Vedligeholdelse
#1
Hej,

Jeg vil gerne forhøre mig om der er nogle retningslinjer for vedligeholdelse af en GMT? Dvs. intervaller for eftersyn, polering, splitte hele urværket op osv.
Svar
#2
Hvis du ta'r det med i vandet/poolen i sommerferien bør du få det tryk-testet engang om året inden du tager afsted - og måske overveje udskiftning af pakninger med jævne mellemrum, feks. hvert andet år.
Polering er ren kosmetisk og ikke en nødvendighed. Er uret poleret for ofte forringer det værdien.
Den store gennemgang af værket siger man populært skal ske med ca. 5 års mellemrum, nogle lader der gå længere tid og nogle afventer at man kan se udsving på urets gang før de afleverer det til urmageren.

Jeg mener i øvrigt Rolex, i materialet som følger med oyster urene, anbefaler at kæden ofte vaskes for at undgå ophobning af partikler i ledene og deraf følgende hurtig nedslidning.

/niels
Svar
#3
Ved forspørgsel hos Klarlund var svaret at jævnlig ( evt. 1 gang pr uge) rengøring af lænken med lidt sæbevand og en gammel tandbørste var rigeligt. Herudover alene det 5-årige service, hvor pakninger mv. skiftes.
Det skulle ikke være noget problem at bære uret i bad og svømmehal/poolen på ferie.

Hvorvidt et rækker eller om pakninger m.v. skal skiftes oftere, vil være rart at få flere saglige bud på.

mvh
Søren
Svar
#4
Selv blandt fagfolk er der uenighed om vejledningen mht. serviceintervaller. Den gamle regel hed hvert 5. år, den nye dikterer 10-årsintervaller.

Det kan skylde flere ting:
- forbedrede olier
- forbedrede tolerancer på komponentbearbejdelsen (mindre slitage på de del, der rører hinanden og deraf mindre metalstøv)
- forbedrede tolerancer på urkassetætheden (mindre støv og fugt)

Og sikkert mange andre ting. Derudover kommer brugsmønster, opbevaring, hvor tit åbnes til værket "for at beskue det", etc.

Du ser mange ure, der ikke har været serviceret i 10-20-30-40 år - og de går stadig fint. Så for de fleste ure, kan man også sige: "Går med det, til det begynder at tabe for meget". Har uret stor (affektions-) værdi, og vil man gerne have urmagerens ord for det, ja, så må man servicerer noget oftere.

# Stefan
"Cultural diversity is as necessary for humankind as biodiversity is for nature!"
Svar
#5
.. dog bør uret altid skylles med postevand efter badning/dykning i saltvand...

MVH

SK
/SK
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)