2
Forresten da jeg hentede mit ur sagde urmageren at det kunne være fordi at jeg hvis jeg har en jakke på eller uldtrøje kommer til at hive kronen ud uden at vide det.

Det forekommer mig dig meget usandsynligt at det sker så tit og så konsekvent. Derudover kan denne teori jo tilbagevises da det igen skete i nat hvor jeg ikke havde uret på!

Mvh.

Frederik
Svar
#3
Hej og velkommen til!

Det er IKKE menigen at dit ur skal skifte dato og gå i stå i tide og utide.
Jeg ville gå ned og bede om at få uret byttet til et der virker.

Det er da skideiriterende at et nyr ur ikke bare virker, og at de så ikke bare får lortet til at virke, Øv!

Held og lykke med det hele Icon_exclaim

Vh
Svar
#4
Velkommen til forum, Frederik Icon_e_smile

Uret har helt klart en fejl, og denne fejl skal rettes. I fald dette ikke kan lade sig gøre, skal uret ombyttes. Så enkelt er det. Forklaringen om at jakken skulle kunne rykke kronen ud i position 1 og så stille datoen er jo helt hen i skoven Icon_rolleyes

Gå pænt hen i butikken og forklar, at problemet stadig er der. Lad dem selv have uret i et par dage, så de ved selvsyn kan konstatere de ting, som du her forklarer så fint. Det er nogle gange lettere selv at konstatere ting, end at lytte sig til det - og det gælder måske også for din urmager Icon_e_wink

Pøj-pøj med tingene Icon_e_smile
De venligste hilsner, John
Svar
#5
Mange tak for svarene.

Ja, der er ikke andet for at jeg må derned igen.

Problemet er at jeg allerede har haft det indleveret og de har haft det i flere dage på en elektrisk "arm" der står og vugger frem og tilbage uden at finde fejlen. Derefter blev det sendt på værksted hvor det er blevet skilt ad og samlet igen uden at finde nogen fejl.

Min teori er derfor at det er kronen der går ind og påvirker datoen på uret. Hvis jeg rører kronen når den ikke er trykket ud kan jeg se at datoen rykker sig. Godt nok bliver den på samme dato men bare det at kronen påvirker datoen når kronen ikke er skubbet ud må være en fejl set i mine øjne.

Men ja pisse irriterende at et ur ikke fungerer perfekt når man køber det som nyt. <!-- s:-( --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_sad.gif" alt=":-(" title="Sad" /><!-- s:-( -->
Svar
#6
Prøv at vise urmageren, hvad det er du mener, Frederik. Måske det giver ham et praj om, hvad der kan være galt. Under alle omstændigheder, så burde uret jo være i orden, når det nu er nyt Icon_e_wink
De venligste hilsner, John
Svar
#7
enig i din egen teori i alle fald er værd at teste. Det er helt klart at med kronen inde - skal du kunne røre den uden at det på nogen som helst måde ses på datoen. Jeg kender ikke modellen, men hvis den har en stillling til håndoptræk af automatiken (og ikke alle Seiko har det) så skal du naturligvis også kunne bruge den uden at datoen bevæger sig den mindste smule.
Ellers er fejlen at kronen selv i inderste stilling ikke går helt ud af indgreb med datoskiftet. Det vil ikke vise sig i en winder eller anden dims de har haft den i for at holde den igang, for der er der jo ingen der rører kronen.

Optrækket og gangreserven: HVIS du kan manuelt optrække det, så start med at give det 20 ture rundt på kronen - og så ind med den HELT ind - og så skal det holde til at ligge 8 timer hvis du har gået med det en normal ca 12 timers dag - absolut - ellers er det endnu en grund til at få det fixet eller byttet.

De kan få en chance mere, men ellers er det jo bare at bytte til et der ikke har den fejl - det er ikke en typisk seiko fejl tør jeg sige
vh
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar
#8
Siden klokken 23 ca. har datoen på mit ur stille og roligt været ved at skifte tal fra den 6 til den 7.

Fint.

Mens kronen er HELT inde som den skal drejer jeg på kronen og jeg kan se den "rykker" en smule på datoen. Den bliver dog ca. på samme sted. Altså i overgangen mellem 6 og 7.

For 5 minutter siden prøver jeg at dreje på kronen igen (er selvfølgelig stadig helt inde og ikke trukket ud overhovedet). Da jeg drejer påvirker den datoen så den skifter til nummer 7.

Igen: Har jeg ret i at dette er en KLAR FEJL?!? Eller skal man acceptere dette?

Har andre haft denne oplevelse?
Svar
#9
Klar fejl. Det skal ikke accepteres. Og det ses ikke ofte. Afsted til urmageren igen Icon_e_wink
De venligste hilsner, John
Svar
#10
....er der ikke noget med at det ikke er godt at stille dato/"pille ved kronen" mellem ca. 22.00 og 02.00? Eller er det helt i "skoven"??..og har det ikke noget at gøre med problemet/fejlen?
"It's better to have a need-not, than to need a have-not" Icon_cool

IMHO
John
Seiko MM300 + "Atlas"
Omega 2xSpeedmaster + 2xSeamaster
Looking for: Fundings


Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)