03-05-2009, 04:23 AM
Kærven er "synsbedrag" - og dog, den anvendes til at "holde mod" med (man kan jo ikke anvende en skiftenøgle, da bolthovedet er i niveau med lynetten).[/quote]
HOLDE MOD MED??? Hvordan skulle den sekskantede møtrik dog kunne køre med rund - man kan da bare trække den ned i sit hul og så spænde - det er en gimmick - det skal ligne et koøje Muuuuuligvis (ko nå undskyld)
vh[/quote]
Hannover det er nu ikke helt korrekt! Min kones RO på 25mm har møtrikshoveder på blot ca.1,5-2mm diameter på hovedet. givet at lynetten er af "bløde" 18 karat guldlegering og møtrikshovedet af stål er det nok ikke svært at forestille sig, hvad der kunne ske, hvis ikke møtrikshovedet blev holdt forsvarligt på plads i lynetten. Dertil har det ganske rigtigt en dekorativ betydning. Før stjernekærv, torx og hvad der ellers findes i dag så dagens lys, så blev undersænkede linseskruer med ligekærv anset "fint" i eksempelvis snedkerfaget. Var de monterede på en lige liste, skulle samtlige kærv følge listens retning og stå fuldstændig lige indbyrdes. havde emnet andre former, som eksempelvis RO-lynetten fulgte kærvene emnets form. Apropos det havde de ældre RO modeller svagt linseformede hoveder(min kones ihvertfald).
Systemet på RO fungerer præcist som boltene som anvendes ved dækpladen til dørhåndtag. de er "skjult" hexagonale indvendigt på møtrikken, og dem som har rodet med at montere dem ved hvilken p... in the a.. de kan være fordi man ikke kan holde kontra på dem.
Anyway, så følte jeg lige trang til også at knytte en kommentar til Runes fine opklaring af ordene bolt, skrue og møtrik. Ordet bolt eksempelvis fra engelsk: Boltet to his chains, fandtes nu egentlig langt før gevindet blev opfundet. At bolte noget sammen gjorde man mig bekendt ved at fladbanke enderne på en stang, som gik gennem de emner som ønskedes fastholdt, så de dannede en modhage på hver sin ende. Det er nok snarere dette grundlæggende princip, som har lagt navn til det vi idag kalder en bolt. gevindet har den fordel at det skaber træk, hvilket den oprindelige boltesamling ikke gjorde. Derfor måtte man enten manuelt eller med tvinge sammenholde emnerne ved boltning. Skrue er ligeledes ældgammelt ord om noget som drejer eller roterer. Skruen benytter derved ikke samme princip da den blot har en modhage. Den anden hage effekt findes således i gevindet.
i wikipedia bruges to betegnelser, bolt og maskinskrue, hvilket egentligt både er forkert og korrekt. Korrekt i den forstand at bolten og maskinskruen kan se fuldstændig identisk ud, forkert ved at samme bolt/maskinskrue benytter to forskellige samleprincipper hvis den benyttes som henholdsvis bolt eller skrue. Sidder den fast i f.eks værkplatinen er det at betragte som en maskinskrue, går den derimod igennem værkplatinen og fastholdes af en møtrik på modsatte side er det en bolt. gevindet kan ligeledes have forskellig udformning. Tæt og relativt vinkelret på stangen ved skruer til hårde materialer (jern/metal) og utæt og skrånende til bløde materialer (træ). Dertil kan skruen have gevind hele vejen, hvilket benyttes ved montage af tynde elementer til tykkere elementer, eksempelvis et beslag til et stykke træ. Eller halvvejs gevind som benyttes ved montage af tykkere elementer til tykkere elementer(2 stykker træ). Grunden er at afstanden mellem emnerne ville forblive den samme, hvis gevindet trak i begge emner. Netop det faktum benyttes således med fordel i montageskruer eller betonskruer som benyttes til befæstigelse af døre og vinduer. Der ønskes afstanden netop den samme som før man begynder at skrue. Altså ønsker man at neutralisere trækket i skruen.
HOLDE MOD MED??? Hvordan skulle den sekskantede møtrik dog kunne køre med rund - man kan da bare trække den ned i sit hul og så spænde - det er en gimmick - det skal ligne et koøje Muuuuuligvis (ko nå undskyld)
vh[/quote]
Hannover det er nu ikke helt korrekt! Min kones RO på 25mm har møtrikshoveder på blot ca.1,5-2mm diameter på hovedet. givet at lynetten er af "bløde" 18 karat guldlegering og møtrikshovedet af stål er det nok ikke svært at forestille sig, hvad der kunne ske, hvis ikke møtrikshovedet blev holdt forsvarligt på plads i lynetten. Dertil har det ganske rigtigt en dekorativ betydning. Før stjernekærv, torx og hvad der ellers findes i dag så dagens lys, så blev undersænkede linseskruer med ligekærv anset "fint" i eksempelvis snedkerfaget. Var de monterede på en lige liste, skulle samtlige kærv følge listens retning og stå fuldstændig lige indbyrdes. havde emnet andre former, som eksempelvis RO-lynetten fulgte kærvene emnets form. Apropos det havde de ældre RO modeller svagt linseformede hoveder(min kones ihvertfald).
Systemet på RO fungerer præcist som boltene som anvendes ved dækpladen til dørhåndtag. de er "skjult" hexagonale indvendigt på møtrikken, og dem som har rodet med at montere dem ved hvilken p... in the a.. de kan være fordi man ikke kan holde kontra på dem.
Anyway, så følte jeg lige trang til også at knytte en kommentar til Runes fine opklaring af ordene bolt, skrue og møtrik. Ordet bolt eksempelvis fra engelsk: Boltet to his chains, fandtes nu egentlig langt før gevindet blev opfundet. At bolte noget sammen gjorde man mig bekendt ved at fladbanke enderne på en stang, som gik gennem de emner som ønskedes fastholdt, så de dannede en modhage på hver sin ende. Det er nok snarere dette grundlæggende princip, som har lagt navn til det vi idag kalder en bolt. gevindet har den fordel at det skaber træk, hvilket den oprindelige boltesamling ikke gjorde. Derfor måtte man enten manuelt eller med tvinge sammenholde emnerne ved boltning. Skrue er ligeledes ældgammelt ord om noget som drejer eller roterer. Skruen benytter derved ikke samme princip da den blot har en modhage. Den anden hage effekt findes således i gevindet.
i wikipedia bruges to betegnelser, bolt og maskinskrue, hvilket egentligt både er forkert og korrekt. Korrekt i den forstand at bolten og maskinskruen kan se fuldstændig identisk ud, forkert ved at samme bolt/maskinskrue benytter to forskellige samleprincipper hvis den benyttes som henholdsvis bolt eller skrue. Sidder den fast i f.eks værkplatinen er det at betragte som en maskinskrue, går den derimod igennem værkplatinen og fastholdes af en møtrik på modsatte side er det en bolt. gevindet kan ligeledes have forskellig udformning. Tæt og relativt vinkelret på stangen ved skruer til hårde materialer (jern/metal) og utæt og skrånende til bløde materialer (træ). Dertil kan skruen have gevind hele vejen, hvilket benyttes ved montage af tynde elementer til tykkere elementer, eksempelvis et beslag til et stykke træ. Eller halvvejs gevind som benyttes ved montage af tykkere elementer til tykkere elementer(2 stykker træ). Grunden er at afstanden mellem emnerne ville forblive den samme, hvis gevindet trak i begge emner. Netop det faktum benyttes således med fordel i montageskruer eller betonskruer som benyttes til befæstigelse af døre og vinduer. Der ønskes afstanden netop den samme som før man begynder at skrue. Altså ønsker man at neutralisere trækket i skruen.
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
