Forslag til nyt herreur
#1
Hej alle...

jeg har tidligere været herinde for råd og vejledning og har været glad for de svar og den hjælp jeg har fået. Derfor ønsker jeg nu hjælp igen.

Jeg er på udkig efter et nyt herreur som skal bruges til lidt mere specielle anledninger. Det skal derfor ikke være et hverdagsur. Min kæreste har har valgt at give mig uret som gave, men jeg skal selv vælge et. Jeg har ca. 35.000-45.000 kroner at købe for.

Dog har jeg nogle kriterier, som meget gerne må overholdes såvidt det er muligt:
- Det skal være stort, omkring 43-46 mm i diameter.
- Det skal være enkelt. Det må gerne være kronograf, men kassen skal være stilren og klassisk.
- Det skal være med automatisk optræk.
- Det må gerne have displayback, men er ikke et must.

Jeg har selv kigget på et par ure og håber, at nogle kan komme med et par input til dem:
- Omega Seamaster Planet Ocean Chronograph (2910.50.81)
- Breitling Navitimer World

Dette er de to ure jeg har kigget mest på og som det er nu så er jeg mest til Omega'en. Dog syntes jeg også at Breitling'en er enorm fed, men den kan måske blive "lidt for meget" da dens skive virker meget "travl".

Jeg har ikke den helt store viden omkring ure, men har altid beundret dem. Derfor er jeg på udkig efter et superur, som forhåbentligt er hos mig i adskillige år. Derudover så har jeg også mine betænkeligheder ved at gå ind i en urforetning, som fx Hvelplund, da jeg jo "kun" er 23 år gammel og måske ikke ligner en som kan smide 35.000-45.000 kroner.

Er der nogle som kan komme med nogle input omkring de to ure eller nogle som har helt andre forslag, så høre jeg meget gerne fra jer.

Med venlig hilsen
Jakob Laursen
Svar
#2
Uha - hvilket fantastisk spørgsmål!

Det er et prisleje, hvor man virkeligt kan få meget ur! Eneste "problem" er dit krav om størrelsen - det udelukker det meste af det jeg vil foreslå. Jeg vil derfor foreslå nogen, som ikke opfylder dette krav (så må du selv sortere).

Panerai er oplagt. Der kan du få størrelsen, simple skive, lækre kasser og nogle med display bagkasse (hvilket jeg dog ikke vil anbefale for flere af dem, da de i mine øjne skal have fast bagkasse). Bo Hansen (aka Kongen på til salg siderne) er en good guy og har mange forskellige og kan sikkert også skaffe andet. Jeg vil foreslå enten nogen A, B eller C-serie (de gamle) eller en 190H med JLC værk, 8-days powerreserve, etc.

Rolex er altid en mulighed - sporty, stilfulde og klassiske på samme tid. Sub, SD eller Yachtmaster.

JLC - the watchmakers' watch - her er smæk for skillingen! En Reverso eller Master serien. Der er mange forskellige versioner, så kig dig godt omkring. Hometime, Geographics, etc.

IWC - her kan du igen få lidt af størrelsen med. Igen mange forskellige modeller, så kig dig omkring.

Glashütte - her får du noget, der ikke er så almindeligt herhjemme, men helt bestemt top kvalitet. Hvis du nogensinde er i Berlin, Hamborg eller München, vil jeg anbefale dig at kigge rundt til diverse butikker - mums!

AP - brugte ref. 14790 (AP RO) ligger i prislejet men de er kun 36 mm (føles dog en andelse større). Alternativt ref. ref. 15300, som dog ligger i ca. 50k. Denne er 39 mm men føles en del større. AP er toppen af hoppen rent kvalitetsmæssigt.

Lidt ideer - men jeg har sikkert glemt lidt, men det overlader jeg til andre...

# Stefan

P.S. Har hun en søster Icon_e_wink
"Cultural diversity is as necessary for humankind as biodiversity is for nature!"
Svar
#3
Hej

Jeg er selv forhandler af både Omega og Breitling, og jeg vil absolut vælge Breitling Navitimer World, men det er bare min mening.

MVH Peter
Svar
#4
Der er jo et utal af muligheder så kan du ikke snævre feltet lidt ind og udvælge 4-5 ure.

Af de to du har kig på ville jeg vælge Planet Oceon. Fortrinsvis pga. værket i Omegaen i mine øjne er en klasse finere end det i breitlingen.

/Mads
Svar
#5
Jeg ville selvfølgelig selv købe brugt - og helst Vintage - og helt sikkert Omega...

Men hvis jeg var dig ville jeg nok kigge på:

I. W. C. Portuguese

I den prisklasse du opererer i ville jeg finde en smukt brugt (men som nyt) eksemplar med 7 dages værk og sort skive - det er mums!

vh Baun
Svar
#6
IWC Portuguese er en rigtig god ide, selvom det måske kan være lidt svært at finde et med 7 dages værk til den pris. Med hensyn til den sorte skive, så ser det utrolig godt ud, men man skal have gode øjne for at kunne se, hvad klokken er Icon_e_biggrin

Med venlig hilsen
Med venlig hilsen

Lars

https://www.instagram.com/sralhb/
Svar
#7
LarsB Skrev:IWC Portuguese er en rigtig god ide, selvom det måske kan være lidt svært at finde et med 7 dages værk til den pris. Med hensyn til den sorte skive, så ser det utrolig godt ud, men man skal have gode øjne for at kunne se, hvad klokken er Icon_e_biggrin

Med venlig hilsen

Der er en til salg her på sitet til 45.999,00 kr den turde jeg ikke byde 45.000,00 kr for med mindre jeg ville købe den!

vh baun
Svar
#8
Baun Skrev:
LarsB Skrev:IWC Portuguese er en rigtig god ide, selvom det måske kan være lidt svært at finde et med 7 dages værk til den pris. Med hensyn til den sorte skive, så ser det utrolig godt ud, men man skal have gode øjne for at kunne se, hvad klokken er Icon_e_biggrin

Med venlig hilsen

Der er en til salg her på sitet til 45.999,00 kr den turde jeg ikke byde 45.000,00 kr for med mindre jeg ville købe den!

vh baun
det var da en af de festlige måder at indikere at du tror sælger vil gå lidt ned Icon_e_biggrin (superur i øvrit)
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar
#9
Ingen tvivl - til de penge og under de betingelser ville jeg vælge et Zenith Grande Class Grande Date, legendarisk værk, displayback, 44 mm, sort eller hvid skive og chronometercertificering. Og så er der endda penge til overs. Havde jeg pengene var det allerede mit.

Collectorstime.com har et til 4000§ - med told og moms er det dit for ca 26K om jeg har forstået det ret.

mvh lars u
Svar
#10
Enig med Zenith'en. Et af de smukkeste ure jeg nogensinde har set.

Dog vil jeg gerne vide, hvor du kan finde den for 35-45kkr? Jeg så den "live" hos Ole M. og der står den til 62kkr Icon_e_surprised

OK - lidt snakken for min syge moster og han var nede på 55kkr, men det er stadigvæk pebret! Specielt når den står til ca. 5000 USD på diverse amerikanske internet sider Icon_rolleyes

For ca. 36kkr kan du få en Omega Speedmaster Broad Arrow GMT - det er altså også bare lækkert.
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)