NOS(?) Speedmaster PRO
#1
NOS(?) Speedmaster PRO
Min nyerhvervelse er godt nok et second-hand ur; men det er så lidt "second-hand", at jeg frækt misbruger betegnelsen NOS. - Betegnelsen står jo for New Old Stock, hvori ligger, at det er en ældre og ubrugt lagervare.
Når det nu er second hand, kunne man så ikke have brugt en anden "slidt traver" som: LNIB? (Like New In Box) - Beretningen vil senere vise, at det er mere "new" end "like new" Icon_e_wink

Samler orienteringen.
For at holde læseren hen lidt endnu, vil jeg lige orientere om retningen, min ur interesse har taget.
Oprindeligt var orienteringen mod at samle serier af lidt specielle modeller... det som Speedy så rammende kaldte "Geodoc's grimlinge".
Jeg kan godt li' betegnelsen "grimlinge", og fortsætter da også med disse.
Målet er blevet lidt bredere. Det er ikke længere smalle serier; men mere bredt, formuleret i retning af, "Eksempler på Omega's kalibre fra 1945 til nutidige".

Det er det jeg kalder "hængekøjen", hvor det ene kvalitative "ophæng" er Omega's legendariske kaliber 30T2RG og det andet er kaliber 8501.
Mellem disse 2 "ophæng" er det velkendt, at Omega har en kvalitativ "hængekøje", endog så dyb, at der er risiko for at samle noget "skrammel".
Skramlet søges undgået, da hensigten i højere grad er at samle nogle af de få højdespringere, der var i "hængekøjen".
Her er allerede tilkommet en kaliber 1666, en 1516 og en kaliber 1545 ville også være velkommen. Ligeledes en kaliber 1441 og "noget stemmegaffel" gerne med micromotor.

Det "nye" ur.
Det nytilkomne ur har en sælsom historie. Det er erhvervet hos Peter Halse, der har kunnet berette....
Uret's tidligere ejer kan beskrives som overordentlig pertentlig og omhyggelig. - For eksempel har urets lænke aldrig været benyttet, da uret (kun kortvarigt) har været båret på rem.

På et tidspunkt erhvervedes en ridse i urkassen - hvilket medførte, at uret blev lagt i en fuldstændig ny kasse. Kort efter blev uret monteret med lænken og herefter henlagt.
Det er så fra dette "gemme", at Peter Halse har kunnet formidle uret.

İmage
Uret var blevet omhyggeligt emballeret, og har hvilet trygt og beskyttet nogle år i ovenstående "emballage".

İmage
... men lad os nu se om der er andet i end "hindbærbrus og kragetæer" Icon_e_wink

İmage
Min sandten! - det originale garantibevis

İmage
.... og en brugervejledning så lidt brugt, at folderne står helt skarpe og spændstige.

İmage
Som om det ikke var nok med Omega's brugervejledning... Importørens (Filtenborg) medleverede danske oversættelse fulgte også med.

İmage
Urets originale boks kan beskrives på jysk prangersprog: "Ikke ringere end ny"

İmage
Den nye kasse som uret blev lagt i, har endnu fabrikkens beskyttelseslak på bagkassen.

İmage
Næppe nogen tvivl om, at der er tale om en kasse så ny, at det er fristende at benytte betegnelsen, NOS.

İmage
OK - Så er det afsløret at der er tale om endnu "et freaky monster". Mere læsning om uret her: LCD Speedmaster Professional
Det kan være, at uret er så freaky, at Omega ikke kan bekvemme sig til at vedstå det. I hvert fald er der absolut ingen information om det i Omegas Vintage Information Icon_cry

İmage
Stjernen i displayet betyder, at stopuret kører i baggrund; mens uret står i "normal mode".

İmage
En aldeles ubrugt lænke.

İmage
Der er hverken "flex" eller "stretch" i leddene på den lænke.

İmage
Lænken er en ST 1305.741, ligesom på dette eksemplar - Kasse referencen er ST 186.0004.

İmage
Her præsenteres uret i sin originalboks.

İmage
Her vises ur med "B & P" - der er næsten tale om en "tidslomme", hvor indholdet fremstår, nærmest ab fabrik.

Jeg håber på jeres forståelse for hvorfor dette eksemplar "Nærmest bare hørte hjemme hos mig", og at I ligeledes kan glædes med mig over nyerhvervelsen.
Hvis i hverken kan etablere forståelse eller glædes med mig, så kan i da i hvert fald glæde jer over, at det ikke er jeres ur Icon_e_wink

Med venlig hilsen - Geodoc
İmage
Svar
#2
Drøn charmerende. en dag må jeg ha noget digitalt til minde om da jeg var en god del yngre - og den gang var det en HØJDER at få fingre i sådan en sag (det er det så stadigt) Icon_e_biggrin
vh
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar
#3
Super fed retro, Torben - dét kan jeg godt forstå, at du bare MÅTTE eje Icon_e_wink Icon_cool Icon_e_biggrin
De venligste hilsner, John
Svar
#4
hannover_dk Skrev:Drøn charmerende. en dag må jeg ha noget digitalt til minde om da jeg var en god del yngre - og den gang var det en HØJDER at få fingre i sådan en sag (det er det så stadigt) Icon_e_biggrin
vh
"Drøn charmerende" er en god formulering, for det er et ur, der bør mødes med stor overbærenhed. - Underligt, når man selv oplevede hele quartz/digi "galskaben".
På daværende tidspunkt var det nærmest umuligt at forudse, at der var tale om en "boble", og de kortvarigt foragtede visere atter ville blive de mest almindelige.

@Joepete - Ja der er tale om retro, osse i den grad. Faktisk så "retro" og foragtet, at dette eksemplar i ny-lignende stand aldeles greb mig om hjertet Icon_e_wink

Med venlig hilsen - Geodoc
İmage
Svar
#5
Tillykke med den Torben, den kunne ikke have fundet et bedre og mere passende hjem!

Feeed pakke, syntes at uret er 50% og alt tilbehøret de resterende 50%, ren samler værdi mæssigt altså!

Mener Darko har en magen til, men i brugt stand forståes eller tager jeg fejl?
Svar
#6
Speedy Skrev:Tillykke med den Torben, den kunne ikke have fundet et bedre og mere passende hjem!
Feeed pakke, syntes at uret er 50% og alt tilbehøret de resterende 50%, ren samler værdi mæssigt altså!
Mener Darko har en magen til, men i brugt stand forståes eller tager jeg fejl?
Hej Speedy - Tak skal du ha'. - Det er rigtigt, at Loncar inspirerede i denne tråd.
Det var tråden, der indledtes med et vantro Icon_e_surprised Icon_e_surprised spørgsmål, om denne Lauritz auktion virkelig var over et reelt ur he he.

Med venlig hilsen - Geodoc
İmage
Svar
#7
Tillykke medf et fund. det er simpelthen fantastisk når men finder et ur som bare passer ind i samlingen, Og så i den stand med tilbehør. Super.

Og jeg er sikker på at det er endnu et eksempel på at et ur til en ganske fornuftig pris kan give lige så stor glæde at indlemme i samlingen så ure det koster 5-10 gange mere.

Stor tillykke med fundet.

vh Baun
Svar
#8
Tillykke med fundet - et ur der bliver mere og mere sjældent og så endda med alt tilbehøret Icon_e_biggrin

hilsen Ib
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)