Fake eller ej?
#1
Henledt af den nyeste tråd vedrørende et fake ur (ringe billeder af en "Daytona") kommer jeg lige med min betragtning:

I disse digitale tider, hvor stort set alle har et digitalkamera (eller kender nogen, der har), synes jeg, det er påfaldende, at alle der har en fake/kopi (eller _udgiver_ sig for at have et ægte ur) er de eneste, der ikke kan fremvise nogle ordentlige billeder. Alle som én har de gode undskyldninger for dårlige billeder (kameraet er i stykker, de har parkinson, deres marsvin har ridset linsen, der var jordskælv da de tog billedet osv.). Er det ikke underligt, at det altid er disse mennesker, der er så uheldige med at tage billeder???

Folk der har et ægte ur, kan derimod altid formå at holde kameraet stille og uret i fokus, så man får nogle flotte billeder! Jeg synes, det giver stof til eftertanke Icon_smil

Mvh.
İmage
El Primero...36.000 bph.
I've got Ball's of steel and titanium......
Svar
#2
aa
/ L
Svar
#3
Jeps det er næsten lige så sikkert som amen i kirken at slørede billeder, arvestykker fra fjerne slægtninge og firmagaver er fake ure. Der er ikke nogle normale mennesker, som sælger deres arvede Daytona til halv pris, bare fordi de ikke lige har tid til at få det tjekket for originalitet.

Så stinker billederne og halter historien, så spar jeres tid. Det er fakes. I vores moderne tid med internet osv. er det slut med at gøre røverkøb. Med mindre man shopper på den lokale bodega selvfølgelig Icon_e_sad

Mads Gjødesen
Svar
#4
Det er vel lidt den gode gamle sang "Hvis det lyder for godt til at være sandt, så........"
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)