Ville du brokke dig???
#1
Har lige været inde hos den lokale AD her i dag for at få fixet minut-/timeviserne på den Explorer II (216570), som jeg købte her i januar måned - de var ikke 100% "fitted", så timeviseren var ikke helt centreret på timemarkeringerne (6-9-12) når minutviseren var på 12. Ikke en stor "afvigelse", men nok til at man lige tænkte over det når man vidste at fejlen var der. Den lille "operation" blive klaret i løbet af dagen, så det var jo som det skulle være.

Her til aften kom jeg så til at se, at der var kommet lidt hairlines på såvel bagkasse som horn i forbindelse med, at AD'en har af- og påmånteret bagkasse og lænke, for at kunne justere på viserne. Icon_e_confused Det er SMÅ hairlines (og uret bruges stort set dagligt, hvilket også giver løbende små brugsspor), men er normalt selv meget påpasselig med urets "bagside" (lægger enten uret "på siden" eller spænder det på "puden" i boksen). På hornene ser det nærmest ud som om, at begge springbars er "smuttet" i forbindelse med af- og påmontering.

Har forsøgt at fange mærkerne på billede, så I kan se, hvad der er tale om (og der er ingen tvivl om, at det er SMÅ hairlines!).

Ville du "brokke" dig og få AD'en til at polere mærkerne væk, eller er det bare den slags mærker, som man må acceptere (på andre ure jeg har haft har jeg ikke oplevet, at uret er kommet tilbage med sådanne mærker efter besøg hos AD i forbindelse med service - eller også har jeg bare aldrig lagt mærke til det).

Efter man er begyndt at følge med her på forum synes jeg at man er blevet lidt mere "neurotisk" når man ser hvor velholdte andres ure ser ud på billeder og læser, hvordan andre også beskytter deres ure..... Icon_twisted
MVH Jesper
Svar
#2
Personligt tror jeg ikke, at jeg ville brokke mig, såfremt det var et ur, som jeg bruger normalt og derfor alligevel får normale brugsspor - men det er en utrolig individuel ting, hvad man vil acceptere og hvad man har det godt med.

Jeg ved, at Peter Halse har et trick, han bruger hver gang, han monterer remme/lænker - nemlig at sætte et stykke tape på hornet, så det ikke bliver ridset ! Super service og omtanke - men kan man forlange, at alle har den samme indstilling til ure.

Som sagt, så tror jeg ikke, at jeg ville brokke mig - men afvise det vil jeg nu alligevel ikke !!

Just my two cents, for what it´s worth ! Icon_e_wink
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar
#3
Er også ved at minde mig selv om, at jeg har købt uret som en brugsgenstand - det er ikke et "samlerur" som helst skal ligge i boksen og kun (til nøds) anvendes ved særlige lejligheder. Havde det været været en gammel 1655 "Freccione/Steve McQueen" i mint stand, så havde sagen jo været en helt anden.....
MVH Jesper
Svar
#4
I min optik er det sjusk fra forhandlerens side, eller nærmere fra den urmager som har udført rep. og bare ikke ok.
Desværre er det nok svært helt at undgå pga tidspres hos forhandleren osv. Det må bare ikke blive en undskyldning for at sjuske og 'jappe' tingene igennem.
Det er nu også lidt sjusk fra Rolex side, men selvfølgelig kan fejl forekomme, uanset hvor skrap og go' en slutkontrol er.

Jeg havde for en del år siden en 'oplevelse' med min daværende BMW hjelm. En gummiliste skulle skiftes på garanti'en og hjelmen blev igennem aut. forh. sendt til daværende importør i Kolding, som så klarede den lille sag. Desværre incl. en kedelig ridse, den eneste den fik igennem næsten 10 års brug.

Uanset om det er et mere el mindre kostbart produkt og de hairlines kan synes ubetydelige, er det for mig princippet i det (dårligt håndværk) og jeg ville brokke mig over det.
Vh AndersSC
Svar
#5
Du skriver selv det er en brugsgenstand og at der kommer lidt til hist og her og når det er SMÅ meget SMÅ hairL, så ville jeg personligt ikke gide bruge mange minutter af vores relative korte liv på det.

Det var som du selv skriver en anden sag, hvis det var noget helt specielt samler objekt diller daller til en hulens masse penge, ja så kunne et par hairlines det forkerte sted betyde MEGET.

Gå i stedet en tur med konen/kæresten børn, hund i skoven og ned det kommende forår.
Svar
#6
Den har været oppe før: Det første scratch er svær, og specielt, hvis man ikke selv har lavet den selv, men som du nævner de kommer før eller siden. Husker min super flotte Pam 001D som jeg gav et ordenlig hak i lüntten under indkøb i Silvan, nøj hvor hvor var jeg ærgelig, men med tiden og lidt flere hak, så lærte jeg at leve med det, så giv tid...man skal bruge sine ure uden at gå i spåner over brugsspor..

iøvrigt mit nr. 2 ur jeg fortryder salg af ud over 1680-eren.
İmage

Mikael
Svar
#7
Ja, jeg ville brokke mig. Især over skrammerne på bagkassen.
Mvh
Klaus
Mvh Klaus
Svar
#8
KlausM Skrev:Ja, jeg ville brokke mig. Især over skrammerne på bagkassen.
Mvh
Klaus
Jeg synes vist også der er to hak i bagkassen nærmest - hvis de er fra dette ville jeg ikke kalde det hairlines - det er ikke ret godt klaret - men det er jo en god grund til at man ikke skal lade sine ure skille ad og servicere i tide og utide - for indmaden får også ofte nogle mærker - i skruekærve og skruetrækkere der glider lidt. Det er nok meget forskelligt fra urmager til urmager - hvor meget de er med på at der skal passes på, og man kan jo også nævne det selv - at man er en urmand der ikke kan li ridser
vh
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar
#9
Tjae - man skal vælge sin urmager med omhu. Var inden om min vanlige urmager for at få dokumenteret værket på et gammelt, men yderst velholdt og lidet brugt Roamer. Hun kom fluks retur fra baglokalet med uret og en lup for at vise mig, at kassen faktisk havde en minimal ridse, som jeg lige skulle se, før hun satte kniven i uret, så jeg var klar over, at det ikke var hende, der havde ridset det.
Jeg vil også foretrække at lave mine brugsspor selv på et nyt ur, og ærgrer mig troligt hver weekend, når jeg bærer mit Seamaster med en ordentlig selvpåført ridse.

Ville ikke brokke mig, men returnere og pænt bede om at få dem poleret væk.
Omega: Seamaster 300, Seamaster Polaris Titane, De Ville Prestige, Constellation Chronometer Electronic/Roamer: MST401, Searock Automatic/Longines Automatic evidenza kronograf/Fortis Flieger Automatic/Zodiac Aerospace World Time Autom./Suunto Observer
Svar
#10
Hvis mine ure skal ridses, vil jeg gøre det selv.. Jeg accepterer ikke at en forhandler ridser mit ur, men forstår da at det kan ske..

Dog vil jeg sige, at hvis der er tale om små hairlines, vil jeg overveje om jeg ville undlade at klage.. Men tror at en forhandler ridse ville irriterer hver gang jeg tog uret på..

Men hva, måske jeg også er lidt pernippen over for mine ure Icon_e_biggrin

I dit tilfælde JJG, ville jeg gøre forhandleren opmærksom på dit problem, måske det ville kunne forhindre ridser i fremtiden..

Mvh Henrik A
Mvh Henrik A

Min YouTube channel, subscribe hvis du syntes: https://www.youtube.com/watch?v=CQ67JCUpNRw&t=7s
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)