Constellation - formentlig ref. 14381 - hvad siger I ??
#1
Efter oprettelsen af dette forum, har jeg frygtet, at mange føler en trang eller en "forpligtelse" til at søsætte éns tråde i de to fora - for ikke at forfordele nogen. Dette vil efter min opfattelse være med til at udvande begge fora................... og hér finder jeg mig så selv i færd med, dog med et par få tilpasninger, at gøre netop det !! <!-- s:oops: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_redface.gif" alt=":oops:" title="Embarrassed" /><!-- s:oops: -->

Men en historie kan nu engang ofte kun fortælles på én måde - og så må vi, der er på begge fora (nok de fleste af os), bære over med at skulle læse den én gang til (eller springe den over Icon_e_wink )

Men da min Constellation PiePan fra 1964 sidder på armen af min (nu) ekskæreste og derfor ikke kan bringe mig den daglige glæde ved synet af den (eller hende), så har jeg været lidt på jagt efter en erstatning (uret altså !!) <!-- s:wink: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_e_wink.gif" alt=":wink:" title="Wink" /><!-- s:wink: -->

Jeg kan ikke forestille mig, at jeg ville falde over en Connie til samme heldige pris i forhold til stand igen - min gamle Connie gav jeg (så vidt jeg husker) omkring 3-400 USD for på Ebay og efter en nænsom pudsning hos Peter Halse stod den i en fantastisk stand og med en 100% fejlfri skive og et urværk cal. 561, der var som dengang det forlod Omegas produktionsværksted !!

Men måske har jeg gjort en nogenlunde godt køb igen - det håber jeg i hvert fald.

For et par dage siden afgav jeg bud på en PiePan Constellation på Lauritz.com - egentlig afgav jeg et bud, som jeg ikke havde de store forhåbninger om, ville vinde auktionen. Lauritz´s annonce viste ikke billeder af urværk eller bagkassen indvendigt, så jeg havde ingen mulighed for at verificere uret selv, før jeg bød. Men uret ser ud til at være både i rigtig god stand og også originalt.

Enden på det blev, at jeg, til min forbløffelse, vandt auktionen med et bud på DKR 3.400,- hvilket selv efter tillæg af salær, gebyr og transport må siges at være billigt, såfremt uret viser sig at være originalt !!

Selv har jeg et lille issue med teksten "swiss made" og den måde, det er placeret på ved klokken 6, idet jeg synes, at det står lidt højt - derudover er der lumenrester på både timemarkeringer og i viserne, men der er ikke noget "T" i teksten "swiss made" på skiven. Dette sidste kan dog måske forklares, såfremt uret er fra før ca. 1963, hvor man gik fra radium lumen over til tritium, hvorfor "T" i skiven først anvendtes efter dette skifte. Dette vil kunne være tilfældet, hvis uret, som jeg kraftigt formoder, er et ref. 14381, der produceredes fra 1958 og frem til 1962. Dette stemmer også godt overens med, at uret er uden dato og således må formodes at have en kaliber 551, samt kassens buede horn til forskel fra de "kantede" såkaldte "dog legs" på senere modeller af Constellation ref. 168.xxxx.

Men hvorom alting er, vil jeg tage uret omkring Peter Halse, så han kan kigge på skiven og urets tilstand generelt i forhold til dets originalitet - og så vil det blive afklaret Icon_e_wink


Her følger et par billeder (suget fra Lauritz.com) - alle input i forhold til urets originalitet og stand modtages gerne !!

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar
#2
Først og fremmest vil jeg sige at jeg er glad for at du vælge at poste her også Icon_e_biggrin
Jeg kan godt se problematikken, men tror klart der vil være masser af brugere på sigt, der primært vil være at finde et sted. Jeg tror på at der er plads til begge fora.

Min forstand i forhold til vintage er begrænset, men ser ikke nogle umiddelbare tegn på ommalet skive.
Derudover vil jeg lige sige, at det er altså et utroligt smukt ur.
Jeg er vild med det, men kommer nok aldrig til at eje et pga. størrelsen.
Jeg har flere gange prøvet nogle af Bauns og hver gang følt at det var forkert Icon_e_sad

Endelig - Super køb - tror jeg.
Svar
#3
Kim T Skrev:Endelig - Super køb - tror jeg.


Det tror jeg egentlig også - især, hvis det viser sig, at uret er 100% originalt !

Og det er netop gået op for mig, at såfremt jeg har ret i, at det er et ref. 14381, så er der 25% chance for, at uret er fra mit fødeår, 1960 ! Det kunne da være lidt nice !! Icon_e_smile
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar
#4
Tillykke !!

Smukt ur, så den godt på Lauritz, men leder p.t. kun efter et stål Pie Pan.

Jeg kan se du måske får en udfordring. Forgyldningen på kronen er slidt væk og de er meget svære at få fat i, nye kroner til Constellations. Men Ofrei og Cousins UK kan måske levere, men først skal du lige have ref. nummeret. Min sidste Constellation måtte jeg have krone fra Cousins UK da Omega (Peter Halse) kun kunne få erstatningskroner der ikke ligner de originale og en sekund aksel måtte jeg skaffe fra Australien.

Mvh
Thomas
Vintage Omega, herreure, lommeure og stopure
Svar
#5
TDN Skrev:Jeg kan se du måske får en udfordring. Forgyldningen på kronen er slidt væk og de er meget svære at få fat i, nye kroner til Constellations. Men Ofrei og Cousins UK kan måske levere, men først skal du lige have ref. nummeret. Min sidste Constellation måtte jeg have krone fra Cousins UK da Omega (Peter Halse) kun kunne få erstatningskroner der ikke ligner de originale og en sekund aksel måtte jeg skaffe fra Australien.


Tak skal du have, Thomas Icon_e_smile Jeg håber, at du finder din stål Constellation en dag Icon_e_smile

Hvis kronen er den originale, så tror jeg faktisk, at jeg vil lade den være som den er, under forudsætning af, at den ikke kompromitterer urets funktion eller modstandsdygtighed mod fugt. Mht urværket i øvrigt, så er jeg dog ikke så bekymret for et ur, der ser ud som om det er passet så godt på, som det er tilfældet Icon_e_smile

Men det bliver spændende at høre hvad Peter Halse har at sige om uret, når han får mulighed for at kigge det efter !
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar
#6
Mit sidste Connie var et restaureringsprojekt, så det krævede nogle dele.

Man kan se på dit at det er i god stand på ydersiden, en god indikator er observatoriet bagpå, hvis stjernerne er så lidt slidte som dine har det ikke været brugt meget. Nogle gange er de slidt helt væk.

Man plejer at kunne finde en krone hvis man har tålmodighed og leder lidt. Jeg synes det giver det sidste på en pæn krone på når nu uret ellers er i pæn stand. Hvis Peter ikke kan få et magen til så sig til, der er nogle steder de med lidt held købes. Den Connie krone jeg købte ved Cousins UK ligner din.

İmage

Mvh
Thomas
Vintage Omega, herreure, lommeure og stopure
Svar
#7
TDN Skrev:Man plejer at kunne finde en krone hvis man har tålmodighed og leder lidt. Jeg synes det giver det sidste på en pæn krone på når nu uret ellers er i pæn stand. Hvis Peter ikke kan få et magen til så sig til, der er nogle steder de med lidt held købes. Den Connie krone jeg købte ved Cousins UK ligner din.

Det er godt nok også et rigtig flot eksemplar, du har fået ud af det - og du har ret i, at kronen der sidder på dit ur, ser ud til at være identisk med den, der sidder på min nyerhvervelse.

Jeg er enig i, at en flot krone i god stand vil højne standarden på uret, når nu resten af det tilsyneladende står så flot - men til gengæld skal det også være den korrekte krone. At sætte en moderne "replacement-krone" på (uanset om den er original Omega) ville være en forbrydelse !! Så hellere leve med den gamle som den er. Men som du selv siger, kan de stadig fås, selvom der ikke er mange tilbage. "Ofrei" har jeg hørt om, men "Cousins" havde jeg ikke - godt med alternativer !! Icon_e_wink
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar
#8
Superfedt ur. Hvis jeg skal have et vintage-ur på et tidspunkt, tror jeg det skal være sådan et Icon_razz .
Svar
#9
Døgnposten er altså en fantastisk opfindelse - her til morgen fik jeg en sms, der fortalte mig, at der var kommet en pakke, som jeg så kunne hente på det tidspunkt, der passede mig bedst :)

Needless to say ........ det tidspunkt, der passede mig bedst var lige her og nu !! Så jeg fik mig selv i tøjet og kørte ned til døgnposten. Og ganske rigtigt, i boks nr. 9, lå der en pakke fra Lauritz.com.

Så da jeg kom hjem, var jeg meget spændt på at se uret - nedenfor følger en billedserie fra udpakningen, som jeg gerne vil dele med jer.


Men allerførst lidt om uret:

Omega Constellation PiePan ref. 14381 cal. 551 (1)

Urets skive er aldeles fejlfri, bortset fra, at der er en ganske lille smule snavs på skiven, som dog ikke kan ses med det blotte øje. Jeg er overbevist om, at Peter Halse vil kunne få skiven til at se ligeså flot ud, som mit gamle ur - men det vil jeg overlade ham til at bedømme, når han får det ind.

Jeg har gennemgået skiven minutiøst med en urmagerlup og har intet fundet, der skulle indikere, at den ikke er original eller, at den er en redial. Såvel tekst, minutmarkeringer og cross hair fremstår meget skarpt og med den rette "spinkelhed" - mange redials kan man kende på, at stregen og skriften er liiiige en smule for fed og/eller fremtrædende. Men denne her er fuldstændig korrekt - ingen røde lamper her !! Den anvendte skrifttype er den korrekte, "t"´et i "Constellation" er, som det skal, kun streget igennem på den højre side og der er prik over "i"´et. Stjernen over kl. 6 sidder snorlige og fuldstændig midt på den lodrette linie i cross hair.

Da det er en ref. 14381, der produceredes i perioden 1959-1962, forklarer det også det manglende "T" i teksten "Swiss Made". I Omegas vintage database er det klart anført, at det lume der anvendtes til dette ref var radium. Der er ikke noget lume tilbage på skiven, men der er tydligt små "fordybninger" i den yderste del af timemarkeringerne, hvor dette har været påsat. Der mangler lidt lume i en del af minutviseren, men jeg formoder, at dette kan ordnes, så det ser godt ud.

Urværkets serienr. er 1796xxxx, hvilket efter Omegas egen serienummer database placerer produktionstidspunktet til at være i den sidste del af 1960, idet man fra 1961 anvendte numre fra 18xxxxxx. Det samme resultat nås, hvis man anvender serienummer tabellerne, der er sammensat af hhv. Chuck Maddox og Ryan Rooney (igen hurra for Omega Link Centralen !!!).

Så i hvert fald, når man ser på urværkets produktionstidspunkt, har jeg her været så usædvanlig heldig at få mig et ur fra mit fødselsår 1960 ........ bonus bonus !!! :D At uret så godt kan være samlet med værk, kasse osv. på et senere tidspunkt, er så en anden sag - men for mig, så vælger jeg at betragte uret som fra mit fødeår, idet urets "hjerte" er produceret dette år. Hvornår uret så er solgt, er i min opfattelse fuldstændig ligegyldigt !

Urværket fremstår næsten ligeså flot som mit gamle ur - ifølge bagkassen har det på et tidspunkt været indleveret til en urmager, idet der er et "servicemærke" ridset ind i bagkassen - "15023 WS". Om det betyder, at uret er serviceret på et tidspunkt, ved jeg ikke - men det ser ud som om, at uret fornyligt har fået en ny pakning.

Glasset er fri for ridser og er måske blevet skiftet på et tidspunkt. Men det er originalt og med graveret Omega logo indvendig midt på skiven

Kronen er slidt, men er den originale. Selvom den er slidt, så skæmmer den ikke uret - og da jeg er lettere "hysterisk" mht. originalitet, så vil jeg ikke lade kronen skifte, hvis det på nogen måde kan undgås !

Uret var forsynet med en uoriginal kedelig sort skindrem, som det fremgår af de første billeder. Jeg har udskiftet den med en sort "lizard" rem, som jeg havde liggende - men der er ingen tvivl om, at jeg skal have købt en brun croko-rem til uret snarest muligt. Og så skal jeg på jagt efter et originalt vintage Omega spænde, så uret fremstår 100% originalt.


Men her kommer så et par billeder fra udpakningen:

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage


Og så til sidst (naturligvis) et par af de obligatoriske wrist shots, efter remskiftet - beklager, at billedkvaliteten ikke blev ligeså god på disse.

İmage

İmage
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar
#10
Flot klassisk vintage Omega du har landet der pbr og så fra året du er født <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: -->
jeg er sikker på det vil give dig mange fornøjelige timer her i 2012. Icon_cool
Yoshikazu Akahane. 28/+50.
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)