En bevaringsværdig skive med patina....
#1
Som jeg vist nok har reklameret med tidtigere har jeg flere eksperimenter igang.

Den sidste tråd med et Omega Constellation der var en møgbeskidt og med en voldsomt patineret skive. Den er nu ovre hos Peter Halse - og resultatet ser vi på Urdagen i Horsens.

Men så har jeg jo en anden Constellation - den jeg sagde jeg ville "beskytte" skiven på. Den har jeg nu fået lavet. Dvs. kassen er meget let poleret/pudset. Indeni er den i perfekt stand og så har jeg fundet - en "smagfuld rem" - synes jeg selv. Skiven er urørt.

Nu er det jo svært at gengive hvad man ser med det blotte øje - men tro mig, den ligner faktisk en smuk "Two Tone" Pie Pan skive. På fotos står patinaen "skarpere" end nogen af os kan se - og da slet ikke, som en olding på næsten 50, ser det. Men smuk, det synes jeg den er. Og hvem kan finde en bedre - eller magen til. Det er samler guf!

İmage

Læg mærke til at alt anden en skiven er tæt på MINT....
İmage

Vi bestildte en ny krone til dette ref. nr - og var noget overraskede over at modtage en i stål..... mon det kan være rigtigt?
İmage
Også bagfra - tæt på MINT...
İmage

Det er Vintage....
İmage

Så må vi stoppe - omend der er mange flere gode vinkler. Jeg forstår ikke helt 5-billedersreglen - og nyder altid gode billeder - og ikke mindst Jesper G.'s fantastiske kreationer, som jo nærmer sig foto-kunst. Det er øjen-guf og varmer sjælen - også selvom han mest fotograferer Rolex - tænk hvad det kunne drives til med Omega! Icon_razz

Undskyld Jesper - og tak for altid super gode fotos!

vh Baun
Svar
#2
Hejsa
jeg har set dit omega hos peter idag,
du kan glæde dig!!
Mvh
Jørn
Svar
#3
Ja, det er spændende hvad det kommer til at ligne - det møgbeskidte ur...

Det lignede i hvert fald ikke meget da jeg købdte det!

vh Baun
Svar
#4
Hej

Med hensyn til kronen skal den være i double, og de kan stadigvæk sagtens skaffes.

MVH Peter
Svar
#5
Hej Baun.
Rigtigt som Peter skriver, men den skal både være i double og ikke så "høj", skal være under kassen så du ikke kan se den når du kigger vinkelret på skiven.
Ellers nydelige billeder og ikke mindst Jesper's billeder er flotte, der fik jeg vist stukket hånden i en hvepserede undskyld for det.....
Det glæder mig at ideen med at passe på de gamle urestaurerede skiver griber om sig, bliver spændende at se hvor langt det går.....

Mvh Lars
Svar
#6
Ja, jeg mener også kronen er forkert, bare lidt underligt at det er den de sender udfra refnr. - det må jeg lige checke op på.

Om det med de urestaurerede skiver griber om sig? Der er ikke meget der tyder på at nogen finder dem smukke her på sitet.

Jeg er lidt spændt på hvad folk mener på urdagen, når uret ses med det blotte øje. Patinaen står mindre markant og som sagt, giver mere et two tone billede. Men det er vist svært at forestille sig udfra de meget forstørede billeder af skiven.

I hvert fald - hvis man kigger på trends indenfor fx. Rolex, kunne specielt patinerede skiver godt blive samlerobjekter - og selv bliver jeg mere og mere optaget af at have ure med "smuk patina"

På urdagen vil jeg præsentere:
  • En Constellation ur som er med en rengjort/restaureret skive - den som Peter H. arbejder på nu
    En Constellation ur hvor alt andet end skiven er restaureret - den her i tråden
    Og en perfekt Constellation med en helt renoveret skive

Altid sjovt at sammenligne - synes jeg.

vh Baun
Svar
#7
Jeg ser absolut frem til at dem på urdagen. Principielt er det for mig klart at jeg foretrækker originale skiver, gerne renset lidt - men samtidigt er det klart at det ikke er i min interesse at finde noget der ikke ser godt ud, bare for at sige den er original. Jeg tror dog sagtens den viste kan være pæn, kender godt det med at på et billeder ser man pletterne, men i virklighedens verden, hvor man ser uret på normal afstand, så former de bare en alternativ farve

Det er en ikke helt let balance, men jeg glæder mig til at se dem. Jeg har selv lidt dårlige erfaringer med at prøve at "rense" skiver - men jeg er jo heller ikke proff på nogen måde.

vh John
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar
#8
Hej

Når man bestiller kroner og glas, skal man både opgive referencenummer, og om uret er i guld eller i stål, hvis man skal have sin krone eller glasrand i den rigtige farve.

MVH Peter
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)