Hvordan opfatter du uret?

[MortenKN]

Hvordan opfatter du uret?

Med spørgsmålet menes om du opfatter uret som noget "levende" eller som en død genstand. Jeg fisker lidt efter at høre om jeg er den enste der nærmest kan "binde" mig følelsesmæssigt til et ur. Grunden til spørgsmålet er min evige kredsen omkring AP. Især ROC og dykkeren er jeg helt syg efter, og min facination bliver kun større. Begge er indfor min økonomiske rækkevidde, men det bliver desværre på bekostning af et par andre ure. Deribland desværre et enkelt som jeg er SVÆRT glad for og som jeg ved at jeg får ulamindelig svært ved at skille mig af med. Uret har fulgt mig i tykt og tyndt og har derfor de battlescars som jeg har påført det. Jeg kan slet ikke forene mig med tanke om at andre skulle gå med mit ur og "mine ar".... Men alligevel har uret som sådan ikke nogen årgangsmæssig speciel betydning for mig, ligesom modellen ikke er svær at genanskaffe, hvis man skulle få lyst til det. Men alligevel er der bare en stemme indeni der siger: DONT DO IT!
Er jeg syg i bolden og skal jeg bare skyde lortet af og købe drømmen, eller skal jeg lytte til stemmen og beholde det som har fungeret så længe for mig?

Eller skal jeg bare lade mig indlægge med det samme og lade mig diagnosticere som følelsmæssigt forstyrret?

Andre der har samme følelse omkring deres ure?

[Slettegaard]

Du er bestemt ikke alene om at have det sådan Morten . Hvilket ur drejer det sig om, at du helst ikke vil slippe?

[baun]

"Vi taler om ure du - ikke en død ting" plejer jeg at sige når det spidser til.

Udfra et biologisk synspunkt er ure naturligvis stendøde, men ligesom med andre døde ting kan man godt knytte sig følelsesmæssigt til et ur. Der kan være forskellige grunde, men selvfølgelig får visse ting affektionsværdi for os mennesker.

Så nej du er ikke tosset, men det er så op til dig om du vil bryde den "magi" der er ved uret der har været med til så meget - og acceptere at du styres af den slags følelser eller du vil sige: "Det er sgu da mig der styrer her". Det er mig der ejer tingene - ikke omvendt.

Hvis man ikke er rig og alligevel placerer en årsløn i et eller flere ure, må det vel skyldes at "urene taler til en" og at man på en eller anden måde er passioneret, engageret og måske følelsesmæssigt involverer sig med urene. Sådan har jeg det selv.

Det betyder ikke at jeg ikke kan sælge et ur. Der er meget få af mine ure som ikke kan sælges. Det handler om glæden ved en god handel og muligheden for at købe noget andet og endnu mere atråværdigt.

Der er ikke mange ting en mand kan eje og nyde hele voksenlivet, men et godt ur er en af tingene.

vh Baun

[MortenKN]

Jeg kan ikke slippe min Sea-Dweller.....Hverken den ene eller den anden.....

Men det glæder mig da at vide at jeg ikke er den eneste der har det sådan.

Baun du har nogle gode pointer - Og måske jeg skulle begynde at leve efter den devise at det er mig der ejer tingene og ikke omvendt.

Jeg har faktisk for længe siden lovet mig selv at det sidste ur jeg sælger, er min datters spritnye 16570 EXPII fra hendes fødeår 2011 - Som hun selvfølgelig først får om 17 år. Men det må jo så også betyde at jeg reelt har besluttet at mine dwellere står før i køen....
Uanset hvad så kræver det stadig et laaaangt tilløb for mig. Jeg fik engang at vide at man ALDRIG sælger sit første Rolex, og det hænger nok stadig ved.

[KimT]

Jeg har både solgt mit første Rolex og mit første gode ur i det hele taget.
Den ene dag har jeg det ligesom dig, men så dagen efter dukker der noget nyt op, som jeg bliver "betaget" af.
Og derefter kører møllen igen, da noget skal ud, hvis noget skal ind.

Bare se at på prøvet det du drømmer op, ellers går du bare og er i tvivl og til sidst fortryder du, at du ikke fik prøvet det
Du kan jo altid finde et SD igen, og så laver du bare nogle nye "ar"

[Sociologen]

Vil det ikke være muligt at spare op? Jovist, det forlænget perspektivet om at lande et AP, men når det så er landet, har du det bedste fra to verdener

Vedr. det er binde sig til et ur, så er min oplevelse lidt anden en din - men stadig i samme boldgade. Jeg vil som sådan ikke have problemer med, at andre "overtog" mine brugte ur - med eller uden "battlescars" - men på den anden side, kan jeg mærke, at jeg har et helt andet, man kunne sige mere personligt, forhold til de af mine ure, jeg har købt som ny. Jeg værner langt mere om disse, og de har en helt særlig betydning for mig. Begrundelsen er ikke, at de er uden brugsspor, men mere tanken om, at andre ikke har båret dem. For mig at se er smykker, heriblandt ure, ure noget meget personligt, hvorfor det ligeledes er væsentligt for mig, at de ikke er båret af andre (forstået som personer, jeg ikke kender)...

[willy]

There are just so many watches i want to try . Watches are just dead things for me . It does not matter how beautiful or well made they are , i never feel emotionally connected to one . But i understand people who can be emotionally connected to a watch or something else . I admire wristwatches because of the handwork and tradition involved in the making of many of them . Even though i might say i have a watch i will never sell , that is not the complete truth . If i wanted something else badly enough , i would sell anything to get it . The people who collect watches fascinate me nearly as much as the watches <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> Willy

[Kristofferj]

Hvor meget skal du have for din oyster quartz så?

[Stensbjerg]

Ure er en død ting for mig tilbehøret som er sjovt at have når alt andet er på plads,
jeg forstår dog godt hvis man kan få en form for "kontakt" med et ur på den konto fortryder jeg stadigvæk en smule at jeg solgte
det Omega jeg bar da min datter kom til verden,også med tanke på hvor moderne det er blevet at piger bærer mande ure.

Men der er indtægter og udgifter

[Slettegaard]

Kristofferj Skrev:Hvor meget skal du have for din oyster quartz så?

Hov hov Kristoffer, DEN vil jeg have fingrene i