27-05-2011, 12:43 PM
Nu har "min første japser" været med på adskillige kilometers "vandløbs eventyr", og erfaringerne kan sammenfattes.
Feltarbejdets karakter.
Til illustration af "feltlivets lyksaligheder" - lige et par billeder af almindeligt forekommende arbejdssituationer:

Personen, der har udtalt: "Der findes ikke dårligt vejr. Kun dårlig påklædning" - er et skvadderhoved.

Totalstationen, der bæres på ryggen vejer ca. 9 kg, øvrigt udstyr yderligere 9 kg - der "tåges" altså rundt med ca. 20 kg udstyr - over stok & sten.
Bærestropperne til totalstationen krænges på ca. 30-50 gange dagligt. - Her gælder det om, at have et ur, der "ikke hænger i".
Urets almindelige og komfortmæssige performance.
#1. Selvom urets knapper er godt tilpassede og forsænkede, konstateres det, at de kan påvirkes ved på- & aftagning af "seletøjet".

... de (underligt nok) letpåvirkelige knapper, bereder for ofte en overraskelse, når uret er i færd med at spole frem til et ikke bestilt vækketidspunkt, eller kronografen måler et ikke bestilt tidsrum.
På billedet ses også lynettens kraftige "polstring", der beskytter glasset på forbilledlig vis. Brugsmæssigt er det knap så forbilledligt.
#2. Lynettens høje kant, bevirker at glasset sidder godt beskyttet - nærmest som i bunden af en brønd.
Det er aldrig tidligere oplevet, at et urglas skal pudses i felten, fordi det har samlet så meget støv, pollen & mudder - at det er uaflæseligt.
Ingen tvivl om, at den høje lynette beskytter glasset; men beskyttelsen er altså "for god" - da bunden af brønden er så afskærmet, at det virker som en sandfanger.
Den høje lynette af kunststof med høj friktion "fanger" seletøj, ærmegab og handskemanchetter på irriterende vis.
Urets aflæsningskomfort.

... det ses, at kronografviseren er mørkerød på mat sort baggrund.
Kombineret med "godt med guf" på glasset og gråvejr, er aflæsningskomforten rædselsfuld. Kronografviseren burde have været flourcens gul.
Urets tekniske performance.
.... er simpelthen forrygende god.
Ved UR11 talte jeg med et par urmagere, der havde erfaring for, at kunder mødte op med (radiostyrede) ure, der afveg fra korrekt tid.
Disse kunders ure var ikke radiofølsomme nok, og fejlede ved nedtagning af tidskode. I den situation er det radiostyrede ur henvist til "at hænge på" ved egen hjælp.
Ved "egen hjælp" er måske et halvdårligt quartz værk, og med manglende radiostyring "har man så balladen".
Det er ikke tilfældet med MTG1000 - Uret downloader default tidskode 5 gange i døgnet. - Kontrol af tidskode loggen har vist manglende download een gang på 4 måneder.
Mit "favorite home, away from home" er Bromølle Kro, der praktisk talt ligger i læ for enhver radioudstråling.

Det ses, at kroen ligger i kote 18 og omgivelserne "tårner sig op" i kote 60 meter eller mere. Et "radiodødt hul", hvor det er en kunst overhovedet at føre en mobiltelefon samtale.
Selv under disse ekstreme forhold henter MTG1000 troligt tidskode ned, og kan om morgenen meddele, "Ja jeg har været koblet op på DCF77 siden midnat". - Imponerende.
Uret virker både i teknisk og fysisk henseende ekstremt gedigent.
Samlet vurdering.
Visernes ringe kontrast, det konstant møgbeskidte glas, spontan og uønsket igangsætning af funktionalitet samt den irriterende høje lynette medfører bedømmelsen:

... det er en "ommer".
Om jeg skal lægge uret i en planfræser, og høvle toppen af den "for høje lynette" og give det en chance mere - eller det skal tippes af på vintageure.dk har jeg endnu ikke besluttet.
Til trods for min forbeholdne brugs bedømmelse, vil det sikkert møde andres behov på fortræffelig vis.
Erfaringerne har ikke været mere afskrækkende, end at jeg glæder mig til atter at stå på hovedet i den japanske urverden. - Næste gang med mere målrettede krav.
Med venlig hilsen - Geodoc

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)