06-01-2011, 10:14 AM
På TimeZone’s Ω-forum, fangede denne emnelinie min opmærksomhed: ” Stealthy X-33.....”
Det viste sig at være en X-33 i en ”forklædning”, eller med overskriftens ord, udstyret med en ”Seiko nathue”, der ser således ud:

Indlægget er ledsaget af denne tekst:
”Originally found for Seiko divers, this rubber guard fit the X-33 perfect! Easily slips over the straps onto the case...no interference with the pushers ...”
Grunden til min interesse er, at min X-33 er gået hen og er blevet et samlerur ”om ørerne på mig”.
Jeg købte uret i maj 2008, i nylignende tilstand med boks, papirer… og jeg skal komme efter dig – til en pris godt under de 10K.
X-33 har desværre tiltrukket sig samler interesse, og den deraf følgende ”samler hype” har nu presset prisen op til over 12K for et moderat ramponeret eksemplar.
Samtidig er uret blevet stedse vanskeligere at opdrive.
Jeg oplever uret som et spændende arbejdsur, og anvender alle dets faciliteter i arbejdsmæssig henseende.
Med til urets høje grad af anvendelighed, er dets aldeles problemfrie ”arbejdsfri perioder”, hvor tid og dato blot passer sig selv, og navnlig: Passer.
Ganske vist har jeg et par samlerure, der enten ikke anvendes, eller kun anvendes ved særlige anledninger.
Det er ure, som jeg med fuldt overlæg har anskaffet, netop som samlerure. Men nu er der andre, ”der hen over hovedet på mig” gør X-33 til et samlerur.
…. det ærgrer og irriterer mig, at dette lægger et indirekte pres på mig om, ”at passe mere på uret”.
Til afhjælpning af dette kunne ”Seiko nathuen” måske være anvendelig, og også en sjov måde, at give uret en anden fremtoning.
…. nogen der kender produktet?
PS – Beklager det Ω afledte spørgsmål her på Japansk Forum; men det er min opfattelse, at her er så højt til loftet, at man ikke behøver slå knuder på sig selv, for at udvise den nødvendige overbærenhed
Med venlig hilsen - Geodoc

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)