Første indtryk af Sea-Dweller Deepsea, ref. 116660
#1
Hej.

Her får i et par linier af mine indtryk af Rolex Sea-Dweller Deepsea ref.: 116660 efter et par dages brug.

Lad det være sagt: SDDS er ikke blot et ur men et værktøj der ikke kommer til sin fulde ret ved skrivebords brug alene. Jeg har ikke dykket med uret så mine indtryk kommer fra almindelig daglig brug alene.

Indledning:
SDDS er tungt og tykt, der kræver sit håndled at bære det. Sidder det løst på håndleddet vil vægten tydeligt kunne mærkes når uret bevæger sig rundt. Det virker ikke større end de store Breitling og Panerai modeller men det er noget tungere og sidder højt på håndleddet. Uret er meget gennemført, lækkert og oser af kvalitet. Der er dog enkelte elementer der smagsmæssigt kan diskuteres hvor jeg synes Rolex har haft skruet lidt for meget op for design knappen. Jeg er i hvert fald kommet i tvivl om hvem den primære målgruppe til dette ur er. Er det prof. dykkere og vil de ofre små 56.000,- på et ur der muligvis kun er backup til en computer eller er det skrivebords dykkere hvor den generelle overdimensionering ikke er nødvendig. Måske har Rolex blot ville sætte sig i førersædet hvad angår ultimative dykkerure og lade det være signalværdi nok for at lokke alle interesserede til.

Der kan vist ikke være megen tvivl om at SDDS’en må være det ultimative dykkerur på markedet lige nu uanset pris hvis vi ser på segmentet traditionelle dykkerure.


Når det er sagt er her mine umiddelbare indtryk…

Glas:
Meget flot med svagt hvælvet glas men bruges uret oven vande fanges der mange lys refleksioner som går noget ud over læsbarheden. Dette giver dog den fordel at man ikke så nemt lægger mærke til al den overflødige skrift på skiven. Hvis man er vandt til SD 1665’eren med super dome glas er dette ingen ting i forhold til men SD 16600’eren har en betydelig bedre læsbarhed for ikke at tale om Breitling SuperOcean/Seawolf med antirefleks coating på begge sidder af glasset.

Skive:
Brede visere og flot maxi skive dog med lidt for megen skrift. Skiven er dog en anelse for lille i det og tæt på samme størrelse som SD 16600 skiven. Jeg kan godt lide skiven ligger dybt i kassen. Ved lys påvirkning udsender timemarkører, visere og prikken på kransen en lyseblå farve. Farven virker ikke så kold som Super Luminova’en på andre Rolex modeller. Skiven virker mat i farven men pga. lys refleksioner i glasset er det svært at afgøre om den er mat eller blank.
Personligt kunne jeg godt have undværet navnet ”DEEPSEA” samt skriften af samme på skiven. Skriften ”RING LOCK…” og ”ORIGINAL GAS…” skulle Rolex også have undladt. Det er dog delvist skjult af kransen når uret betragtes med en lille hældning fra siden. ”ROLEX, ROLEX…” og serienummeret er meget vanskeligt at se pga. det hvælvede glas.

Lænke/spænde:
Lænken har solide midterstykker i leddene som kvalitetsmæssigt giver den et løft men allerede et par led fra ur kassen bliver lænken lidt for smal. Det er dog ikke afgørende for et en evt. købs beslutning. Spændet er væsentligt opgraderet i forarbejdning og funktion i forhold til de tidligere ”flip-lock” spænder og kan justeres mens uret sidder på armen. Det nye spænde har ikke flere justeringsmuligheder i forhold til det gamle. Funktionelt kan jeg nu godt lide den gamle ”no nonsense” ”flip-lock” men den vil slet ikke passe til SDDS’ens høje niveau.

Kasse:
Stor fed kasse med kraftige kronebeskyttere og en bagkasse til dels lavet af titanium. Kronen er stor og nem at betjene. Personligt synes jeg Rolex skulle have gået på kompromis med kassens tykkelse/vægt og givet lidt køb på de 3900m dybde det kan tåle. Kassens diameter er der ikke noget at komme efter. De 43mm er tilpas og virker ikke voldsom.

Krans:
Fantastisk flot forarbejdning og bare det at dreje kransen og mærke de små klik er en stor fornøjelse. Ved kl. 12 sidder der en lille prik/perle, som er monteret oven på kransen. Den sidder noget ubeskyttet så tiden må vise om den bliver slået af.

Afslutning:
Min SD 16600 med tritium skive, krans med plast indlæg, hule midtestykker i lænken, ”flip-lock” spænde og huller i kassen til lænken virker som et vintage ur ved siden af SDDS’en. Til gengæld har min Breitling Seawolf en lettere kasse af titanium og en markant bedre læsbarhed.
Rolex har lavet et super stykke værktøj der på mange områder er tro mod det klassiske Rolex design selvom det er ændret på alle visuelle punkter. Jeg synes Rolex er gået på kompromis et par steder med et mindre heldigt udfald men SDDS’en skal nok blive populær…hvis man kan leve med vægten og prisen. Jeg tror at skaren af potentielle Seadweller købere med denne nye model er blevet mindre og de vil se i retning af Submarina’en eller den gamle 16600. Jeg synes dog at SDDS’en er det mest spændende, flotte og interessante ur Rolex har leveret siden Zenith Daytona’en.

Det bliver spændende at høre om andre folks observationer når uret for alvor kommer ud blandt nye ejere.

Mvh
Klaus
Mvh Klaus
Svar
#2
Super flot ur - gælder mig til at se det "LIVE". Måske - Måske ikke - det er et specielt ur.

/Jan J
Mainly Rolex and Panerai <!-- s;-) --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_wink.gif" alt=";-)" title="Wink" /><!-- s;-) -->
But also Linde Werdelin, Heuer, ..

Keep smiling <!-- s:-) --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_smile.gif" alt=":-)" title="Smile" /><!-- s:-) -->
Svar
#3
Flot review Klaus. Måske det kunne underbygges med lidt close up billeder...?

Du ved billeder siger mere end 1000 ord Icon_e_wink

/Mads
Svar
#4
Tak for din gennemgang!

Nu vil vi gerne ha´at du sender den rundt i klassen Icon_e_biggrin

Regards
Morten
Svar
#5
Super gennemgang Klaus Icon_e_biggrin

Hvis du skulle få tid til at tage et par billeder, så vil vi meget gerne se dem.
Med venlig hilsen

Christian
Svar
#6
Meget flot gennemgang.
FOTOS??? Icon_question Icon_question Icon_question Icon_cool som understøtter den flotte gennemgang.
Med venlig hilsen

Henrik Graae Visse

Mine ure er til låns, indtil en anden skal overtage dem!
Svar
#7
Superfedt ur, men med et kæmpe minus efter min smag. SKIVEN, hvis den ikke er større en på den gamle Seadweller, så synes jeg ikke om dimensionerne.
Hvad nytter det at man laver et kæmpe ur med stor kasse og krone, hvis skiven bare er samme størelse som på den "gamle"
Svar
#8
Hej

Jeg prøvede idag min meget gode kammerats Rolex Deepsea, og det var absolut en superoplevelse bare at prøve uret, så jeg bliver også nødt til at købe et til samlingen, og min kammerat har også købt uret som en keeper, ligesom jeg vil når jeg får fat i et. Icon_e_biggrin

MVH Peter
Svar
#9
Mange tak for positive kommentarer. Der skal nok komme billeder snart. Jeg har dog lagt et par stykker i en tidligere tråd men skal nok supplere med nærbilleder snarest Icon_e_biggrin
Nu kan jeg se at Henrik (HG) også er på banen her så går der da helt gummiarm i den for mig med den fotografering. Måske jeg skulle sende uret over til dig Henrik.
Mvh
Klaus
Mvh Klaus
Svar
#10
KlausM Skrev:Mange tak for positive kommentarer. Der skal nok komme billeder snart. Jeg har dog lagt et par stykker i en tidligere tråd men skal nok supplere med nærbilleder snarest Icon_e_biggrin
Nu kan jeg se at Henrik (HG) også er på banen her så går der da helt gummiarm i den for mig med den fotografering. Måske jeg skulle sende uret over til dig Henrik.
Mvh
Klaus

Tak, men jeg er bestemt ikke god til det - men jeg prøver.
Men send bare uret til Aalborg, ellers henter jeg det selv i aften - skal besøge min far i Virum Icon_cool Icon_cool
Med venlig hilsen

Henrik Graae Visse

Mine ure er til låns, indtil en anden skal overtage dem!
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 2 gæst(er)