Jeg kender ikke svaret på Hannovers spørgsmål; men vil gerne bidrage med lidt systematisk information.
Hvad enten i bryder jer om det eller ej: ”Alle ure, med eller uden batteri er mekaniske!!!!!!!!!!!!!!!!!
#1. Det (ægte) mekaniske ur.
I ure af denne type stammer energien fra en fjeder, enten manuelt optrukket eller automat optrukket.
Fjederens kraft transmitteres gennem en gearing (løbeværket) frem til en regulator (escapement, eller på tysk: hemwerk), der sørger for en tidskonstant afvikling af fjederkraften.
Så langt, så godt – men er ”batteri ure” også mekaniske? – Helt klart, JA.
#2. Stemmegaffel uret.
Stemmegaffel uret er elektrisk, til driften hidrører energien blot fra et batteri, og ikke fra en fjeder; men bevægelsen er mekanisk.
En stemmegaffel svinger på en ganske bestemt tone (svingningstal). Det høres, når man slår på en stemmegaffel (eksiterer den), og sætter den på en klangbund.
Lyden kan også høres fra et stemmegaffelur, der (oftest) svinger på 300 Hz, altså i det hørbare område. Netop lyden har givet disse ure kælenavnet ”hummer”.
Når teknikken anvendes i et ur, eksiteres stemmegaflen af en spole, og den begynder at svinge.
Svingningerne vil efterhånden dø ud, og til brug i ure føres frekvensen tilbage til et kredsløb, der udfører en ny eksitering. – Stemmegaflen svinger nu konstant og vedvarende.
Der findes såvel mekaniske som elektroniske metoder til tilbageføring af frekvensen, til den vedholdende eksitering af stemmegaflen.
Stemmegaflens svingninger overføres med ”en stilket pal” til ”løbeværket”, der drejer og gearer bevægelserne til visernes angivelse af tid.
Den store forskel er:
- Energien stammer fra et batteri
- Kraften løber ”den modsatte vej” af kraftens vej i et fjederur.
Den ”stilkede pal” kan erstattes af en berøringsfri aftastning, som f.eks. i Ω’s megasonic.
#3. Kvarts uret.
I kvartsuret benytter man sig af kvartskrystallets særlige fysiske (mekaniske) egenskab, at det er piezo elektrisk.
At et materiale er piezo elektrisk betyder, at det afgiver en spænding, når det anslås (eksiteres), og giver en bevægelse når det påtrykkes en spænding.
Den mest kendte anvendelse af piezo elektriske krystaller, findes i fyrtøj (lightere), hvor gnisten skabes ved at tilføre et piezokeramisk materiale ”et smæk”.
I kvartsuret er 95 % af krystallerne udformet som en stemmegaffel. Funktionen er nu følgende:
- kvarts ”stemmegaflen” eksiteres.
- kvarts ”stemmegaflen” giver et udsving, og afgiver en spænding
- Spændingen aftastes af et kredsløb, der gentager eksiteringen
- Kvarts ”krystallen” svinger nu stabilt på egenfrekvensen.
I modsætning til mekanikken i stemmegaffeluret, er aftastningen ”gratis”, for den foreligger direkte som en piezo elektrisk spænding.
Den store forskel
Den store mekaniske forskel mellem de nævnte urtyper er, at kraften i de elektriske ure ”løber modsat” af kraften i et fjeder ur.
I de elektriske ure er løbeværket ikke udsat for det konstante pres, som i fjederuret, hvor der er ”pres på alle tandhjul og aksler” - hele vejen fra fjederhuset og frem til escapementet”.
Det vil også sige, at de elektriske ure ikke har samme behov for et højt antal lejesten (jewels) som fjederuret. De ”slidende kræfter” er helt enkelt meget mindre.
Fårene fra bukkene.
Det er ofte på den mekaniske udførelse, at man kan skille fårene fra bukkene, når man interesserer sig for elektriske ure, navnlig kvarts urene.
I de billige kvartsure er der kun få lejesten.
I virkeligheden kunne lejestenene helt spares væk, da et eventuelt slid på løbeværket blot kunne kompenseres ved et større strømforbrug.
Altså, at vi har et trægt gående løbeværk, hvis friktion blot overvindes ved at lade steppermotoren/ankeret bruge noget mere strøm.
Kvartsurene jeg er ” faldet for” er:
Rolex Oysterquartz,
Glimrende beskrevet af Magnum, her og Ω Marine Chronometer
Beskrevet her
For Oyster Quartz gælder, at værket er minutiøst og kompromisløst udført med den legendariske Rolex akkuratesse og finish.
Altså at det er udført med den største veneration for gedigne urmagerdyder og principper.
Den elektroniske del er en konventionel 32KHz kvarts oscillator, dog med den finesse at oscillatoren er af typen: TCVCXO (Temperature Compensated Voltage Controlled X-tal Oscillator).
På almindeligt dansk: Ved siden af krystallen sidder en temperaturføler, der registrerer urets temperatur og kompenserer for kvarts oscillatorens temperatur drift.
Rolex’en er altså temperatur kompenseret, hvilket er usædvanligt.
For Omega uret gælder (også), at værket er udført med et højt antal lejesten (13). Værket er udført præcist og akkurat; men totalt uden nogen form for finish.
Til gengæld er elektronikken sublim, og langt foran Rolex.
I Marine Chronometeret svinger krystallen (og her er der ikke tale om en stemmegaffel; men vitterligt om en linseformet krystal) på 2,4 MHz, hvilket gør det til verdens første højfrekvens ur.
Krystallen er skåret med et såkaldt AT-cut, der bevirker konstant svingningstal ved håndledstemperatur (28° C).
Marine Chronometer går ±12 sek/år, mens Oysterquartz i eksterne kilder angives at gå ±15 sek/år.
Rolex selv strammer dog ikke præcisionen højere end til ±1 min/år.
Marine Chronometer’et som jeg havde en kort tid gik -10,7 sek/år ved varierende temperatur.
Et kvartsur, der har en særlig plads i mit hjerte er X-33, som man kan læse et
review af, her
Specifikationerne for X-33 er ±0,1 sek/døgn, dvs. ±36 sek/år.
Mit eget eksemplar af X-33 går -23 sek/år.
X-33 er udrustet med kaliber 1666, der med god grund, i praksis, kan betragtes som in house.
Diskussionen om netop dette værks status som ”in house” har været ført på Ω Forum, mellem ”pedanterne” og ”praktikerne”.
– Diskussionen stoppede ved stillingen 6-5 til pedanterne.
De nævnte kvartsure har både horologiske som elektroniske kvaliteter, der har påkaldt min interesse. Altså gedigen udførelse og/eller teknologisk nyskabende.
Håber hermed at have kastet mere tåge over spørgsmålet om, ”Hvilket kvartsur kunne være interessant?”
Med venlig hilsen - Geodoc
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
Mange tak for bidraget 
Indlægget rummer nogle svar, til de spørgsmål, som John stiller ovenfor. 
