Hjælp til ny bil
#1
Hej

Jeg skal til at have "ny" brugt bil, og i den forbindelse er jeg blevet lidt hooked på en Mercedes C200K st.car fra 2005.

Er der nogen herinde, der har gode eller dårlige erfaringer med denne model?

Mvh
Thomas
Svar
#2
Sikkert et fint valg (bare ikke et jeg ville vælge Icon_e_wink )
vær dog opmærksom på at bilen er fra en periode hvor Mercedes sloges med nogle seriøse rustproblemer
Svar
#3
Hvis du er efter MB så kigger du her og ringer evt. til Jens:

[url]"http://www.pavegydensauto.dk/" onclick="window.open(this.href);return false;">http://www.pavegydensauto.dk/[/url]
"It's better to have a need-not, than to need a have-not" Icon_cool

IMHO
John
Seiko MM300 + "Atlas"
Omega 2xSpeedmaster + 2xSeamaster
Looking for: Fundings


Svar
#4
(w203) serien er en utroligt lækker bil ingen tvivl om det! Jeg har selv en c200 kompressor sedan årg.2002. Der er ikke en eneste rustplet på bilen, men den har nu også kørt de fleste kilometer i Italien (55000 km pt.). W203 serien er ikke decideret kendt eller berygtet for rustproblemer, det var forgængeren w202 dog, samt den gamle E-serie.

Mange af de brugte mercedes der sælges i DK har dog typisk kørt Taxi, og fået en hård behandling, Meget udsat for saltpåvirkning osv. Under sådanne omstændigheder ruster ALLE biler.

Sørg for at få den op på en lift og træk lidt ned i plasticafskærminger og kontroller for rust helt ud mod kanten. Eneste deciderede svaghed angående rust er dørene foran (fører/sidepassager), hvor lakken har en tendens til at at "slippe" på et punkt godt 5-10 cm over underkanten foran, hvor linieføringen har et "knæk". Mærk efter med fingerspidserne, hvis du støder på en "luftboble", så vil der med tiden opstå rust.

Da jeg købte kiggede jeg også efter Passat og A6, men Passat synes jeg til gengæld ofte var rustangrebne og MEGET "kassede" i køreoplevelsen, A6´eren noget bedre, men imo giver ingen af de to samme køreglæde som merceren. Der er bare noget specielt over den affjedring. Jeg havde tidligere en E39 540i, som da var en lækker bil, men stadigvæk langt fra den behagelighed som man oplever i merceren. Til gengæld har Bimmerne de mest støjsvage hjullejer Icon_e_wink

Kompressoren bliver først rigtigt livlig fra omk. 3000 omdr. og modellen findes med aut. og 6-trins manuel. 1 gear er dog beregnet til kørsel med last, så behagelig acceleration går fra 2. gear og op. Selv i 6.gear accelererer den prompte og ganske "friskt" fra cruisemode (ca.120-130 km/h) og topper ved 230 km/h.

Hvad har bilen tilbagelagt af kilometer(er der autoriseret servicedokumentation). Har den få ejere, har den været leaset, taxi eller andet? Tjek naturligvis efter om generel slitage svarer overens med alder/kilometertal. Vær grundig, se efter fasthed i sæder/slitage omkring rygstøtte på læder/stof, gearskifte (skal være fast) og se efter slitage på gearknob samt radio/navigationsknobber, rat og pedalslitage osv. (ofte er mange af disse punkter dog udskiftet før videresalg, så vurder evt. ved at sammenligne prøver på flere af samme årgang/kilometertal (vær ligeledes kritisk, hvis standen forekommer for god, sikkert tegn på at der skiftet ud). Se efter karrosseripaneler (skal have jævne mellemrum og ingen unaturlige skær i lak osv), om bilen har været beskadiget. Undgå generelt biler som er kraftigt sænkede osv., de er generelt i dårligere stand både mekanisk og ang. rust. Er man til sportsfælger og sænkning kan man jo altid foretage disse modifikationer selv. Tjek for slør i styretøj, ved dørhængsler osv. Ofte har man tendens til at "forelske" sig i bilen og lade sig blænde og være for ukritisk i ens bedømning, DONT!! Hvis ikke bilen lever op til dine forventninger så søg videre, helt enkelt!
Svar
#5
Mange tak for en super gennemgang. Det er alle gode råd.

Den jeg har set på har kørt 43.000 km, 1 ejer, og har fuld service ved Mercedes her i Odense.

Er det en god ide at få taget en FDM brugttest? Eller er der en anden måde at sikre sig at det man køber er OK?.

Mvh
Thomas
Svar
#6
bartsimp Skrev:Mange tak for en super gennemgang. Det er alle gode råd.

Den jeg har set på har kørt 43.000 km, 1 ejer, og har fuld service ved Mercedes her i Odense.

Er det en god ide at få taget en FDM brugttest? Eller er der en anden måde at sikre sig at det man køber er OK?.

Mvh
Thomas

Du skal sikre dig den har overholdt alle rusteftersyn ved Mercedes da rustgarantien ellers bortfalder. Mercedes er hårdt ramt af rustproblemer, læs evt FDM m.v. så vil du finde ud af mange af modellerne ruster hurtigere end en Lada fra 70'erne parkeret i vesterhavet og at Mercedes gør alt for at slippe for at udbedre skaderne på trods af 30 år rustgaranti.

Mvh
Thomas
Vintage Omega, herreure, lommeure og stopure
Svar
#7
FDM brugttest er ikke nogle dårlig ide men det er altså heller ikke en bibel,
jeg har aldrig brugt dem til de snart rigtig mange biler jeg har handlet.

Som med urene handler det også om at købe sælger og støtte dig op ad folk du stoler på Icon_cool
Svar
#8
bartsimp Skrev:Er det en god ide at få taget en FDM brugttest? Eller er der en anden måde at sikre sig at det man køber er OK?.

Mvh
Thomas

Glem FDM, jeg brugte dem da jeg købte en 3 år gammel A6 i foråret, de fandt en defekt viskermotor, som forhandleren skiftede. Da jeg kørte ud fra forhandleren viste det sig at batteriet var defekt (hvordan kunne de mon overse det?) efter 4 måneders kørsel sendte jeg bilen til check hos Audi, de fandt defekt lygte motor og 2 defekte stabiliseringsophæng.
Gudskelov har jeg købt bilen hos en reel forhandler (ald) det har udbedret alt på garantien uden noget vrøvl.
Min konklusion er at bruge en autoriseret forhandler til check af bilen næste gang jeg køber brugt.
/crook
Svar
#9
Tak for input. Jeg tror jeg tager ud til Mercedes i dag, da de har åbent hus og spørger om de ikke kan lave en grundig gennemgang af bilen i næste uge. De har jo allerede historikken, så det har du nok ret i er den bedste løsning.

Mvh
Thomas
Svar
#10
Hej Bartsimp

Har du kigget på Audi og BMW, for i begge de mærker for du noget mere kvalitet end i Mercedes. Icon_question

MVH Peter
İmage
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)