Mads Gjødesen Skrev:Så spørger jeg måske lidt dumt, men hvad er ideen med at lave jumping second hand for komplikationens skyld? Både set med tekniske og mere filosofiske øjne er floating second hand da vejen frem.
Jeg vil ikke have mit mekaniske ur forveksles med et quartz og tiden er jo ikke noget der foregår i springende sekunder, men en kontignuerlig ubrudt linje, så jo højere svingningstal i værket jo mere afspejlende er det på tidens reelle gang.
Jeg er stor fan af komplikationer, men de skal have et formål 
/Mads
... er absolut ikke uenig med dig.
Vil blot (forsigtigt) tilføje, at det nævnte Omega blev udviklet 17 år før nogen overhovedet havde set en "springede sekund viser" på et quartz ur.
Den omtalte komplikation må have været udslag af en tankegang om, at det ville se "smart eller sejt" ud - eller måske, "Se blot hvad vi kan lave". - Desværre gik det ikke i overensstemmelse med sidstnævnte begrundelse.
Omega kunne ikke få komplikationen til at fungere tilfredsstillende, så der blev kun blev kun samlet 1.000 af kaliber 372 og kun kasselagt 17 SynchroBeat, der solgtes på det nordamerikanske marked.
Der var altså tale om et teknisk "flop", der forstå det eller ej - nu er attrået af samlere. Det må være af samme årsag filatelister er kuldrede med et mislykket (fejltrykt) frimærke
At komplikationer bør have et formål er jeg helt med på. - I overensstemmelse hermed har jeg det lidt svært med tourbillon'en.
Da et ur var et lommeur og tilbragte det meste af sin tid i lodret position i lommen på en vest over en "bred bringe", var tourbillonen velbegrundet.
- I et armbåndsur er tourbillon'en formålsløs.
At jeg er en stor og dybt benovet beundrer af tourbillon, skal der ikke herske tvivl om.
... osse selvom denne komplikation i højere grad er en teknologisk og faglig magt/styrke demonstration, end en praktisk foranstaltning.
Så er der tidsopfattelsen, hvor det er korrekt, at tiden "afvikles" trinløst og kontinuert; og at en afspejling af dette i høj grad er en dyd for et mekanisk ur.
For quartz urene gælder ikke dette kontinuitetsprincip; men i højere grad, "Når viseren springer.... er klokken nøjagtigt".
Meget "akkurate" læsere vil måske påpege, at Seiko Spring Drive er glemt i denne sammenhæng.
Jeg har med vilje skelnet mellem mekaniske ure og (ordinære) quartz ure, for hvad er Spring Drive:
a) et mekanisk ur med quartzoscillator styret bremse (escapement), eller
b) et quartsur med mekanisk drift af viserne?
Dersom et radiostyret ur, fra DCF77 - havde indsamlet tidskoden: 00000000000000000010110000001011010110000001001001000110011 - ville det "vide",
.... at når afslutningsbitten "falder" efter de viste 59 bits, så var tiden nøjagtigt: 16:01 Tirsdag 1 december 1998, hvilket ikke kunne afspejles ved kontinuert repræsentation.
Ingen tvivl om at jeg nyder at se sekundviseren på mit Marine Chronometer springe i fabelagtig samstemmighed med mit radiostyrede ur,
... og først flere måneder "inde i et nyt batteri", kan jeg få øje på en lille tøven, i overensstemmelse med at uret taber mindre end 10 sekunder om året.
Tilsvarende er jeg begejstret for den stille "piblen" af sekundviseren på mine mekaniske hurtigsvingere.
For mig har et mekanisk ur med "dead second" mere karakter af, "Dette er kompliceret og er meget vanskeligt. Lad os vise at vi kan!".
... lidt i retning af en tourbillon i et armbåndsur. Beundringsværdigt Ja - men formålstjenligt Nej.
Med venlig hilsen - Geodoc
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
Ved nærmere eftertanke kan man også spørge sig selv om evighedskalender og minuterepeater har noget formål eller om ikke det fortrinsvis er horologisk blær?