En ny på vej
#21
hannover_dk tirs 31. aug 2010 17:38 Skrev:Du er jo en ung mand, så du har jo tid til en række forsøg...
vh

Da jeg ikke selv er kvalificeret til denne udtalelse tillader jeg blot at henvise til hannover_dk's citat Icon_e_wink

Spændende bliver det dog at følge med i, forhåbentlig med faste månedlige opdateringer.

De bedste hilsner
BobT
Svar
#22
Geodoc Skrev:Hej Baun - Tænkte lidt i de samme baner, som BobT, og fandt: Constellation Double Eagle, thermocompensated quartz caliber 1680
... og det går jo slet ikke, for så er vi jo helt oppe i nutid.

Skal vi have det til at passe i din samlings kronologi, eller periode - vil denne være tæt på: Omega Constellation Elecroquartz: 1/2 lb of Solid Gold Wrapped Around A Sweeping Quartz Movement
Her er lidt mere om dens teknik: Omega Constellation Electroquartz f 8192 Hz
Så er der prisen, for man skal virkelig være hooked på uret, da vi taler om samme pris, som for det ikonagtige Rolex Oyster Quartz.

Her er et alternativ: Omega Constellation Electroquartz f8192Hz, der stil- og værkmæssigt "er noget".
Synes selv det kunne være markant med et quartz ur, hvor sekundviseren går fuldstændig glidende.

Med venlig hilsen - Geodoc


Godt valg. Har selv et dejligt f8192. Husker ikke hvilken 13xx caliber det er. Mangler kun et f720 megasonic.
Icon_+1
Svar
#23
Hej Jesper - Det bliver nok lidt af et "Oxford indlæg", hvor synderne bekendes.
For dit vedkommende, at bytte en sådan skønhed bort tsk tsk, dog med det formildende element, at det i det mindste var for et Rolex.

For mit eget vedkommende er der intet formildende.
Jeg har gennem årene haft mine "Ω skyklapper" på, og haft øjnene stift rettet mod dette ene mærke.

Da jeg for 3 måneder siden kvitterede det meste af samlingen, reformulerede jeg hensigten med mit ur samleri.
Det skulle først og fremmest være (Ω)ure med en kaliber, der enten var en milesten i Ω-historien, eller et teknisk spændende værk.
Samtidig har jeg tilladt mig, at løsne på Ω skyklapperne, således at "frøken Kirowskie fra første Moskva Urfabrik", blev lukket ind i varmen sammen et par Casio.

Derfor er jeg (endnu) kun velbevandret i Omegaerne; men jeg lover, at snæversynet nok skal blive justeret til en bredere synsvinkel. Icon_redface

De elektromekaniske ure er så sandelig også spændende. Et af urene i den boldgade jeg er "kuldret" med er Bulova Accutron Spaceview.
Modellen blev lavet som en udstillings gimmick, med klar forside - så man kunne se værk, gafler, kredsløb og komponenter.
Folk var vilde med den, og Bulova blev nødt til at producere den, nu ikke længere som en udstillings gimmick; men som en selvstændig model.

720 Hz modellen som Loncar nævner, rummer en spændende udviklingshistorie, og et stykke uappetitligt industrihistorie.

Chefudvikleren hos Bulova, selveste Mr. Tuningfork himself: Max Hetzel - udviklede alle Bulova's patenter, som Ω blev nødt til at indbygge som licensudgaver i sine stemmegaffelure.
Da Ω blev træt af det, gav man Max Hetzel et tilbud han ikke kunne afslå, hvorefter han blev stemmegaffeludvikler hos Ω.
Her var hans opgave først og fremmest at omgå alle de patenter, som han tidligere havde udarbejdet for Bulova.

Et sådant eksempel er 720 Hz modellen, der er så avanceret, at det er eneste værk med berøringsfri overførsel mellem stemmegaffel og ganghjul.
Overførslen skete via en magnetisk mikromotor, der kan ses her: omega caliber 1220 megasonic micromotor tuning fork movement

Stemmegaffel urene fik jo kun en kort periode i den horologiske historie; men erfaringerne med mikromotoren byggede Ω senere videre på i Beta21, som leverandør af motormodulet.
Beta21 fik jo også en kort levetid, navnligt i Rolex OysterQuartz, hvor den kortvarigt anvendtes.
Men Rolex syntes at det værk lignede en fuglerede, (hvad det vitterligt også gjorde) og udviklede eget quartzværk.
OysterQuartz med det (underskønne) værk vi kender i dag, kom samtidigt med Ω's 2,4 MHz værk, og begge værker var quartz mekaniske.

Er man interesseret i en teknologisk brydningstid, hvor den ene nye teknologi trak tæppet bort under den foregående....
... er der al mulig grund til at interessere sig for periodens nyskabelser.

Beklager, at jeg (endnu) kun er velbevandret i Omega. Der arbejdes på sagen. Icon_e_wink

Med venlig hilsen - Geodoc
Svar
#24
Til lykke med klokken, Torben Icon_e_wink

Og så må jeg indledningsvis starte med et UNDSKYLD og et FORLAD MIG, da jeg i Omega Forum bliver nødt til at bringe et par enkelte ikke-Omega billeder på banen Icon_e_confusedJa, jeg ved det: Kætterisk Icon_e_sad Icon_redface <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> Jeg føler det imidlertid påkrævet, da denne tråd efterhånden har taget en noget ensidig drejning imod et fokus på Schweiziske quartz ure - en lidt "Schweizofil drejning", kunne man hævde Icon_razz Og da tingene jo ikke udelukkende kan belyses ud fra kun én enkelt vinkel Icon_e_wink Icon_razz, tillader jeg mig hermed at bringe disse få billeder med minimale informationer:

+/- 10 pro anno
İmage
Foto fra Seiko

+/- 5 pro anno (var det mon den første "True HEQ?")
İmage
Tak til Molle for det flotte foto Icon_cool

Og så må I undskylde min tiltvingen af plads Icon_redface Tilbage mod Schweiz Icon_e_wink
De venligste hilsner, John
Svar
#25
Hej Torben
Som du ved har jeg fulgt med på sidelinien, hvad kan du finde om alle de andre Omega Quartz cal. de har lavet bl.a. eller f.eks. 1310....1325
Icon_e_wink Det var jo nok nogle af de "dyre" quartz-calibre de lavede... <!-- s:? --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_confused.gif" alt=":?" title="Confused" /><!-- s:? -->
Bemærk " dyre ", dyre for Omega. Vi sagde farvel til kunden, men mente på gensyn. Det var ikke en sjov tid..... Icon_redface
Der er næppe noget i verden en mand ikke kan lave lidt dårligere, og sælge lidt billigere.
Den som alene ser på prisen, er denne mands lovlige bytte...
John Rusel 1819-1900

Instagram: https://www.instagram.com/denrigtigeurmager/

Mvh
Lars

Svar
#26
@Joepete - Jeg havde nok på fornemmelsen, at du ville fornemme lidt i retning af, "Her kunne en Seiko være på sin plads" Icon_e_wink
- og vi er ganske enige, for jeg havde i mellemtiden forberedt nedenstående:

Jep det er korrekt, at både Marine Chronometer og Rolex Oyster Quatz er "quartz mekaniske".
Det elektroniske kredsløb "fyrer" en gang pr. sekund spænding ind i en spole, der får et anker til at aflevere en impuls til ganghjulet.

Her er det så, at det "hele vender omvendt".
I det mekaniske værk, står ganghjulet under belastning af fjederkraften, der er løbet fra fjederhus gennem løbeværk og frem til ganghulet.
Balancen frigiver for hver svingning et lille tidssynkront "nøk".

I det quartz mekaniske værk løber kraften modsat, nemlig fra det elektrisk påvirkede anker, der forsyner ganghjulet med impulser.
Her står løbeværket ikke under pres fra fjederhuset, og er således ubelastet.
Til trods for dette, har Rolex forsynet OysterQuarts med 11 lejesten og Omega Marine Chronometer har 13 lejesten.
Den væsentligste forklaring på dette er, "det skal bare være i orden".

watchfreak2003 Skrev:Hvis nu man godt kunne tænke sig et HE Quartz ur, og det ikke måtte være Breitling, Tag eller Omega, skulle være nyt & analog
– så er der ikke mange muligheder vel?
Måske ikke mange; men helt sikkert denne:

İmage
Det er bare så smukt. Tilpasset. Finisheret. Målepunkter på rad og række. Smuk integration af mekanisk og elektronisk.
Her er der ikke sparet nogen steder, på at gøre værket appetitligt, og absolut heller ikke på ydelsen.

Her er mere om: Grand Seiko GS

Med venlig hilsen - Geodoc
Svar
#27
Kære Geodoc
måske lidt off topic, og måske alligevel ikke.
En af mine båndløse el-basser har Piezo krystaller installeret som pick-up`er under stolen, som det hedder i fagsproget,alså der hvor de fire strenge samles forneden....een krystal til hver streng.
Hvordan virker det ? hvordan kan krystaller frembringe lyd ?:roll:
Et los i røven kan til tider få verden til at se lysere ud
Svar
#28
Vi kommer vidt omkring; men principielt ikke off topic, for det er jo en god måde, virkeligt at forstå quartz egenskaberne.
... og samtidigt at afmystificere hvilke egenskaber man benytter i materialet. - For jeg vil gerne bidrage til, at der ikke er noget mystisk, jfr. et af min yndlingscitater:
"All those who believe in psycho kinesis, raise my hand".
Steven Wright


Både urets quartz krystal, og guitarens pick up anvender quartz's piezoelektriske egenskab.
For urets vedkommende er quartz elementet udformet som en stemmegaffel.
- Og der er vitterligt tale om en stemmegaffel med egenfrekvens, som vi kender det fra den klassiske stemmegaffel, der er stemt i A (440 Hz).
Quartz stemmegaflens egenfrekvens er meget højere 32.000 Hz, så den behøver ikke ret lange "grene på gaflen":

İmage
Quartz stemmegaffel, befriet for sit lufttomme hylster - Ligheden med et "krystal" er ikke indlysende.
Underforstået er, at stemmegaflen er skåret ud af en krystal skive.

I uret benytter man sig både af egensvingningen og det piezoelektriske princip, således:
1. stemmegaflen tilføres en elektrisk impuls
2. i overensstemmelse med sin piezoelektriske natur, deformerer gaflen (ved den fysiske stemmegaffel, havde man anslået eller eksiteret den)
3. ovenpå deformationen, svinger gaflen tilbage til sin oprindelige form, og afgiver samtidigt en elektrisk spænding.
4. Gaflen er begyndt at svinge på sin egenfrekvens, og urets styring opfanger denne spænding, og "affyrer" en ny impuls: Tilbage til 1.

Et mere "spøjst" eksempel på piezo elektricitet er en lighter. (altså en uden tændsten)
Når den "spændte hane" smækker ned på et piezo keramisk element deformerer det, og afgiver en spænding stor nok til en gnist.
Her har man mangedoblet effekten, ved at "bage" et keramisk element af mange små partikler.

Tilsvarende er guitar pick up'en sædvanligvis osse et keramisk element.
... og altså skuffende(?) nok ikke et krystal; ja det behøver end ikke at indeholde quartz; men blot et piezoelektrisk materiale.
Princippet er altså, at pick up'en vibrere (og deformerer) i takt med guitarstrengen, hvorefter den afgiver spænding,
der efter passende forforstærkning ledes til udgangsforstærkeren.
For urets vedkommende er stemmegaflens svingning på egenfrekvensen af afgørende betydning. For pick up'ens vedkommende ville det være fatalt og lig med mudder og hyl.

Så det er jo egentligt meget skuffende for os, at et quartz ur med et "krystal" ikke har noget, der ligner et krystal; men blot en stemmegaffel, der er skåret ud af et krystal.
Og ligeledes er mange piezoelektriske anvendelser blot en "bagt blok af piezo keramik" - selv om man ofte anvender ordet "krystal".

Anvendt litteratur:
Alan Ratcliffe, Electric Guitar Piezo Pickup Saddles & Bridges: The Basics
... et godt spørgsmål "alsendk" Icon_e_wink - jeg anede ikke tidligere en dyt om lydopsamling fra en guitar. Icon_e_biggrin

Quartz Quartet

İmage
Man fornemmer næsten GW5600, fra baggrunden: "Tikker i karle?" - "Ja! - vi hænger på" Icon_e_wink

Rigtig god WE til alle. - Med venlig hilsen - Geodoc
Svar
#29
En fornøjeligt gennemgang af kvarts Torben - Meeeeen slipper du ikke lidt let ved at sige kvarts har eksisteret her på jorden siden dens dannelse? hvad kom det af egentlig
vh
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar
#30
hannover_dk Skrev:En fornøjeligt gennemgang af kvarts Torben - Meeeeen slipper du ikke lidt let ved at sige kvarts har eksisteret her på jorden siden dens dannelse? hvad kom det af egentlig
vh
Sjovt, at du nævner det, for da jeg "flot" skrev ... på kloden siden dens dannelse, faldt det mig osse ind, "Hvor dælen kommer det fra?".
Men jeg slog mig til tåls, i forvisningen om, at kvarts har eksisteret siden jordskorpen blev dannet, jfr:
Citat:Da jordkloden blev dannet for ca. 4600 millioner år siden blev den fra starten udsat for et heftigt bombardement af meteorer.
Der var så mange og så store meteornedslag, at et hvert tilløb til dannelse af en jordskorpe meget hurtigt blev ødelagt.
Dette bombardement fortsatte frem til for ca. 3800 millioner år siden, eller frem til netop det tidspunkt hvor Isua bjergarterne blev dannet.
Der vil derfor kun være ringe sandsynlighed for at finde rester af bjergarter dannet på jordoverfladen, der er skabt væsentligt før Isua bjergarterne

Kilde: Ny fokus på jordens ældste bjergarter
Det er her jeg som geolog har taget udgangspunkt, at siden jorden blev "fast". Icon_rolleyes
Vi må have en astrofysiker eller en med tilsvarende indblik ind over, for på dette forum kan vi ikke nøjes med den tyndbenede forklaring, at det har altid været her Icon_e_biggrin

Med venlig hilsen - Geodoc
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)